Det må vist være det, som vi kalder Diva nu – “ungvoksen”. Jeg kan ikke lige huske, hvor vi har udtrykket fra, men jeg tror godt, at man forstår, hvad jeg mener i forhold til mennesker. Diva kom i løbetid på sin 10 måneders fødselsdag, så en lille hvalp, det er hun da ikke rigtigt mere. Helt voksen synes jeg så heller ikke, at man kan kalde hende;-).
Det er lidt tidligere end jeg er vant til, men det er helt efter bogen, og nu må vi se, om der kommer en lille modning med i enden på løbetiden..Det tror jeg nu ikke;-). Jeg synes ikke, at det plejer at influere særligt meget på deres sind, at de har været i løbetid, så jeg har nok min søde og fjollede ungvoksne Diva bagefter også.
Jeg har været så “heldig”, at to af mine fag er blevet trukket ud til mundtlig eksamen, så jeg bliver presset lidt på tid her i forsommeren. Det er ret krævende at lave opgaver og sætte sig ind i dem, som jeg selv skal være censor for, så hvis computeren står lidt stille, så er det fordi, at jeg må prioritere min tid – endnu mere.
Jeg har ikke store planer for hvad vi skal udover et par udstillinger, og det er faktisk rigtigt rart lige nu. Jeg træner fortsat med Diva, og som hun er lige nu, så er afleveringerne lige i skabet. Jeg tør næsten ikke at skrive det, men nørderiet med “håndtarget” er virkeligt nyttigt i den forbindelse. Jeg synes, at jeg kan huske, at hun kastede dummierne ind i min hånd eller evt. ved siden af i det tidlige forår. Nu kan hun holde dem til jeg siger “tak” næsten altid – dejligt:-). Jeg troede aldrig, at vi kunne komme til at gennemføre det med en rigtig lang håndtarget, men det kan hun s.. nu den lille bandit. Jeg tror virkeligt, at det kommer til at lønne sig i længden. Alt hvad hun lærer, det lærer hun hjemme og i køkkenet. Når det virker der, så prøver vi, om det også kan virke udenfor, og det kan det som regel, hvis det sidder fast nok hjemmefra. Jeg er arbejder med mine egne forestillinger om træning lige pt. og det er vist ret sundt. Der er meget kontant afregning fra Diva, hvis jeg stiller for store krav og giver for komplekse opgaver. Så kan jeg lære det kan jeg;-).
Jeg ville have smidt lidt billeder på af søde Nynne, der er i svømmehal, men det er ikke sådan lige at gemme Oles billeder på min computer. Så det bliver ikke lige nu. Jeg ville godt nok ønske, at der lå sådan en i overkommelig afstand til min adresse, det ser så sjovt ud – fantastisk motion for hundene:-).
Det er virkeligt hyggeligt at se Nynne og co. til ringtræning om torsdagen, og vi får rigtigt meget ud af træningen:-).