Så kort et liv

Vi tog afsked med Silja  SEVCH NOVCH Melicmark Everything Glows torsdag d. 22. maj 2014. Silja blev 5 år og 4 måneder, og hun måtte herfra, da hendes albuer ikke kunne mere. Silja boede hos Maria, og var helt og holdent Marias hund, men hun startede hos os, og tårene triller mens jeg skriver.

Silja nåede at have en god periode inden, at hun dykkede ned, hvor der ikke var nogen vej tilbage. Hun levede et kort og intenst liv, og vi er meget kede af, at hun skulle herfra så tidligt. Vi havde slet ikke set det komme, og albuediagnosen, som hun fik for et par måneder siden overraskede både os og dyrlægen. Den har så også givet os en forståelse for Silja, som vi ikke har haft før, men når det er sagt, så har vi været glade for, at vi har troet, at hun har været rask, for Silja var ikke en “skånehund”, hun var en gul powerpige, og sådan var hun lykkeligst.

Silja fik lov til at få den smukkeste afslutning man kan tænke sig, og vi er meget taknemmelige for, at Gert var med til at føre Marias ønske ud i livet.

Silja flytter til “vi mindes”, hvor jeg har skrevet lidt om hende. Billederne herunder er taget på den smukke dag, hvor hun måtte afsted, og der var både bolde og pølser i “Maria og Silja-tasken”, og Silja var lykkelig  tid det sidste.

Maria har skrevet følgende om Silja:

Til min kæreste elskede Silja – min aller bedste ven

1. Tårerne står ud af øjnene på mig. Du bekæmpede din epilepsi, men dine ødelagte albuer voldte dig så stor smerte, at du i en alt for tidlig alder er sendt til hundehimlen. Du var en ener – helt speciel på din egen mærkelige måde – der findes ingen anden som dig. Vi fandt hindanden – vi blev soulmates du og jeg. Du gav mit liv helt ny mening og ændrede det markant. At finde en lejlighed, hvor du måtte bo med mig, er et af de bedste valg jeg har taget. Dagligt har jeg værdsat dig og været lykkelig over, at du var min.Vi har gået fantastiske ture, trænet, været til konkurrencer, men mest af alt har vi nydt hinandens daglige selskab og snakket i timevis. Jeg skylder dig så meget ikke mindst at have et værdigt hundeliv, derfor har jeg givet slip ikke for min egen skyld, men fordi det var det sidste gode, jeg kunne gøre for dig. Du fik den smukkeste afsked. På stranden løb du i vandet efter din elskede bold. Du var lykkelig og glemte en stund dine smerter. På stranden fik du hvile i mine arme med din bold i munden. Du blev svøbt i et tæppe, og jeg bar dig hen i bilen. Bolden slap du ikke, så den tager du med i himlen. Det kunne ikke have været en bedre afsked.I mit hjerte lever du videre, hvor du har en plads, som ingen anden hund nogensinde vil udfylde. Jeg takker for den tid vi to har haft sammen – de fantastiske minder jeg altid vil gemme. Der er venner i himlen, som venter på dig, dem kan du nu løbe ud over sletterne med uden nogen smerte. Jeg elsker dig nu og for evigt – kærlig hilsen din hjertevendinde Maria