Den skulle jo lige med den dato – selvom det var igår. Linnea og jeg var til bryllup i hovedstaden, og vi havde en rigtigt dejlig dag. Erling passede hundehuset, jeg kunne ikke klare tanken om, at Diva skulle passes ude, så han meldte sig frivilligt og Linnea og jeg nød at forvandle os fra countrygirls til urban-girls for en dag.

Diva var så med Erling en tur på høstmarked, hvor det tog en time at gå et meget lille stykke, da rigtigt mange gerne ville hilse på den lille prinsesse. Super socialisering.

Vel tilbage i Fjällrävenbukserne og ude i skoven med hundene idag – og indsamling af gødningsprøver fra hestene også idag;-) – hehe så er vi hjemme igen:-).

Det var en meget glad Katja der ringede til mig i eftermiddag, og jeg blev selvfølgelig også rigtigt glad. Jeg glæder mig så meget til at komme op og se dem om 14 dage. Der ligger mange mange timers træning bag det her, det skal man lige gøre sig klart. Diesel er bare klar, og vi er så stolte af ham – Lærke og jeg – dygtige dreng – og dygtige ejer:-).

Lærke har produceret endnu en rigtigt god sporhund i Diesel, der bare er så sikker på sporet, som der afprøves på – dejligt. Derudover har han power og samarbejdsvilje og er super sød – hvad mere kan man ønske sig:-)?.

I morgen skal jeg hente lunger hos ham der har hjulpet mig med Tea igennem tiden. Jeg glæder mig da lidt til at vise ham lille (frække) Diva.

Diva har gået lidt flere små spor siden sidst. Jeg tror, at hun begynder at forstå en lille flig af, hvad det handler om ud over at spise det, der ligger i sporet. Jeg vil kunne se, at hun kan gå sikkert på slæb i relativt vante omgivelser før, at jeg begynder at lege med det ude i skoven. Grunden til, at jeg mener, at hun begynder at fatte lidt er faktisk, at hun gik af sit spor idag – flere meter til den ene side, hvorefter hun selv fandt tilbage – med det samme og gjorde det færdigt. Jeg glæder mig til at få nye lunger i morgen, det giver rigtigt meget god fært til en lille nybegynder:-).

Lidt billeder fra lille søde Lulu kommer herunder – hun har det godt, og de er rigtigt glade for hende i Almind.

Bare lige for en god ordens skyld, så er mit nye legetøj et nyt objektiv;-). Det er så fedt, men jeg skal lige lære det at kende før jeg bliver “prof”;-).

lulu.1 IMG_4755 IMG_4764

 

 

Cassie, der bor hos Pia på Sjælland blev syg her i fredags. På få timer blev hun helt ekstremt dårlig. Kunne intet – ikke holde på noget og faldt nærmest sammen for øjnene af Pia. Pia opdagede så en stor hævelse ved brystet.  Da den sædvanlige dyrlæge var på kursus måtte Cassie akut på Københavns Dyrehospital, og her fik hun så stillet diagnosen brystbetændelse – selvom hun ikke har hvalpe. Det er meget sjældent at det sker, når der ikke er hvalpe, men det gjorde det altså her. Cassie kom hjem igen næste dag, men hun har været meget meget dårlig, og nu er der gået hul på det betændte væv. Hun har det bedre nu vil jeg lige skynde mig at sige, og hun bliver helt sig selv igen, og det er helt normalt at vævet brister. Oven i er der så lige lagt en omgang kennelhoste, så der er dømt “hygge” hjemme i Pias hundehus lige nu;-).

Det kommer ikke igen – sandsynligvis, men det er altså på ingen måde ufarligt. Hvis Pia ikke havde været hjemme og havde reageret så hurtigt, så tror jeg ikke, at Cassie havde været her idag. Det er grotesk at tænke på en 100% sund og frisk hund, der er frisk om morgenen kan være dødssyg ved middagstid.

Så har vi lært det, og Cassie skal bare have tid og kærlig pleje, så kommer hun tilbage i gear igen – god bedring til den søde sorte fra den fynske mor:-).

I det her hundehus holder Diva os godt beskæftigede;-). Diva er sød og fræk lige som de skal være det i den alder. Vi kører på med forskellige oplevelser, der virker socialiserende og træner med klikker og godbidder i meget små sekvenser.

Hun har fået tre små spor ude i haven. Slæb med godbidder i, og hun er vældig god til at koncentrere sig om opgaven, så nu rykker vi ud bagved i morgen. Jeg har ikke forventninger om alt muligt med Diva. Jeg tager det som det kommer, og laver noget med hende, som vi begge to synes er sjovt, så må vi se, hvor det bærer hen på sigt:-). Tea er rigtigt glad for at lege med hende – og soignerer hende osv., det er virkeligt sjovt at se Tea folde en side af sig selv ud, som vi ikke helt vidste, at hun havde:-).

4-9-2013.1

Jeg fik nyt “legetøj” igår mums mums. Jeg har slet ikke nået at lege med det endnu, men jeg glæder mig så meget til at komme igang med det. Man kan godt ane, hvad det handler om, hvis man kigger lidt godt på billedet, der er Diva 9 uger gammel;-).

Nu når hele D-kuldet undtagen Diva er rejst, så er det tid til at finde en hverdag med mine to sorte og nu en lille gul pige også. Jeg nyder hende i fulde drag – den lille, og jeg nyder at kunne give mine sorte piger mere opmærksomhed igen.

Tea har været en meget meget tålmodig mor, og selvom de kun har været 7 i det her kuld, så har de været store, og det har tæret meget kraftigt på søde Tea. Hun har ikke på noget tidspunkt brummet af dem – heller ikke til sidst. Hun prøvede at undslippe deres patteforsøg ved at hoppe lidt væk fra dem, men hun brugte tid sammen med dem lige til den dag, hvor de forlod huset.

Nu skal hun bare komme sig, og vi hyggetræner lidt, og det nyder hun. Diva har været med ude at se heste, hun har været en tur i skoven nede ved en å, som hun slet ikke på nogen måde var nervøs for at vade ud i. Derudover har hun været oppe og se på vores lille by et par gange. Jeg prøver mig frem med et lille slæb idag ude på græsplænen – inden jeg går tur med de sorte. Hun kan ikke komme med på den slags gåture med dem endnu, så for at mætte hende lidt, så sørger jeg for at lave noget med hende – inden vi går.

Diva hygger sig med sin mor og mormor, og de hygger sig faktisk også med hende. Tea leger med hende, det er lidt sjovt at se, det er som om at Tea ved, at hun er nødt til at opdrage sin datter lidt, og det gør hun gennem blid leg. Ind imellem holde hun Diva nede, og så må den lille krudtugle lige vente indtil mor slipper hende igen. Alt forgår afdæmpet – vil jeg lige sig, men Tea er tydeligt opmærksom på, at hun har en slags ansvar for Diva.

1-9-2013.21

“Min moar”:-).

1-9-2013.1

“Min momse”