Jeg hedder Gunvor Hjort. Jeg er gift med Erling, og sammen har vi 4 voksne børn og tre børnebørn. Jeg arbejder deltids som lærer på en lokal folkeskole. Jeg fik min første labrador i 2002 og mit første kuld hvalpe i 2007.

Det er blevet til 6 kuld labradorhvalpe indtil videre. Jeg går “all in”, når jeg har hvalpe, og det betyder, at der kun er hvalpe lejlighedsvist. Jeg planlægger kun et kuld hvalpe, når jeg mener, at jeg har en tæve, der har den helt rigtige kvalitet i forhold til avl.

Jeg lever et meget aktivt liv med mine hunde i forhold til træning og jagt. Jeg har gået rigtigt meget spor og deltaget i mange sporprøver med mine labrador igennem tiden. Det har givet fantastiske oplevelser, og lært mig om vigtigheden af medfødt talent hos hunden kombineret med masser af træning. Man kommer ikke sovende til gode resultater, det gælder alle discipliner inden for hundetræning. 

Ud over at være aktive, så lever hundene sammen med mig inde i huset, de er med overalt – om muligt, og de er altid med på ferie. Ingen ferie til mig uden mine hunde.

Det jagtmæssige har fyldt mere og mere igennem de sidste par år. At gå på jagt med en veltrænet jagthund, og se den arbejde i sit rette element er simpelthen SÅ utroligt givende på alle fronter. “Harddisken” bliver renset og der er intet andet end hunden og mig og godt selskab. 

Jeg har haft labrador i rigtigt mange år, og jeg vil fortsat føle stor kærlighed til racen. Det har været et privillegie at dele mit liv med dem, træne med dem, gå til prøver med dem, gå på jagt med dem, og sende lækre små hvalpe ud i gode familier. Jeg har gjort alt hvad jeg kunne for at bevare sundhed og temperament i de kombinationer jeg har lavet igennem tiden, men det er især på de to områder, at racen efterhånden har rigtigt meget at arbejde med. Jeg får ikke en Tea igen – top sund, top temperament og med top arbejdsegenskaber. Den erkendelse har det taget med meget lang tid at nå frem til, og der skulle løbe meget vand i min “å” før jeg forstod, hvad det egentlig handlede om. Jeg har ikke planer om flere labrador i mit hundehold pt. Jeg har Tea tilbage, og har åbnet mit hjerte for en ny race.

I efteråret 2018 rykkede en lille sort FT Coker spaniel ind – Freja. Jeg havde set de små spaniels på jagt, og på trods af rygter om, at de kravlede på væggene, så var jeg bare nødt til at have sådan en lille “jagtmaskine”. 

Freja kravler ikke på væggene. Jeg har aldrig haft en roligere hund indenfor end hende. Freja er 100% behageligt selskab – ekstremt loyal og knyttet til mig, og jeg knuselsker hende. Hun er totalt “On/off”- meget udtryksfuld og charmerende. Der er fuld damp på, når hun arbejder, og fuld ro på indenfor. Jeg er taknemmelig for, at jeg turde tage springet og tro på, at det var det rigtige valg for mig – en FT Cocker.

Jeg har hermed også lagt muligheden for at udstille bag mig, da FT spaniels kun er avlet med fokus på de jagtlige egenskaber. Det betyder ikke, at jeg er ligeglad med, hvordan de ser ud, jeg kan fortsat godt lide at se på en harmonisk bygget hund, men mit fokus er på temperament og arbejdsegenskaber. FT Cockeren har ikke samme sundhedsmæssige udfordringer som labrador generelt har, så hvis begge forældre er sunde og bevæger sig ubesværet en hel dag på jagt, så er det sandsynligt, at deres afkom også bliver sundt.

Endnu en lille cocker er flyttet ind i mit hundehus i sensommeren 2019 – Phoebe, der er en fantastisk træningsmakker for mig. I forhold til træning, så har mit skift til cocker åbnet for et træningsfælleskab, som jeg ikke har haft på samme måde før. Et liv med cocker, det er aldrig kedeligt, og både når jeg træner alene og med andre, så er der plads til humor og godt humør, det skal de nok sørge for de små poter,

Tea og Freja og mig ved “vores” sø i Sverige 2019. Jeg synes simpelthen, at Tea er så fin at se på i forhold til hendes alder, og hun er min klippe i alt, hvad vi laver.

Freja og jeg til slyngeljagt på Egebjerggaard januar 2019.

Tea, Cassie og Diva og på vandretur i Norge sommeren 2015

Lærke, Tea og mig på vandretur – juli 2012 i Frankrig.