Super træning.
Tea og jeg har mænget os ind på et åben klasse træningshold her i region Fyn. To gange kan vi nå at få. I dag var så den ene. Jeg er meget positivt overrasket over, hvad vi fik ud af det. Træner John Juul Henriksen gik lige på i forhold til lige at smide en due for Tea, der jo ikke ligefrem er særligt trænet i den slags, og jeg kunne allerede mærke mit hjerte banke ved tanken om, at det ikke bare liiiige sådan ville gå perfekt med opsamling og aflevering. Det gjorde det så bare:-), og vi fik et godt tip i forhold til, at jeg ser for mig, at hun vil bytte i det frie søg. Hør/læs lige mine forestillinger, jeg skaber problemer på forhånd, men Tea er åbenbart blevet moden og meget motiveret de sidste par år, for hold da op, hvor hun kunne – min sporhund. Derudover, så bruger han selv både klikker og godbidder osv. så det er bare om at klø på med den positive motivation, hvis man har noget, som man gerne vil pudse lidt af – nye toner på den front i DRK regi. Tea fik dirrigering på linje på vand – et lille stykke op på land, og hun kom tilbage med fuld drøn – uden at ryste sig først. Hvad sker der lige for hende;-)? Linjedirrigering på land – det gik s.. også fint og så et frit søg til sidst, hvor hun nupsede tre “lækre fugle” to blishøns og en troldand. Ja – undskyld mig, men føj hvor var de klamme;-), men ikke efter Teas mening åbenbart. Så sagde vi tak for idag, og vi vil se frem til en anden og sidste omgang træning – i denne omgang på onsdag.
Leave a Reply
Want to join the discussion?Feel free to contribute!