Jeg har ikke været helt frisk de sidste par dage, men vi har da været ude at gå og lave lidt alligevel. I torsdags var Diva oppe og blive revaccineret  mod Leptospirose. Det er snart helt ubegrænset, hvad man kan vaccinere imod, og det er jo dejligt, hvis det betyder raske hunde og mennesker:-). Vi har planer om en tur til Sydfrankrig til sommer, og her skal jeg dryppe med Bayvantic istedet for Frontline for at give beskyttelse mod sandfluen, der kan overføre Leishmaniose. Så det bliver de selvfølgelig lige inden afgang:-).

11-4-2014.3

Mor og datter i bølgerne på Varbjerg Strand – lykken er gjort, når Tea gider at lege med en pind.

11-4-2014.4

Lærke er ved at blive moden og fornuftig;-), hun holder sig ude af alt den tumlen rundt, og beskæftiger sig med det vigtigste af alt – nemlig at finde “mad” på gåturen;-).

11-4-2014.5

Min Tea – så sød.

11-4-2014.6

Tea og Diva – super kedeligt at skulle sidde der – siger Super Diva;-).

11-4-2014.7

Igen Tea og Diva – Lærke er bagud;-) – hun leder jo;-).

11-4-2014.8

Diva 9 måneder. Nu må jeg snart få mig et liv siger hun;-) – hun er ikke skabt til at sidde og glo ind i linsen – efter sin egen mening.

11-4-2014.1 11-4-2014.2

“Jeg er skabt til at hente noget til dig mor – så fat det dog”, og det har jeg så nok også fattet efterhånden;-). Diva er absolut bedst til de lange apporteringer, for der kan man få mest fart på både ud og hjem;-). Humor er vores følgesvend – Divas og min. Det er blevet bemærket af flere, at det er som om, at hun går og smiler – jeps, hun er s.. glad – en rigtig humørbombe:-)

Det er da luksus, at jeg har hvalpekøbere, der får taget resultater hjem her i  weekenden mens jeg ikke selv opnår noget pt. Idag har Diva været med på “hestetur”, og der mødte hun er voksen dreng – Basil en sød sød brun labbemand, der godt gad at lege – med pind og alt muligt:-). Så bliver livet ikke dejligere, når man hedder Diva og er 9 måneder – og altid føler sig parat til fis og ballade.

6-4-2014.1 6-4-2014.2

 

Det er helt normalt, at drengene finder sig i lidt af hvert fra pigerne, men hvis hun blev for fræk, så brummede han lidt, og så stoppede prinsessen også med det samme. Lige det hun har brug for. “Jeg gider dig godt, men du skal være ordentlig”. Mor og mormor nænner jo ikke at sige fra over for det ” lille pus”;-).

Jeg kunne få helt lyst til at låne ham et par dage, det ville være vældig sundt for Super Divaen.

Igår fik jeg trænet spor med Tea – inklusive hetzspor. Det er virkeligt fascinerende at se Tea gå med så høj hastighed, gennem knæk og ud i wiedergang og retur i sporretning. Det er ikke svært for hende at undvære mig i linen, det må jeg erkende, hun stoler helt og holdent på sig selv, og hun gør det rigtigt godt.

Diva og jeg er færdige med “træningen” af kørekort til hund. Prøven var lige så farceagtig som “træningsforløbet”. Jeg tror, at det er forskelligt fra kreds til kreds og instruktør til instruktør. Jeg vil undlade at “hudflette” forløbet, det vil jeg ikke være bekendt, men anbefale det som god træning til  andre, det undlader jeg så også at gøre;-).

Diva og jeg træner kontakt, sid pænt med dummy i munden, og sid på lang afstand, stop på fløjt osv.  og det går godt. Jeg er virkeligt glad for “madskålspædagogikken”, den letter mange ting. Hun ved, at hun skal et eller andet, hvis jeg trækker det hun vil lidt ud.

F.eks. så skal hun kunne standse og sitte og kigge på mig, hvis jeg fløjter – altså også på lidt afstand. Hun fatter lynhurtigt stands og kig, for det giver en bold i belønning. Næste skridt hedder så sit mens hun kigger, og det var rigtigt sjovt, at se hvordan hun tænkte og derefter satte sig og fik sin belønning – sådan, det virker s..:-).

Jeg bruger det på alle mulige måder i det daglige også, men det kan jeg vende tilbage til en anden god gang.

 

 

Man kan da kun blive glad af det dejlige vejr, vi har haft har i weekenden – næsten sommer:-). Jeg har trænet en enkelt omgang hetzspor med Tea siden i mandags. Det gik præcis som nede hos schweisshundemanden, hun tog det spor, som jeg var kommet ind ad, da jeg skulle lægge hetzsporet. Da der ikke var noget udbytte på det, som kom hun tilbage og tog det rigtige spor op – det går altså lynhurtigt, når hun først er på det rigtige. Jeg vil tro, at det var ca. 200m med knæk, jeg tog ikke tid, men det tog højst et par minutter, så var hun ude ved “dyret”.

Hun bliver derude, og jeg tror godt, at jeg kan opgive at få hende retur, hvis dyret er tilstrækkeligt spændende. Det gør så heller ikke noget, hvis hun bærer pejl til en eventuel prøve.

Nu ser vi, hun er selvstændig nok til at gå, men skal så lige lære ikke at tage indgangsfoden op;-).

30-3-2014..2

Skindet er f…. tungt for mig at slæbe ind i skoven. Det er frosset/frisk, og fylder det meste af min fryser. Regner med, at det ryger ud inden så længe, da det er upraktisk på alle måder;-), så må hun nøjes med noget mere kedeligt – og praktisk for mig.

30-3-2014.1

Det er ikke let at fange Tea på  vej derhen, jeg skal jo holde mig på det sted, som hun blev sendt fra. Jeg synes dog, at man kan ane en sort målrette hund imellem træerne.

30-3-2014.3

Så er vi i den mere useriøse afdeling;-). Diva samler gerne kæppe og små træstammer op på sin vej. Her var kæppen lige lang nok i forhold til at passere på stien.

30-3-2014.4

Min Tea – mors hund.

30-3-2014.5

De to sorte 8 1/2 og 61/2 år :-).  Som to klipper af ro i forhold til Super Diva:-), der snart er 9 måneder.

30-3-2014.8

En lille smule humor er nødvendigt i selskab med Diva – prøv at se den overbærende mor – Tea bagved.

30-3-2014.7

Mor/Diva – tid helt alene i skoven. Træning og en lille gåtur – bare så hyggeligt:-).