Så er de 5 år de første hvalpe. Jeg husker det og dem, som om det var igår, og det er da lidt underligt at tænke på, at de er helt om komplet voksne nu. Det var meget overvældende for mig at få dem – overvældende og stort. Det er det stadig, men alligevel var det første kuld noget helt særligt – forstået på den måde, at de jo viste mig alting for første gang:-). Tak for det A-banditter – og hav nu en god fødselsdag derude:-).

Tea var til anden og sidste træning i åben klasse igår. Jeg skal garantere for, at jeg hopper på det hold igen, hvis den samme træner opretter et igen. i alle mine år som hundefører har jeg aldrig oplevet at lære så meget på så kort tid – og se en hund have det så sjovt samtidigt. Hvilken skøn kombi:-). Vi prøvede alt muligt spændende – udfordrende og inspirerende. Dirrigering igen – igen – også fra land og i vand med god afstand til vandet, og det blev aldrig kedeligt for Tea. Det vil jeg virkeligt tage til mig. Det skal så lige siges, at hun sætter et ekstra gear til, når der er flere andre fremmede hunde i nærheden og vi arbejder på ukendt terræn. Så gælder det om at være helt på – åbenbart;-). Noget helt ukendt for os var “walking up”. De andre kendte det jo godt, men vi fandt så ud af, hvad det handlede om Tea og jeg. Igen blev de udfordret med huskedummier efterladt og så ellers fokus på noget meget spændende – nemlig dummier foran, der røg ad h… til med lyd – altså med dummyskyder.

Jeg har lidt at tænke over med hensyn til træning, og vi skal da også have lidt gang i spor igen snart, men Tea har festet med at prøve det andet, og det giver jo lidt stof til eftertanke…