Mallaig Captain America - Baloo.

Efter et par hektiske weekender – inklusive denne her, så er det helt godt, at se frem til, at det hele falder lidt ind i de vante rammer igen. Sidste weekend blev jo brugt ved den hollandske grænse, og i denne her har Linnea og jeg været med hestene til Djursland – uden hunde;-). Hundene tog Erling sig af, og selvom de blev meget glade, da jeg kom hjem, så tror jeg på, at de har haft det fint nok. Vi har heldigvis haft idag herhjemme, så jeg har nået diveres huslige ting – og vasket bilen;-). Hundene har fået en lang tur i skoven, og jeg har lagt et spor til Tea – til i morgen.

Vi havde Baloo på besøg her i torsdags – søde søde dreng. Han er en frisk fyr på 1,5 år, og han er glad og har det godt hos Kathrine og Michael. De bor i øvrigt i Søndersø nu, så vi kan no få lov til at hilse på ham med jævne mellemrum.

 

Dem der har fulgt min hjemmeside, da jeg havde C-kuldet, de kan huske “grønnemanden”, der blev til Baloo. Baloo fik en hvalpeimmumsygdom, da han var lille bitte. Jeg kæmpede i bogstaveligste forstand for hans liv i samarbejde med min dyrlæge, og da han var ca. 3 mdr. så var han rask. utroligt dejligt at se ham igen:-).

 

Nu det snart er sommer - Tea og Lærke.

Jeg kan jo godt lide at få det jeg laver gjort færdigt. Her blev det så de forhåbentligt kommende hvalpes stamtavle, der blev så færdig, som den nu kan blive. Når man går ind på de hunde, der er linket til “Van de Weeward”, så skal man selv lige søge på “Rüden” – eller “Hundinen” – eller “Pensioniert”. Jeg kan ikke rigtigt sætte det anderledes op herfra, men det går også nok. Inde på Macs stamtavle er der billeder at finde ved alle hundene bag ham. Jeg vil skrive mere om kombinationen under kuldets dagbog, men lige som en lille appetizer, så er det ud over de hunde, der ligger i linjerne i forvejen, som jeg kender så godt værd at bemærke, at det er linjeavl på CH Dickendall Arnold, der ligger bag hvalpene på både mødrene og fædrene side. Jeg kunne blive ved, men det er nok mest for nørder, så jeg styrer mig lidt nu:-).

Som man kan se på forsiden, så er Tea blevet parret med skønne Mac. Jeg vil arbejde lidt på, at få det til at se nogenlunde ud med links osv. i den kommende tid. Så håber jeg godt nok inderligt, at der kommer små i huset her til sommer. Det har været et langt sejt træk med progesterontest – 5 stykker;-), og så en tur til den hollandske grænse her i weekenden. Jeg smider en mere grundig beskrivelse af forløbet på en dagbog for d-kuldet, der bliver offentligt, når jeg er sikker på, at der er hvalpe på vej….Jeg vil forsøge at følge Anitas råd med ikke at scanne Tea for drægtighed. Det vil vise sig alligevel;-), og det stresser tæven – og Tea i særdeleshed – hun er meget ked af at komme til dyrlæge nemlig. Så nu må jeg se, om jeg kan styre mig – for Teas skyld:-):