Vi tog afsked med Silja  SEVCH NOVCH Melicmark Everything Glows torsdag d. 22. maj 2014. Silja blev 5 år og 4 måneder, og hun måtte herfra, da hendes albuer ikke kunne mere. Silja boede hos Maria, og var helt og holdent Marias hund, men hun startede hos os, og tårene triller mens jeg skriver.

Silja nåede at have en god periode inden, at hun dykkede ned, hvor der ikke var nogen vej tilbage. Hun levede et kort og intenst liv, og vi er meget kede af, at hun skulle herfra så tidligt. Vi havde slet ikke set det komme, og albuediagnosen, som hun fik for et par måneder siden overraskede både os og dyrlægen. Den har så også givet os en forståelse for Silja, som vi ikke har haft før, men når det er sagt, så har vi været glade for, at vi har troet, at hun har været rask, for Silja var ikke en “skånehund”, hun var en gul powerpige, og sådan var hun lykkeligst.

Silja fik lov til at få den smukkeste afslutning man kan tænke sig, og vi er meget taknemmelige for, at Gert var med til at føre Marias ønske ud i livet.

Silja flytter til “vi mindes”, hvor jeg har skrevet lidt om hende. Billederne herunder er taget på den smukke dag, hvor hun måtte afsted, og der var både bolde og pølser i “Maria og Silja-tasken”, og Silja var lykkelig  tid det sidste.

Maria har skrevet følgende om Silja:

Til min kæreste elskede Silja – min aller bedste ven

  1. Tårerne står ud af øjnene på mig. Du bekæmpede din epilepsi, men dine ødelagte albuer voldte dig så stor smerte, at du i en alt for tidlig alder er sendt til hundehimlen. Du var en ener – helt speciel på din egen mærkelige måde – der findes ingen anden som dig. Vi fandt hindanden – vi blev soulmates du og jeg. Du gav mit liv helt ny mening og ændrede det markant. At finde en lejlighed, hvor du måtte bo med mig, er et af de bedste valg jeg har taget. Dagligt har jeg værdsat dig og været lykkelig over, at du var min.Vi har gået fantastiske ture, trænet, været til konkurrencer, men mest af alt har vi nydt hinandens daglige selskab og snakket i timevis. Jeg skylder dig så meget ikke mindst at have et værdigt hundeliv, derfor har jeg givet slip ikke for min egen skyld, men fordi det var det sidste gode, jeg kunne gøre for dig. Du fik den smukkeste afsked. På stranden løb du i vandet efter din elskede bold. Du var lykkelig og glemte en stund dine smerter. På stranden fik du hvile i mine arme med din bold i munden. Du blev svøbt i et tæppe, og jeg bar dig hen i bilen. Bolden slap du ikke, så den tager du med i himlen. Det kunne ikke have været en bedre afsked.I mit hjerte lever du videre, hvor du har en plads, som ingen anden hund nogensinde vil udfylde. Jeg takker for den tid vi to har haft sammen – de fantastiske minder jeg altid vil gemme. Der er venner i himlen, som venter på dig, dem kan du nu løbe ud over sletterne med uden nogen smerte. Jeg elsker dig nu og for evigt – kærlig hilsen din hjertevendinde Maria 

    22-5-2014.1 22-5-2014.2 22-5-2014.3 22-5-2014.4

Vi var til barnedåb her i fredags, og hundene var i bilen noget af tiden og så lidt i haven – og lidt ude at gå. Det gik fint nok selvom de nok gerne havde deltaget i buffeten;-) osv..

Igår var en helt almindelig skovtursgåtursdag, og jeg har ikke fået lavet noget med dem i denne her ferie, jeg synes ikke, at der har været tid, så de har slappet heeelt af. Der var så lige turen til Hedensted for Diva, det er jo en ret krævende omgang – indtryksmæssigt set. jeg havde bur med for første gang, og der sad hun mod forventning udmærket. Hun sov ikke, men hun lavede heller ikke ballade derinde. Det er på sigt, når hun vænner sig til det en god måde at slappe af på, så det kommer helt klart med næste gang også.

Karen og Ole var forbi Hedensted med Nynne – hyggeligt. Jeanne Hust, som vi går til ringtræning hos, var der også, og det var godt at få at vide, at vi gjorde det godt derinde:-).

18-5-2014.s1

Silja har det godt lige nu, og hun spillede fodbold i haven med drengene til barnedåben – det var super sjovt, og der har ikke været efterfølgende halthed. Silja er derudover så godt medicineret i forhold til epilepsi, så hun er blevet helt sig selv igen, så Maria er rigtigt glad for, at hun har fået sin hund igen:-).

18-5-2014.2

Når jeg ser mig lidt omkring, så er det svært at få øje på kvalitetshoveder i racen lige nu – de færreste hunde har hele pakken, og det påstår jeg heller ikke mine har, men de har  altså ordentlige labradorhoveder:-). Lærke er snart 9 år gammel, og man skal lede efter de grå hår – tak for det Rumle:-).

18-5-2014.3

Tea har et rigtigt fjollet og sødt udtryk her. Hovedbilledet er ikke sååå godt, men der har været så mange gode af hende gennem årene, så jeg lever med et halvgodt idag;-). Jeg elsker Teas hoved, men her skal man ikke lede efter de grå hår, hun har masser selvom hun “kun” er snart 7 år – hilsen fra far Diesel, der så har givet hende så meget andet godt:-).

18-5-2014.5

Umodent hoved – inden i og uden på:-) Diva 10 måneder, men regulært og godt – efter min mening, så vi holder på endnu med de gode hoveder, og jeg vil kæmpe for at bevare det gode hovede – igen både inden i og uden på:-).

Tea og Lærke var på “Trygsession” her i søndags, og de er nu begge godkendt som besøgshunde gennem Trygfonden. Jeg ønsker pt. ikke at indgå i Trygs korps af besøgshunde på plejehjem, men har alene fået dem godkendt for at kunne tage dem med i skole med godkendelsen i ryggen.

De blev grundigt tjekket af en dyrlæge, og derudover af adfærdsspecialist Irene Jarnved. Der blev krammet om halsen på dem, kørt i rullestol, gået underligt og kastet en kasse lige foran dem, og de var komplet ligeglade, men nysgerrige og kontaktsøgende – og sultne efter godbidder – hehe;-). Jeg tror, at de syntes, at det var helt sjovt faktisk. Hvis jeg havde overskud af tid, så ville det være en fin aktivering for dem, at komme ud som besøgshunde. Særligt Lærke var helt flad, da vi kom hjem. Nu ser vi, hvornår jeg snupper en af dem med i skole. Pt. er jeg jo som nævnt noget ophængt på grund af eksamen, men jeg synes da lige, at de skal en tur med inden ferien.

Tea fælder simpelthen ekstremt lige nu. Ikke unormalt – bare rigtigt meget. Lærke kommer også snart tror jeg, og Diva er også igang. Diva både drysser og drypper, så mine gulve er bare så “flotte”;-).

Diva er meldt til et par udstillinger i maj måned, og vi må tage det som det kommer med “tøjet” på dagen;-) – og få en god oplevelse for første gang i juniorklasse.

Jeg har hørt fra Dustin, han er frisk igen – og Per og co. er glade, så det er dejligt.

Linnea og jeg tog lidt billeder igår, og dem smider jeg lige herunder.

12-5-2014.1

Linnea tog lige et – “uden forberedelse” – uden jeg havde fokus på noget. Jeg ved ikke, om man kan fornemme det på blikket, men jeg synes, at hun er modnet en lille smule i den senere tid – bare lidt;-).

12-5-2014.8

Diva ved, at jeg har en dummy i lommen. Det virker motiverende på hende i forhold til at blive siddende. “Hvis jeg bliver, så får jeg dummy”

12-5-2014.9

Vi træner linje – altså lige ud.

12-5-2014.10 12-5-2014.11 12-5-2014.12

Ukompliceret aflevering til hånd.

12-5-2014.13

Jeg tror ikke, at man kan træne for meget “fri ved fod”, og Diva elsker det.

12-5-2014.15 12-5-2014.16

Der skal også være fis og ballade, og det er sjovt at rulle, det giver godt humør til os begge to:-).

12-5-2014.17

Diva kan også spille “død” – hehe – bare det ikke skal tage for lang tid;-).

12-5-2014.18

Diva er startet ud i sin lille hvalpetid med selv at skulle tilbyde adfærd. Det har været meget givende og sjovt at træne hende.

Jeg aner ikke, om det kan hjælpe os i det videre forløb, for jeg har ingen erfaring i det, men indtil videre, så er det et rigtigt godt redskab.

Plads og bliv osv. er først kommet på som kommandoer, når hun kunne dem af sig selv.

12-5-2014.19

Her tilbyder hun at lægge sin mund i min hånd – og holde den der.

12-5-2014.20

Her holder hun dummy hen til min hånd og slipper først ved “tak”

12-5-2014.21 12-5-2014.22 12-5-2014.23.1 12-5-2014.24

“Plads” – nu med kommando og trænet ind med baljen. Hun er meget meget tæt på at kunne rykke sin bagpart ind, når hun sidder på plads, det synes jeg er lidt fedt. Jeg kan godt lide, når en plads er en plads nemlig. Det var lidt af det vi går og hygger med lige for tiden. Jeg putter intet nyt på, for hun er i løbetid, og så synes jeg, at de skal have lidt fred.