Det der Dallundgræs, det er f...fedt:-)

Så kom den længe ventede sommer for en stund – bare et par dage ser det vist ud til. Tea og Lærke fik en formiddagstur i skoven og en tur om Dallund sø her i eftermiddag – derudover har der været dømt almindeligt hygge på græsset i haven, for det er godt nok varmt at være en sort labrador på sådan en dag. Tea gik et forrygende meget ungt spor for et par dage siden. Jeg lagde det, så gik vi tur, og så gik hun det. Ja, det var let for hende, men det var tydeligt vist også sjovt, og jeg skal være bedre til at huske ikke kun at byde hende noget svært med svært på, det andet pepper op – også på tempo. I morgen, hvor sommeren vist nok er væk for denne omgang, har jeg planer om at lægge et spor til om eftermiddagen, så får hun lige en lille omgang spor/kondition/motivationstræning igen. Jeg synes, at der er noget der drille lidt med layoutet i forhold til D-kuldets dagbog, jeg må vist lige have fat i den webansvarlige;-).

Man skal s.. have lidt humor for at være sammen med Lærke – tjek hende igen igen “Keep on rolling” – det er noget helt særligt det der Dallundgræs;-).

Livsnyderen Lærke skal snart være mormor igen:-).

Jeg kunne jo ikke styre mig, og som man kan se på forsiden, så er Tea fundet drægtig ved scanning:-). Jubiiiii. jeg er så glad:-))).  Jeg var helt til rotterne i fredags ved tanken om, at hun måske ikke var drægtig, det er altså enormt svært et sige noget om, når der kun er gået tre uger. Jeg var så langt ude i min nervøsitet og spænding, at jeg prøvede at ringe til Brenderup, men det kneb gevaldigt med tid sådan lige med det samme fredag eftermiddag, og jeg ville ikke misbruge min goodwill til at presse mig ind ved at bede om at snakke med Gert osv. Alle kan få brug for en akuttid, og det at vide om ens tæve er drægtig, det er altså ikke akut – kun i mit hovede.

Så jeg prøvede den lokale – hehe;-), og der var der masser af tid, og hun blev scannet fredag, og dyrlægen var næsten sikker, og jeg syntes gevaldigt meget, at det så sådan ud på billedet. Så jeg og Tea har haft en god og rolig weekend, og her mandag smuttede vi lige omkring igen – denne gang med en fyldt blære, og så var dyrlægen deroppe helt sikker – og jeg kunne kun nikke og genkende de små sorte kugler på skærmen:-).

Jeg vil skrive til Gert, at vores mission om at Tea skulle lykkes denne gang er godt på vej – gennem hans henvisning til Hadsten Dyreklinik, og så må jeg sige, at jeg på ingen måde er på vej til at skifte dyrlæge, jeg var bare ude i et akut anfald af totalt “hvalpeskruk” i fredags:-).

Jeg vil meget snart få D-kuldets helt egen side på plads – og for pokker, hvor jeg glæder mig til små sommervapper:-).

Ellers går alt stille og roligt. Jeg holder hundene i form, og Tea suppleres med sportræning indtil videre – ellers bare gode ture i skoven.

Lærke, der vil elske at blive mormor igen:-).

Tea med lidt græs på tungen. De spiser faktisk græs – utroligt, men det smager åbenbart godt;-).

Seriøst – de græsser:-).

Lidt svært lige at fange, men den altid livsnydende Lærke ruller sig i græsset ved Dallund Sø. Det er luksusgræs til rulning synes hun:-).

 

De græssende hunde:-).

Et helt dagligdags ritual er, at mine to hunde “græsser”;-). De gør det både morgen og aften – normalt. De “Græsser” tit kattemad, for det er småt og kræver lidt af dem. Derudover “græsser” de lidt madrester – ikke hver dag, men når der er noget egnet. Og nej, det tiltrækker ikke rotter, der er ikke noget tilbage bagefter;-). De elsker det, og det giver dem god beskæftigelse de par gange om dagen.

Jeg kan ikke fodre dem på den måde, for Tea skal have mindre end Lærke, og sådan vil det ikke blive, hvis det skal dele deres portioner. Hvis der er hundegæster, så får de dog som regel lov til at spise på den måde. Det er lettere, og et par enkelte måltider er det ligemeget med.

Jeg venter og venter – det er klart, og det er gyseligt spændende om der er hvalpe på vej. Alle sejl er i hverttilfælde sat til:-). Det sidste sejl blev så en herpesvaccine. Jeg havde ringet til Gert – inden parring og presset ham for argumenter for og imod – og hans holdning. Det blev nej fra ham, og min afsluttende bemærkning var så, at han skulle henvende sig til mig, hvis han ændrede holdning inden for den givne periode. Det gjorde han så – så Tea har fået den første vaccine her i mandags – hehe, han mente så også, at det var en slags radikal kovending;-). Ligemeget, nu er det gjort, og det har jeg det fint med.

Vi har gået vores forskellige ture i skoven. Derudover Dallund Sø, når det skal være lidt nemt. Jeg har gået to spor med Tea i sidste uge og ét her idag – et kort og anderledes et.

Motivationen ligger i at holde hende oppe i kondition – og holde hende inde i rutinen, så gør jeg det så godt som muligt kan man sige. Jeg tror, at jeg vil prøve noget nyt i – i et nyt område, som jeg lige har brugt idag. Jeg havde lavet et spor på en ren græsmark med meget højt græs, det var ikke svært overhovedet, men det var sjovt at se, hvor meget lettere det var for mig selv at vide præcist, om hun gik rigtigt på sporet.

Marken ligge bare lidt dumt og indelukket, men hvis man kan gå over en lille bro, så kan man komme ind i skoven – hvis man altså går over endnu en bro;-). Hehe, det har jeg tænkt mig at afprøve på Tea. Det er ikke fordi, at det er specielt prøverelevant, men det kunne da være sjovt at se, om hun kan klare mosten:-).

Der “græsses” lammekød med ovnbagte kartofler;-).

Catman gider ikke “græsse” lige nu, men han kan godt finde på at “græsse” med selvom der er mad i skålen:-).