Så kom det sidste sundhedsresultat i hus for F-kuldet. Tillykke til Mallaig Funny Yellow Girl – Freja med topflot A, 0 og ingen OCD.

Det samlede resultat blev sådan her

F – kuldet 

Mallaig Danish Super Diva x Annual´s Poker Star

Hundens stambogsnavn Køn/farve HD AD OCD PRA EIC CNM
Mallaig Fall in Love T/G B 0 Ikke påvist Fri Fri Fri
Mallaig Feel Super Fine T/G A 3 Ikke påvist Fri Fri Fri
Mallaig For the Moment T/G A 0 Ikke påvist Fri Fri Fri
Mallaig Fresh Like Lemon T/G A 0 Ikke påvist Fri Fri Fri
Mallaig Friendly Buddy H/G A 0 Ikke påvist Fri Fri Fri
Mallaig Full Attention H/G A 3 Ikke påvist Fri Fri Fri
Mallaig Funky Family Dream T/G C 0 Ikke påvist Fri Fri Fri
Mallaig Funny Yellow Girl T/G  A 0 Ikke påvist Fri Fri Fri

 

 

 

 

 

 

 

Det der skærer mig i øjnene som opdrætter, det er de to, der har fået 3 på albuen. Derudover, så der det jo rigtigt fint ud. Jeg undrer mig selvfølgelig over, hvor det kommer fra – det med de to, der har dysplasi i det her kuld. Hele Divas eget kuld her 0, og hele Cassies kuld med Løjser har 0, og så dukker der noget op i denne her kombination. Naturen spiller med sine egne kræfter, når man opdrætter hunde, og lige meget hvor meget hjerne og omtanke, man lægger i planlægningen, så vil der ske uventede ting ind imellem.

Jeg har været heldig med mit opdræt samlet set. I de 6 kuld jeg har lavet er der 46 hvalpe og 36 af dem er fotograferet. Af de 36 er der tre, der har fået henholdsvis 1, og 3 på albuerne. Det er en fin statistik, når man ser det samlet. 

Når det så er sagt, så er der et sundhedsproblem i racen, når det gælder albuerne. Nu ser jeg på det, og ikke på den hele hund og alt muligt andet vigtigt, som der også tæller, når man opdrætter. 

Det er desværre mere normalt end unormalt, at der er to eller flere i et kuld, der enten lever med dysplasi – opereret eller ej, eller som der forsvinder/bliver aflivet på grund af dysplasi.

Det er ikke noget, der har det fokus, som det burde have efter min mening. Så ved jeg godt, at AD er multifaktoriel, og der er andet end arv der tæller, men det frigør ikke opdrættere for at være meget bevidste omkring problematikken i forhold til arvelighed og AD.

Jeg ville ønske, at der var flere opdrættere, der lod alle deres hvalpe fotografere . Jo flere der fotograferer jo mere viden får vi om de forskellige kombinationer og hvad der går godt – eller mindre godt.

Jeg ville også ønske, at dem der er nødt til at aflive hvalpe på grund af dysplasi ville benytte sig af muligheden for at skrive det ind på hundeweb. Der er helt sikkert flere, der er væk på den konto, end der er oplyst om derinde pt.

Det ville også være fint, hvis opererede hunde, der får taget billeder til bestemmelse af status, får en bemærkning på status om, at hunden er opereret. Man kan faktisk godt få status 0 på en opereret albue – eller “kun” 1, men det giver ikke det rigtige billede af status, som den ville have været. 

Det jeg efterlyser er grundlæggende åbenhed i forhold til denne her problematik. Efter min mening, så er åbenhed og konsekvent fotografering den bedste måde, vi kan hjælpe racen videre på. 

Men hvorfor er det så så trægt med den åbenhed og vilje til at lægge “kortene på bordet”? Jeg har selv en teori om hvorfor, men den gemmer jeg til en anden god gang. 

Jeg er stadig meget meget glad for mine hunde og racen som sådan, og jeg håber, at den kan forbedres på AD området på sigt, det fortjener den nemlig.

Min skønne gamle Tea. Der desværre har fået spondylose i en høj alder, men som har levet et langt og aktivt hundeliv med 100% sunde led, som det burde være for alle hunde.

Katja måtte i dag tage afsked med sin aller bedste ven – Diesel – Mallaig Backstreet Bandit. Diesel havde fået konstateret spondylose for et stykke tid siden, og han var i et behandlingsforløb, hvor han skulle have lagt blokader under fuld bedøvelse med et bestemt mellemrum.  Den sidste skulle have været givet her til morgen, men Diesel var desværre så dårlig i morges, at han ikke kunne rejse sig, så Katja måtte træffe den eneste beslutning der kunne træffes – efter at have prøvet alt for at hjælpe ham – nemlig at hjælpe ham den sidste vej og lade ham sove stille ind. Det gør mig virkeligt ondt, at Diesel og Katja kun fik 7 år sammen, men hvilke år og hvilket liv. Fra lille hvalp til elitehund i DCH og ikke mindst fra lille hvalp til aller bedste ven – det bedste hundeliv, det havde han sødeste Diesel.

Vi var på stranden i går – Katja og jeg og hundene, og der havde han en fantastisk dag – virkeligt. Han badede og løb og nød livet i fulde drag, det var en smuk dag, som jeg aldrig vil glemme.

Her er Diesel, Anna, Buddy og Tea på stranden i går. Diesel har fuldt focus på Katja.

 

Der udforskes øer i havet, og Diesel var bare så glad.

 

RIP – aller sødeste Diesel.

 

Diva og Fine er flyttet til Holbæk sammen. De bor hos Inge og Mogens, og kan se frem til et rigtigt dejligt hundeliv hos to erfarne og aktive labrador mennesker. De har været i sommerhus med Inge og Mogens før den store beslutning blev taget, og de er stadigvæk utroligt søde og nemme lyder tilbagemeldingerne derovre fra:-). Jeg kommer til at se dem med jævne mellemrum, og det vil jeg se frem til. Indtil videre, så er det dejligt at se, at de bare falder til og nyder deres nye liv. Jeg er så utroligt glad for, at de er sammen – de to. Det er lidt svært at sætte ord på, men det betyder rigtigt meget. Det synes jeg også, at jeg kan se på billederne, som jeg har fået:-). 

Jeg burde have taget en” farvel billede” i lørdags, men det glemte jeg altså, så det må blive en anden gang. Jeg sætter dog lige lidt billeder ind som jeg har fået i løbet af i går og i dag. 

Her er selvfølgelig blevet meget tomt og meget stille. Det er noget af en omvæltning – også for mig, men jeg ved, at de to virkeligt får det godt, og så går det også for mig. 

Gåtur på golfbanen – dejligt med vandhullet:-).

Jamen alt er som det plejer – hygge i sofaen.

Total afslappede:-).