Vi er her endnu - godbidder på græsset.

Det er virkeligt det værste jeg ved. Når noget på min hjemmeside driller. Jeg kan næsten ikke tage det. Den er åbenbart blevet opdateret, og nu ser det hele anderledes ud, og jeg kunne ikke oploade alle billeder på en gang – og heller ikke skrive tekst på billedet, der er appetizer på blogindlæggene. For f… altså. Jeg håber da, at det lader sig gøre i længden.

Nå, men langt om længe er jeg så igang med at opdatere. Lidt mere udhvilet end igår – heldigvis. Jeg nyder så meget, at jeg ikke skal skynde mig med noget i forhold til hvalpene. Det er helt fantastisk så godt, at det passer, at de kom lige nu. Lærke har fået en tur i skoven idag, det trængte vi til begge to:-).

Godbidder på græsset er da også okay, det er hyggeligt for både Lærke og Catman.

Lærke er virkeligt i fæld. Store totter af grå underuld her og der – overalt. Det er ikke lige den pæneste dragt hun har på lige nu, men sådan er det altså med labrador. De fælder hele året, og to gange om året, så smider de alt tøjet.

Tegning af to tøser - Gimle og Silja.

Der er slet ikke tvivl om, at Lærke er husests hyggehund nummer 1. Når nu Tea ikke gider at gå rigtigt tur mere, så er Lærke jo alene på skansen til rigtige gåture. Det er blevet til lidt skov og lidt træning, og så er det blevet til en tur i spejderhytte med en 7.kl. altså bare et par timer. Lærke er i sit es i sådan en situation. Sjove børn og et nyt sted – og pølser;-). Det er ikke så ringe at have sådan en Lærke med, for hun er beskæftigelse for dem der vil hende, og hun gør sjove ting, så de kan grine af noget andet end hinanden;-).

Der blev kravlet rundt på eleverne i de gamle sofaer – og spillet bold (indenfor;-)) – og gået tur osv. Jeg ved jo, at hun nyder det, og at hun kan tackle situationen. Derfor må de også gerne have hende med udenfor i snor, og eleverne håndterede ansvaret for Lærke til topkarakter. Tea var ikke med, men hvis hun havde været det, så havde hun ikke nydt det på samme måde. Bare været der – ikke haft det så s… sjovt som Lærke.

Lærke har også været med ude i skoven for at rydde stier for vores rideklub – uha – motorsaven siger højt, men det er okay, man skal også have respekt for at nærme sig sådan noget. Et par timer i skoven med sav og saks, og så var det dømt eftermiddagslur til hende og tykke Tea mens vi tog en tur til Vejle – uden hunde – sidste tur ud af huset for et stykke tid. Jeg mener sidste længere tur, for selvfølgelig smutter jeg lidt ind imellem så længe alt ånder fred og idyl:-).

Mon ikke det går med et lille billede af en situation fra i torsdags? Det er da bare så sødt med Lærke på skødet af en af gutterne fra 7.kl.

Se lige det her lille billede – det er taget med mobil. Det er en tegning, som Jens har fået af Gimle og Silja af en af sine gamle kollegaer. Nu er det jo lidt utydeligt her, men det er en rigtigt rigtigt fin tegning, der bare ligner de to piger så fint:-).

En duft af nyopsat hvalpepalads:-).

Jeg er sikker på, at alle kender det med en duft, der minder en om noget helt bestemt. Det helt bestemte har ligget gemt længe – ikke nødvendigvis i mange år, men den er glemt indtil den pludselig er der igen. Sådan var det med hvalpekassen, da den kom op. Ikke fordi den lugter af noget, men da jeg vaskede den af med Rodalon, så kom det “at have hvalpe” lige med det samme til mig. Vi er klar nu, og jeg er så glad for, at jeg kan gå den kommende uge imøde uden at skulle tænke på andet end hvalpe:-).