Første resultat er tikket ind på hundeweb. Mallaig Funky Family Dream – Molly har følgende status: HD: B/C, AD:0, OCD: Ikke påvist.

Jeg er altid mest fokuseret på albuestatus, da jeg ved, at det er den, der har stor betydning for hundens livskvalitet. Molly og co. kan se frem til et godt og aktivt liv, hvor det ikke er led status, der kommer til at sætte begrænsninger.

Her er søde Molly, der var den lille lyserøde engang:-).

Herunder er det Mallaig Fall in Love – lilla Bella der nyder livet hos familien Herse. 

Der er bestilt tid til røntgen af lilla Bella – dejligt.

Grønne Bella – Mallaig Fresh Like Lemon, er herunder, og jeg skal love for, at der er en, der har arvet mor Divas opvakte blik:-). 

Hun har været afsted på sin første jagt, og ellers ser hun ud til at nyde livet hos familien Nielsen.

Der er bestilt tid til røntgen af grønne Bella også:-).

Jeg kan se på Hundeweb, at der ligeledes er bestilt tid til Freja – Mallaig Funny Yellow Girl, og til Fanta – Mallaig For the Moment, så det er super godt, at der er styr på det.

Først og fremmest tillykke til F-kuldet. Som det dog går hurtigt sådan et år:-). Jeg har fået billeder fra grønne Bella, lilla Bella og fra Molly. Også fra Freja for et stykke tid siden. De ser alle ud til at stortrives, og jeg skal nok sætte lidt ind her på bloggen næste gang jeg opdaterer. De to gange Bella og Molly har bestilt tid til røntgen, så det er fint. Så venter jeg bare at høre fra de andre, at de også har. Man skal huske at bestille rekvisition på hundeweb, inden man skal til fotografering.

Fine fejrede sin fødselsdag i går, da hun var med på jagt hele dagen. Party time – skal jeg da lige love for. Anna var også med, og hun  begynder virkeligt at fatte, hvad der foregår. Nogen af de scenarier, som jeg ser efter jeg er begyndt at bevæge mig ud i virkeligheden, er simpelthen fantastiske. At se Anna gå efter en and, der stadig er flyvende omend for nedagående, det var vildt imponerende. Rimeligt levende i munden på hende, og det bliver det bestemt ikke ringere af for Anna.

Fine er en lille nysgerrig en, og hun var med inde og undersøge, om der var noget at komme efter i et tæt krat. Hun har intet problem med at gå fra mig, så hun søgte ret bredt. Pludselig hyler hun fortvivlet op, jeg kan bare ikke se hende. Jeg tænker straks strømhegn eller en fælde eller…..hun kommer dog frem helt uskadt, og virker ret hurtigt glad igen. Da jeg kommer ud, er der en del snak om en fuldskuffel, der var kommet ud fra krattet, så der er ingen tvivl om, at det var ham hun havde vækket. 

Fine fik desuden fundet en fasan i meget høje og tætte siv, da vi gik efter dem, der ikke var samlet op i første omgang. Hun så så mega stolt ud, og det kan jeg godt forstå.

Fine 1 år.

Jeg og et par af hundene har været afsted på tre meget forskellige jagter i de sidste par uger. Den første var med en gammel kollega, hvor vi kun gik om formiddagen. Der blev der ikke skudt noget, men der blev rejst et par harer, og der blev også skudt til dem, men ikke ramt. Her fandt jeg ud af, at jeg kan standse Anna, når der kommer hare, det var en god erfaring at få.

Den næste var hele dagen ved Føns. Et konsortium, hvor jeg kender en, og der var såvidt jeg husker 28 med gevær. En del med hunde, og en del uden hunde. Vi skulle både “gå igennem”/drive og “stå for”. Jeg har været dernede for mange år siden, og det super hyggeligt. Virkelig en behagelig stemning. Anna var ikke den store “driver” (det er labrador heller ikke beregnet til), men hun fik snuppet sin første varme fasan, og sin første varme and – den sidste var anskudt. 

Til gengæld er Anna lydig, og en ren fornøjelse at have med i byen på den måde. Jeg tror, at det er virkeligt sundt for hende at komme ud i virkeligheden.

Tror der blev skudt lidt over 30 fugle på dagen – ikke helt, hvad de havde regnet med, men personligt havde jeg fået opfyldt mit mål – Anna havde uproblematisk hentet varmt og anskudt vildt.

Se lige her – en udsigt fra “haretrampen” ned mod søen med ænder, det var fantastisk:-). Vi er på næste gang, der er jagt, og vi glæder os.

Den tredje jagt var en såkaldt “opsamling”, hvor hundene udelukkende skulle apportere. Det var simpelthen stort. Efter alle de år med labrador, og så komme afsted på en “tur” med dem, hvor de skulle stå distancen og vise, om de havde det i sig. Jeg kan slet ikke få det ud af hovedet, og jeg skal bare afsted igen. 

Jeg havde Tea – mit sikre kort med om formiddagen. Hun fik taget 2 fasaner og 17 ænder – gamle stabile Tea. Det var også første gang for hende, men jeg vidste, at hun kunne.

Sådan! Det er det fedeste den gamle tøs har prøvet i mange år.

Annas tur om eftermiddagen. Det gik langt over min forventning. Hun kan blive en rigtig god apportør. Hun er lydig og fattet, og samler bare op – også selvom der stadig er liv. Det var mega fint, at det var mere behersket, hvad der faldt om eftermiddagen, det passede så perfekt til, at hun fik lov til at prøve, men at det ikke blev for meget. Jeg kan stole på hende, hun bliver hos mig, der er jo også andre hunde, der skal hente, og når jeg sender, så returnere hun med vildt. 

Det sidste hun gjorde på dagen var at være med til at “efterapportere”. Der fik hun virkeligt brillieret – og gjort sin mor stolt. Der var en anskudt and i søen, og den fik hun svømmet op og presset ind i sivene, hvorefter hun kommer retur til mig. Det er til at blive helt høj af:-).

Jeg glæder mig til mange flere oplevelser ude i virkeligheden med min piger.