Lærkes far – A og B kuldets morfar og C -kuldets oldefar – er ikke mere.
Rumle – “The one and only” – vores far/ morfar/oldefar er død. Han blev 11 år, og han har haft et helt fantastisk liv, hvor han er blevet elsket som den utroligt dejlige dreng han var – hele sit liv.
Jeg mødte Rumle første gang på en udstilling i Herning, da Lærke var helt ung. Det er 6 år siden nu. Han så jo fin ud og var en venlig fyr, men på en måde, så så jeg bare en sort labbermand – af den glade venlige slags. Det var i første omgang.
Det er igennem årene blevet til en del gåture og besøg igennem Pia, der har haft ham boende i mange år. Jeg har været privilligeret, at jeg har fået lov til at kende ham. Han har givet så meget af sig selv til Lærke, og jeg skal ikke gøre mig umage for at se de to for mig, når de har gået ture sammen. De havde deres helt eget tempo og helt egne præferancer for, hvad der er/var en god gåtur.
Han “kom med fred” – der hvor han kom. Det sidste minde om ham, det er mit hvalpetræf, hvor han bare tuller rundt blandt de andre – også voksne hanner – med hans blod i årene, og der kom ikke en mislyd fra nogen af dem.
Jeg tænker på ham som den skønne hund han var – altid glad og i godt humør, men han var jo en hel del mere. Han havde “hele pakken” – på den måde var han unik – Mr. Labrador – “The one and only” – og avlsmæssigt, så har han givet meget af godt videre til sine mange børn.
Rumle – du er for altid i mit hjerte. RIP. og hils din hjerteveninde deroppe.
Rumle – september 2012. Billedet er taget af Bolette Heering.
Leave a Reply
Want to join the discussion?Feel free to contribute!