Vi nyder vinterferien – hundene og jeg. Ikke fordi vi har foretaget os en masse spændende ting, men der har været god tid til træning og gåture – og bare afslapning. I søndags havde jeg besøg af nogen søde labradormennesker, der har lagt spor til mig et par gange. Nu var det så min tur til at give dem spor, det havde vi aftalt for meget længe siden. Vi havde ikke bestilt sne på dagen, men sne det var der, og slud og blæst på. De fik gået deres spor, og jeg må sige, at det ikke var så svært for hundene, som jeg havde regnet med. Bagefter byttede de spor, og gik med henholdsvis Anna og Tea på de modsatte spor. Man kan godt lære noget af at gå med andres hunde, og nu kendte de jo sporene. Det var en super hyggelig hundedag, hvor vi fik hjemmebagte fastelavnsboller og kaffe i bagsmækken af vores biler bagefter. vi havde hver vores godt brugte hunde med hjem til en rolig søndag aften. Det med spor, det bruger virkeligt hundene mentalt. 

Træningsmæssigt set, så er Anna og jeg i gang med at repetere “fri ved fod”. Egentlig, så tror jeg, at det er en disciplin, som konstant skal holdes ved lige – hele hundens liv, hvis man vil have den til at virke. Derudover så er der dirigering på programmet. Jeg har bestemt mig for at bruge samme terræn i et stykke tid, så hun er klar over, at der ligger en dummy på nogen bestemte steder. Jeg tror, at der skal en form for automatisering til, hvis de skal lære retningerne.

I eftermiddags var der leg med Divas gamle ven Leon oppe ved gymnasiet. Anna trængte til en ordentlig løbetur, nu når hendes løbeveninde Fine er flyttet.

Cassie og Løjser har haft deres første date, så nu er det bare at krydse alt det, der krydses kan for at der kommer små midt i april.

Tænker, at der er andre end mig, der længes efter sommer. Anna og mig til træning hos Marianne, hvor vi netop træner dirigering.

Overskriften beskriver Annas situation som enehund sammen med Tea. Hun har prøvet – og prøver ind imellem at tage en pind for at gøre sig interessant for Tea, der fuldstændigt ignorerer det. Fine ville jo have reageret på det, og så ville Anna og Fine have taget en løbetur med pinden – og Diva måske også.

Tea er rigtigt godt tilfreds med, at der er 100% ro på gåturene, for det er det der er. Anna har måttet indstille sin “gåtursvildskab”, og så må hun pænt tøffe afsted i nærheden af Tea. Det er sundt for Anna, for hun er nødt til at forholde sig til Tea, og Teas ro har en afsmittende effekt på Anna.

Vi træner ret tit, når vi går tur, for de er begge lydige nok til at vente på hinanden, og det er jo fin træning i sig selv. Tea vil meget gerne holde en dummy, når vi er på vej tilbage til bilen, så det får hun så lov til. Anna  fik så også en i dag, og så gik de ellers tilbage med hver deres dummy i munden, og kom til at minde rigtigt meget om hinanden, og så kom jeg til at tænke på overskriften:-)).

Fine og Diva stortrives ovre i Holbæk. Jeg er næsten nødt til at sætte det her søde billede af Diva ind i dag.

Inge Margrethe Dam Nielsens billede.

Hun er da sød – har indtaget det der er eller var Inges læsestol, nu er det Dronning Divas tronstol:-).

Så begynder det at blive mere konkret med G-kuldet. Cassie er kommet i løbetid, og parres i løbet af februar. Det betyder forhåbentlig hvalpe i slutningen af april.

Kommende ejere kan se frem til MEGET vandglade hunde – her er mor Cassie på vej ud i Dallund Sø.