Kennelkillingen Catman og Lærke.

Livet former sig ikke altid, som man regner med, og Chili kom retur til mig i lørdags. Som før når jeg har fået en hund retur, så kommer der ikke en forklaring på hvorfor, det er mellem familien og mig.  Min opgave er  at finde en ny – og denne gang blivende familie til hende, og det var faktisk sket inden hun landede inden for min dør. Min kollega Kristine og hendes mand Bo var meget sikre på, at Chili skulle være deres så snart, at de hørte, at hun var på vej retur.

Chili er frisk og sød og velfungerende, og den diagnose hun fik på sin ene albue som 7 mdr. gammel har ikke påvirket hende det sidste års tid, hvor hun har boet som familiehund på Sjælland. Hun viser ingen symptomer, men før hun sendes videre, så får jeg selvfølgelig Gert Jarn til at tjekke hende, hvilket han i øvrigt selv har anbefalet at hun burde – her i to års alderen. Han anbefalede også, at hun blev holdt slank og i god kondition, det er vi pt. igang med at arbejde på. Lige nu hedder hun “Tykke Chili”.

I den nye familie, som også indeholder tre børn, der skal hun med Bo på jagt. Jeg var jo noget spændt, da jeg ville finde ud af, om hun er lige så god som hun var da hun forlod mig som 10 måneder gammel. Hun er nøjagtigt som for godt et år siden. Så sjovt at prøve at kaste en dummy for hende, og så afleverer hun præcis som hun gjorde dengang. Hun er en blød pleasende tæve, og der er intet bedre på jorden end at returnere med dummien for at få den dejlige ros og bekræftelse på, at man er  en dygtig hund.

Familien der skal have hende er på ferie endnu – undtagen Bo, der lige hjemvendt fra elgjagt i Sverige, skyndte sig til Fyn for at hilse på søde Chili. Vi fik gået en lille tur og trænet lidt osv. og Chili var godt tilfreds med Bo og absolut også omvendt:-).  Selvom hun først og fremmest skal være familiehund, så er det altså dejligt at kunne levere en hund, der er så ukompliceret arbejdsmæssigt set, når der nu er en, der meget gerne vil have hende med på jagt en gang imellem. Så det der startede med en lidt nedtrykkende opringning for 10  dage siden, ser ud til at blive en “happy end” for Chili og hendes nye familie. Chili bliver undersøgt på onsdag, og så regner vi med overlevering på fredag.

Der er lagt lidt nye billeder af Chili ind i hendes galleri.

Vi kan godt være venner :-). Bo og Chili efter den første lille omgang træning.

 

 

 

Jeg kan jo godt se, at det er lidt siden, at jeg har blogget. Det er der flere grunde til. En af dem er min afventen af løbetid, der sker ikke rigtigt noget, før den søde Tea får startet nemlig. Vi har ryddet lidt op i gemakkerne ovenpå, og så finder man jo lige neglelakkerne til at mærke hvalpene med, og straks kommer vi i tanke om alle de søde kælenavne de får mens de er her, der relaterer til den farve, som de får:-). Nogen af dem er helt de samme fra gang til gang, men vi kan godt huske hvilke der havde hvilke farver i de tre kuld.

En anden grund vil man høre mere om i slutningen af ugen regner jeg med…

Derudover har der været så utroligt meget i forhold til andre områder end hundeområdet. Linnea skal have udvidet sit værelse, da hun er alene ovenpå nu, det tager en del tid – og vi er ikke færdige – overhovedet- Ikea tager også en rum tid – det meste af en dag;-). Så er der en tur til Odense eller to osv. og så er ugen snart gået. Jeg har heldigvis en familie, der også gerne vil have noget tid sammen med mig, så hundene har bare gået deres ture. Silja har været her. Hun er jo blevet så voksen og fornuftig, så hun snart falder i med de sorte. Hun er meldt til rally-konkurrence med Maria. Lille Gimle er også meldt til med Jens – spændende:-).

Teas nye øjenlysningsstatus er kommet på hundeweb nu, det er godt at få det på plads. Når nu vi er ved sundhed, så fik dette indslag selvsamme overskrift.

Det handler om den sundhed, man som hvalpekøber kan forvente, når man finder en opdrætter, som man gerne vil have en hvalp fra. Det handler om tillid til opdrætterens dømmekraft og viden om de to hunde, som der parres. En viden der kræver, at man følger med på sidelinjen rundt omkring, hvor afkom og tætte familierelationer færdes. Den viden skal understøttes af den statistik der er til rådighed gennem DKK´s hundeweb. Her kan man se, hvilken status de to hunde og deres aner har på hofter og albuer. En status der kun er noget værd, hvis der er flere hunde i tæt famile, der er undersøgt for det samme. Det jeg kredser lidt rundt om er, at det er nødvendigt, at man lader sin hund røntgenfotografere, hvis man vil være med til, at der kommer så meget viden som muligt om sundheden i de pågælende linjer. Jo flere jo bedre. C – kuldet SKAL fotograferes, det har man skrevet under på i DKK-købsaftalen. Jeg har mailet til alle, og har indtil videre fået positivt svar fra: Cæsar, Cassie, Jepper, Balou og Nynne. Så mangler jeg bare at høre fra Cosmo, Sammie og Frej.

Det er jo lige før, at vi kan nå at fotografere inden parring – det ville jo være nærmest perfekt:-).

 

 

Efterårsdufte i skoven.

Vi var en rigtigt god tur i skoven igår – Linnea på Ljóska og så hundene og mig. Det virkede som om, at Ljóska satte pris på, at vi var flere afsted, og Linnea og hende tog bare lidt galopper op ad bakker og lidt tempo frem og tilbage, så det gik helt fint med at følges. Lærke gik som hun plejer i meget respektfuld og behørig afstand til den farlige hest – aldrig nogensinde foran, det er sjovt, som Atli fik opdraget hende så kontant, da hun var lille, at hun aldrig har glemt, hvor farlig den kan være – en hest. Praktisk er det faktisk. Tea var lidt mere nonchalant, hun gik helt almindeligt og gerne foran, jeg holder øje med hvor selvfølgelig, men Ljóska har aldrig sparket, og Tea er jo ikke provokerende. Det er det de kan reagere på nemlig.

Der har været gæster til hundene idag, der venter på, at Tea kommer i løbetid – det gør jeg også – stadigvæk;-).

Det så altså ret sjovt ud med de to græssende hunde og så den misundelige Ljóska, der i øvrigt er lige så grådig og forslugen som en lab.

Uhmm, det smager – det er en god stubmark;-).

Lærke og Tea gider da ikke sidde modeller – der er dufte i skoven, der skal passes:-).