Mens vi venter

Overskriften hentyder egentlig ikke til, at vi venter så meget på jul, det er mere det med de sidste resultater, som jeg hentyder til.

Vi har haft en lille smule kennelhoste i huset igen. Kun Fine og Anna, og det var meget hurtigt overstået. De er vaccinerede og havde en tur i sensommeren, så jeg tænker, at de har været godt rustede til at komme ud af det på rekordtid. 

Siden sidst har der været en opsamling og en almindelig jagt mere. Sæsonen går på hæld nu, men sikke oplevelser, at hundene og jeg har haft ude i det virkelige liv. Lille Fine blev sendt ind i noget siv i går sammen med et par andre hunde, for et eller andet sted burde der lille en fasan, og det var s.. Fitte Fjums, der fandt den meget levende fasankok. Jeg bliver lige overrasket hver gang, hun er jo kun lige blevet 1 år, så jeg går ikke og forventer en masse af hende, men det er sådan noget, der gør det super fedt at være afsted.

Nu er jeg spændt på, hvad de siger til lidt halvklamt koldt vildt, når vi går i gang med prøvesæsonen. De er bedre vant nu:-).

Ellers er der ikke meget mere at sige end rigtigt god jul til alle jer, der læser det her.

Se nu lille Fine fra sidste jul. Gad vide om de får gaver i år?

 

/0 Comments/by

Julegave med mere

Efter oplevelsen med Anna i rørsivene, hvor jeg selvfølglig ringede hjem til Erling mens jeg rendte rundt og ledte efter hende, så var det ikke svært for Erling at finde på en julegave til mig.

Sådan en fin en her – Garmin Alpha 100 med to halsbånd – så kom der styr på pigerne i terrænet:-). Den kan også bruges til spor, det er jeg så ikke lige nået til endnu, men den er rigtig smart, og så er den driftsikker og solid.

Vi var afsted i søndags, og det er godt nok betryggende, at jeg kan se, at “Fitte-Fjums” – (altså Fine;-)) er f.eks. 50 m i en eller retning fra mig. 

Selvsamme Fine fangede en and i søndags. Der blev ikke spildt hagl på den, så det var da ret sejt:-). Vi var nede for at få ænderne til at lette fra en sø, og det er altså ikke nogen let sag. De er godt fodrede, og de har regnet ud, at dem der flyver, de dør;-). Anna svømmer efter dem med stor iver, og der var da også et par stykker, der kom på vingerne. En af dem landede, så Fine på en eller anden måde fik hapset den. Jeg så det ikke, jeg var ned ved søen, men Fine havde andre planer, og da der blev blæst af, så fik jeg at vide, at Fine havde en and. Da hun så mig, så fik jeg den, og fik den aflivet. Den var super fin og helt uskadt.

Anna var på opsamling igen i fredags. Denne gang blev det til 21 fasaner og 3 ænder. Det er simpelthen fantastisk at se hende så tændt på opgaven. Hun kan blive ved og ved, og virker ikke træt før hun kommer hjem:-).

Jeg afventer stadig resultater fra Diva/Løjser. Angående Freja, så skal billederne tages om på grund af dårlig optagekvalitet, så det tager lige lidt ekstra tid. Mallaig Fall in Love er på nu med HD:B og ingen OCD, men AD er ikke på endnu. Bettina har skrevet til DKK for at høre hvorfor. Når alle resultater er på, så kommer jeg med en samlet vurdering af kuldets sundhed, jeg venter stadig spændt på de sidste.

/0 Comments/by

1,5 times mareridt

Overskriften hentyder til 1,5 time i går, hvor Anna var forsvundet på en jagt. Vi gik igennem et stort område med tagrør, som er flere meter høje siv – altså tagrør og selvfølgelig meget sumpet. Der blev Anna væk, og et mareridt begyndte for mig. Jeg havde Fine med – med GPS halsbånd på – hun bevæger sig rigtigt meget, og elsker simpelthen at drive, så Katjas halsbånd sad på hende. Diva var også med, men hun var ikke ret langt væk fra mig i sivene – og ikke i det hele taget. 

Anna holder ALTID øje med mig, og hun forsvinder ikke med vilje, derfor var min bekymring rigtig stor, da vi var igennem, og Anna ikke kom. De andre gik til frokost, og jeg gik der, hvor vi havde gået en gang til – plus rigtigt meget mere – rundt i uigennemtrængelig sivskov. Jeg var overbevist om det værste var sket med Anna, for hun har slet ikke lyst til at slippe mig af syne, det ved jeg. 

Jeg fik hjælp til at søge af to andre, der kender området meget godt, og som godt forstod min angst. Efter at vi havde gået rundt derinde i et stykke tid, så stoppede vi op og stod og snakkede om, hvad pokker der kunne være sket, og pludselig kom hun – søde Anna. Fuldstændig uskadt, og meget meget glad for at se mig. 

Der var faktisk ved at blive rekvireret en drone til at overflyve området, for det ville have været en håbløs opgave at gå det meget grundigt igennem som menneske. Den blev heldigvis afbestilt, og jeg havde fået nok drama og motion på dagen, så vi tog hjem – allesammen – heldigvis:-).

Det jeg tror der er sket er, at Anna har tabt mig af syne, jeg tror hun har ledt, og på den måde er hun blevet væk. Hundene kan jo intet se derinde, hvis de f.eks. er 10 meter væk. Der skydes ikke derinde, for det er for svært at finde vildtet, så terrænet er meget svært.

Derfor har hun heller ikke kunnet finde mig mens jeg ledte, det med at jeg bevægede mig rundt har gjort det sværrere. Først da vi standsede og snakkede, så kunne hun lokalisere os. 

 

“Lille” Anna trængte til en lur, da vi kom hjem. Det gjorde de andre nu også, de er helt og aldeles brugt op efter sådan en dag.

Jeg har investeret i dækkener til dem, til at få på, når de er våde og kommer ind i en kold bil – og skal i gang igen efter en pause. De nyder faktisk at få dem på, det betyder afslapning.

Anna var på opsamling i fredags. Der har jeg kun hende med. Hun samlede 8 fasaner og 5 ænder, det er simpelthen top fedt for hende. skal afsted igen inden så lang tid, og der bliver hun ikke væk!

/0 Comments/by