Skovtur
Vi var en rigtigt god tur i skoven igår – Linnea på Ljóska og så hundene og mig. Det virkede som om, at Ljóska satte pris på, at vi var flere afsted, og Linnea og hende tog bare lidt galopper op ad bakker og lidt tempo frem og tilbage, så det gik helt fint med at følges. Lærke gik som hun plejer i meget respektfuld og behørig afstand til den farlige hest – aldrig nogensinde foran, det er sjovt, som Atli fik opdraget hende så kontant, da hun var lille, at hun aldrig har glemt, hvor farlig den kan være – en hest. Praktisk er det faktisk. Tea var lidt mere nonchalant, hun gik helt almindeligt og gerne foran, jeg holder øje med hvor selvfølgelig, men Ljóska har aldrig sparket, og Tea er jo ikke provokerende. Det er det de kan reagere på nemlig.
Der har været gæster til hundene idag, der venter på, at Tea kommer i løbetid – det gør jeg også – stadigvæk;-).
Det så altså ret sjovt ud med de to græssende hunde og så den misundelige Ljóska, der i øvrigt er lige så grådig og forslugen som en lab.
Uhmm, det smager – det er en god stubmark;-).
Lærke og Tea gider da ikke sidde modeller – der er dufte i skoven, der skal passes:-).
Dejlige billeder (som altid). Det ser ud til at have været en rigtig dejlig tur.
Og hende Tea må lige tage sig lidt sammen, vi vil gerne nusse hvalpe til jul/nytår.
Tak:-). Det var en dejlig tur. Ja – for pokker, jeg er utålmodig – venter og venter.
Hvor er det dog et sjovt billede det første med Ljoska.. Og Tea lader stadig vente på sig, det må snart komme…