Jamen altså, så gik der jo vældigt lang tid igen. Det er jo ikke fordi vi ikke laver noget, men mine små opdateringer om stort og småt har min “Kennel Mallaig” på FB overtaget. Det er bare så meget nemmere i det daglige. Hjemmesiden her har især et formål i forhold til hvalpe, hvor man som interesseret kan gå ind og læse lidt mere i dybden om hundene og hvordan jeg har hvalpe her i huset. Så nu sker her lidt herinde igen, for næste kuld er stærkt på vej i støbeskeen – Phoebe er startet løbetid.

Jeg fik taget lidt billeder på spanieldagen af “Sannes Pletskud”, nøj, der er et par fine imellem.

Et lille udvalg herunder

Dronningelooket – ingen tvivl her – Freja.

Mejse med det fineste udtryk.

Søde Phoebe i fuld og flyvende fart.

Mejse – Mallaig Gunpowder svarer rigtigt godt til sit navn. Der er masser gunpowder i hende:-). 

DKSCH NORDVSCH FINVCH DKSCH(V) NOVCH SEVCH 1.UHM(V)2009Mallaig Allspiced Blacberry Tea (Tea)

                                              5. oktober 2007 – 9. marts 2o22

Tea med sine to danske sporrosetter - januar 2018

                                             Tea 10 år

Kæreste Tea

Jeg har ikke kunnet skrive til dig før nu. Det har været for meget og for stort for mig at miste dig Tea. Jeg har din urne nu, jeg fik den i går, og nu må jeg skrive til dig. 

Mit hjerte og mine øjne græder, jeg savner dig hver eneste dag. Du blev en meget gammel hund, og en dag kunne du ikke mere. Jeg vidste jo, at dagen ville komme, men det gjorde det ikke lettere, da den kom. Du var en enestående labrador, og vi var et fantastisk makkerpar. Alt bød du ind med, og det vi har oplevet sammen, det kan ikke helt beskrives med ord. Du gjorde aldrig noget særligt for at iscenesætte dig selv, og sådan var du helt igennem som hund. Min første hund på spor, og den gave havde du med dig fra fødslen. Så sikker og talentfuld, og jeg kunne lære af dig og med dig. Dine titler taler for sig selv, det er dine titler, jeg var bagefter, og du gjorde arbejdet. Du tog mig med rundt i skove i hele Danmark – hele norden faktisk, og du gjorde det sikkert og roligt. Min nervøsitet inden prøverne, dem var du helt ligeglad med, du havde en kæmpe tålmodighed med den side af mig Tea. Vi havde en passion sammen, og jeg er dig evigt taknemmelig for det. 

Du var rar mod alt og alle – ingen hund – voksen eller hvalp har nogensinde hørt dig knurre, du havde det bare ikke inde i dig, så du var en ægte labrador med det helt rigtige temperament og ikke at forglemme den rigtige labrador appetit. 

Dig og mig Tea – vi var også på jagt, og du var endda med som apportør, det var ren fornøjelse at se dig hente ænder med rekordfart, det var bare partytime på de dage. 

Vi snuppede også en markprøve i dit livs efterår. Endu en gang ville jeg lære af dig og med dig, så den opgave tog du på dig, og viste mig vejen ind i endnu en verden af oplevelser og samvær med dig. 

Du var min ven Tea, min faste klippe, der altid var der for mig. Det er en proces at leve videre uden dig. Det er ikke noget, som jeg tænker at andre rigtigt kan forstå, for det var dig og mig Tea, dig og mig.

Tak for alt du gav og løb frit på de evige spor og jagtmarker. I hjertet gemt og aldrig glemt

 

Jeg tog et par billeder af Freja og Phoebe der apporterer en edderfugl. Vi fandt fuglen på stranden nede på Langeland. Den var ikke død, men  den havde det ikke godt, så Phobe kunne lige så fint løfte den op og give den til mig, der så sørgede for, at den ikke led mere. Selvfølgelig skulle vi have lidt træning ud af den. Ca. 3 kg vejer sådan en han edderfugl og mine cockere vejer 10, men det er der råd for – det handler om vilje, og det har de:-).