Tea og jeg har mænget os ind på et åben klasse træningshold her i region Fyn. To gange kan vi nå at få. I dag var så den ene. Jeg er meget positivt overrasket over, hvad vi fik ud af det. Træner John Juul Henriksen gik lige på i forhold til lige at smide en due for Tea, der jo ikke ligefrem er særligt trænet i den slags, og jeg kunne allerede mærke mit hjerte banke ved tanken om, at det ikke bare liiiige sådan ville gå perfekt med opsamling og aflevering. Det gjorde det så bare:-), og vi fik et godt tip i forhold til, at jeg ser for mig, at hun vil bytte i det frie søg. Hør/læs lige mine forestillinger, jeg skaber problemer på forhånd, men Tea er åbenbart blevet moden og meget motiveret de sidste par år, for hold da op, hvor hun kunne – min sporhund. Derudover, så bruger han selv både klikker og godbidder osv. så det er bare om at klø på med den positive motivation, hvis man har noget, som man gerne vil pudse lidt af – nye toner på den front i DRK regi. Tea fik dirrigering på linje på vand – et lille stykke op på land, og hun kom tilbage med fuld drøn – uden at ryste sig først. Hvad sker der lige for hende;-)? Linjedirrigering på land – det gik s.. også fint og så et frit søg til sidst, hvor hun nupsede tre “lækre fugle” to blishøns og en troldand. Ja – undskyld mig, men føj hvor var de klamme;-), men ikke efter Teas mening åbenbart. Så sagde vi tak for idag, og vi vil se frem til en anden og sidste omgang træning – i denne omgang på onsdag.
Rumle – “The one and only” – vores far/ morfar/oldefar er død. Han blev 11 år, og han har haft et helt fantastisk liv, hvor han er blevet elsket som den utroligt dejlige dreng han var – hele sit liv.
Jeg mødte Rumle første gang på en udstilling i Herning, da Lærke var helt ung. Det er 6 år siden nu. Han så jo fin ud og var en venlig fyr, men på en måde, så så jeg bare en sort labbermand – af den glade venlige slags. Det var i første omgang.
Det er igennem årene blevet til en del gåture og besøg igennem Pia, der har haft ham boende i mange år. Jeg har været privilligeret, at jeg har fået lov til at kende ham. Han har givet så meget af sig selv til Lærke, og jeg skal ikke gøre mig umage for at se de to for mig, når de har gået ture sammen. De havde deres helt eget tempo og helt egne præferancer for, hvad der er/var en god gåtur.
Han “kom med fred” – der hvor han kom. Det sidste minde om ham, det er mit hvalpetræf, hvor han bare tuller rundt blandt de andre – også voksne hanner – med hans blod i årene, og der kom ikke en mislyd fra nogen af dem.
Jeg tænker på ham som den skønne hund han var – altid glad og i godt humør, men han var jo en hel del mere. Han havde “hele pakken” – på den måde var han unik – Mr. Labrador – “The one and only” – og avlsmæssigt, så har han givet meget af godt videre til sine mange børn.
Rumle – du er for altid i mit hjerte. RIP. og hils din hjerteveninde deroppe.
Rumle – september 2012. Billedet er taget af Bolette Heering.
Det var ikke vores dag i klosterheden i søndags. Vi havde en hyggelig overnatning – Tea og jeg, og det var også en hyggelig – dog meget meget laaang søndag deroppe. Kort sagt, så fandt Tea anskudsstedet lynhurtigt, og hun gik faktisk i sporretningen med det samme – dog noget tøvende og forsigtigt. Hun gik to gange på den måde, men vendte sig og kiggede tilbage på mig, og da jeg så standsede, så vendte hun om og søgte videre. Da sporet var svært på dagen, så søgte hun bekræftelse på at være på rette vej. Den fik hun ikke – kun min tvivl og så har vi en dårlig spiral. Undskyld Tea;-), jeg kunne godt have undet dig, at gå sporet til ende. Vi kom aldrig rigtigt godt igang på dagen, og så er der ikke mere at sige om det. Jo – prøverutinen fra sidste år, den savnede vi som ekvipage. Vi har ikke været så meget afsted i år, da motivationen i form af ranglisten til sporlandsholdet er fjernet, så det tror jeg er medvirkende årsag til, at vi ikke helt fik fundet melodien på dagen. Stort tillykke til Pia med Tilde, der blev eliteschweissvindere – igen.
Jeg har en tidsmæssigt meget presset uge, hvor der helt klart ikke bliver tid til spor. Til gengæld, så her søde Tea i den grad nydt at hente dummier idag. Dobbeltmarkering og lille frit søg, det gør hun rigtigt godt. Muligvis så bør jeg tage mig lidt sammen og få lidt gang i den side af hende også, det er helt klart en fest for hende, og hun er top motiveret – nu ser vi. Tea er heldigvis i sin bedste alder, og hun har forhåbentlig mange gode år i sig endnu:-).
Stranden ved Humlum Camping, som vi har overnattet på de gange, vi har været i Klosterheden:-).
Super dejlig seng – Tea nyder turen alene med mor, og hun er godt nok en nem hund at have med:-).