Den er da så flot den gule og røde roset, som vi var så heldige at få tilsendt med posten til Tea. Det er ellers ikke procedure, da man ellers får den til kommende sporprøver eller til DRK´s juleudstilling. Tea er 10 år, og har fået konstateret spondylose, så jeg ved ikke, hvor længe hun vil være frisk endnu. Derfor fik vi den med posten, og jeg synes altså, at det er et fint billede af Tea med sine to danske sporrosetter.

Den ene for dansk vildtsporchampionat DKCSH(V), og den anden for dansk sporchampionat DKSCH. Hun går fortsat super super flot spor, og hun elsker det simpelthen.

Lille Fine fik også en roset her i ugens løb. Den var fra SSRK – den svenske spaniel og retrieverklub. Diplom og roset til Fine.

SEVCH – Svensk vildtsporschampion – søde Fine.

Lidt blandede strandbilleder fra i torsdags, da vi var oppe og blive vaccinerede i Brenderup. Diva gad ikke sidde ned, der var både vådt og sand og alt muligt:-)).

Gert tjekkede Fines albue – igen -igen, og han kalder hendes AD for atypisk. Den sidder anderledes end det han kalder for klassisk AD, og det er i øvrigt heller ikke normalt, at hun ikke reagerer på maximalt stress af ledet ved klinisk undersøgelse. Heldigt for Fine, som ikke ved noget om sin diagnose, og løber og leger som enhver anden unghund.

Fine og co. fik også løbet igennem, da vi var nede og besøge Nynne, Selma, Karen og Ole i Haderslev. Det var en hyggelig eftermiddag med en masse hundesnak, og så en løbetur på et dejligt areal, som de har tilladelse til at bruge. Det er så skønt med en så glad og kærlig modtagelse, som Nynne og Selma de giver:-).

Man bliver aldrig for gammel til at lege med is;-). Egentlig er jeg ikke så meget for nærkontakt med is, for det kan skære i trædepuderne, og de kan glide uheldigt på det. Der skete dog ikke noget – heldigvis.

Anna og jeg var på opsamling i går. Anna fik ros af en af skytterne, og hun er også ved i den grad at vide, hvad det handler om:-). I dag har vi været i skoven, og det blev også til lidt træning. Det bedste billede fra i dag, blev det her af Tea.

Livet går videre i det gule hundehus selvom jeg savner glade søde Lærke. Der skal lyde et godt nytår herfra. Hvem ved, hvad 2018 bringer? Jeg håber selvfølgelig, at der kommer hvalpe til foråret, men ellers har jeg ikke mange store planer lige nu. 

Jeg har ikke været så flittig med mit kamera på det sidste, men det er altså heller ikke ret fotovenligt vejr. Jeg er ikke meget for at have det med ud, hvis der er chancer for regn, og indefor til et hurtigt “skud”, der er mobilen altid i nærheden.

Mine hunde elsker puder – her er det Diva, der tager en slapper i sofaen.

Jeg er glad for Siccaro dækkenerne. Hvis de er våde, så tørrer de ret hurtigt, hvis de får det på. Diva har “sanket i lade” dvs. samlet lidt flere goodies end hun oprindeligt var tildelt. Hun er hurtig som en haj, hvis de andre kortvarrigt forlader deres:-).

Klokken er 24 i hundehuset – Diva og Anna er fuldstændigt ligeglade.

Fitte sover, og det gør Tea også.

Strandtur i dag den 1.januar. Fine og Anna i vandet og Diva kigger lidt på. 

 

Der er bare ro efter en god gåtur, og jeg forstår ikke rigtigt, hvordan man kan leve uden.

Poterne og mig på tur.

Husets altid glade, altid søde gamle sorte pige er væk. Hun måtte herfra den 24.december om eftermiddagen. Det var selvfølgelig ikke planlagt, at det skulle gå sådan. Jeg vidste godt, at hun var ved at være træt, men pludselig blev hun så dårlig, at der kun var et at gøre.

Man ved det jo godt, når man køber en hund. Sorgen man får med, da hundens liv er langt kortere end vores. Men det kommer alligevel bag på mig, hvor tomt det føles uden Lærke, der nærmest har været her “altid”. 

Hvem skal nu rumstere under spisebordet mens vi spiser? Hvem skal stjæle rundstykker? Hvem skal passe og præge hvalpene på aller bedste måde – og med en engels tålmodighed? Hvem skal danse en glædesdans efter endt negleklipning – eller bare fordi man er glad? Hvem skal bade som en sort flodhest i søer og hav, når det altså er passende varmt? Hvem skal rulle sig i græs der er “rulleegnet”? 

Det bliver svært at udfylde det hul hun efterlader med sin enestående personlighed. Lærke var i flere år med Linnea på hundelejr, noget de begge to virkeligt satte pris på og oplevelser, som Linnea aldrig glemmer. Vi drak selvfølgelig Lærkes skål juleaften, og det tror jeg, at vi vil gøre igen næste år, det bliver på en måde også Lærkes dag. Tak for Tea og alt du gav – Lærke. Hvil i fred.

Lærke med på sommerferie ved Vesterhavet juli 2017. Lærke elskede børn – her er det lille Mynte.