Julegave med mere
Efter oplevelsen med Anna i rørsivene, hvor jeg selvfølglig ringede hjem til Erling mens jeg rendte rundt og ledte efter hende, så var det ikke svært for Erling at finde på en julegave til mig.
Sådan en fin en her – Garmin Alpha 100 med to halsbånd – så kom der styr på pigerne i terrænet:-). Den kan også bruges til spor, det er jeg så ikke lige nået til endnu, men den er rigtig smart, og så er den driftsikker og solid.
Vi var afsted i søndags, og det er godt nok betryggende, at jeg kan se, at “Fitte-Fjums” – (altså Fine;-)) er f.eks. 50 m i en eller retning fra mig.
Selvsamme Fine fangede en and i søndags. Der blev ikke spildt hagl på den, så det var da ret sejt:-). Vi var nede for at få ænderne til at lette fra en sø, og det er altså ikke nogen let sag. De er godt fodrede, og de har regnet ud, at dem der flyver, de dør;-). Anna svømmer efter dem med stor iver, og der var da også et par stykker, der kom på vingerne. En af dem landede, så Fine på en eller anden måde fik hapset den. Jeg så det ikke, jeg var ned ved søen, men Fine havde andre planer, og da der blev blæst af, så fik jeg at vide, at Fine havde en and. Da hun så mig, så fik jeg den, og fik den aflivet. Den var super fin og helt uskadt.
Anna var på opsamling igen i fredags. Denne gang blev det til 21 fasaner og 3 ænder. Det er simpelthen fantastisk at se hende så tændt på opgaven. Hun kan blive ved og ved, og virker ikke træt før hun kommer hjem:-).
Jeg afventer stadig resultater fra Diva/Løjser. Angående Freja, så skal billederne tages om på grund af dårlig optagekvalitet, så det tager lige lidt ekstra tid. Mallaig Fall in Love er på nu med HD:B og ingen OCD, men AD er ikke på endnu. Bettina har skrevet til DKK for at høre hvorfor. Når alle resultater er på, så kommer jeg med en samlet vurdering af kuldets sundhed, jeg venter stadig spændt på de sidste.
Leave a Reply
Want to join the discussion?Feel free to contribute!