Roísín

Så er der gået tre uger efter operationen. Det har kort fortalt ikke hjulpet – slet ikke. Roísín er glad og løber som hun plejer. Hun kom sig lynhurtigt over indgrebet, men når det så er sagt, så er hun lige så halt efter hvile og let motion, som hun var før. Dvs. hun støtter slet ikke på det højre bagben, når hun kommer ud af bilen og når hun rejser sig fra kurven. Det har samlet set stået på i over 2 måneder nu. 

Vi har en tid på torsdag, og det kan desværre se ud til, at det bliver den sidste. Det er jo “bare” mig, der er påvirket af det. Rosinen, som vi kalder hende, hun lever heldigvis i nuet, og på den måde er det lykkeligt at være hund.

Et billede af Roísín fra vores tur til Sverige.

/1 Comment/by

Lidt almindelig update

Roísín har det absolut bedre nu end for et par dage siden, så det går fint fremad med “Rosinen”, som er hendes kælenavn.

Jeg har haft besøg af Fine og Diva, de havde brug for et par dages pasning, og det var bare top hyggeligt. De faldt lige ind i rutinen her i huset, det var super dejligt at have de to gule smuksakker på besøg – pølseprinsesserne:-).

Anna har det rigtigt godt i Assens. Peter er blevet hooked på spor med hende, så de er i gang med at træne, og jeg skal lægge for dem om et stykke tid, det bliver super sjovt at se Anna og Peter gå.

De er skønne sammen det to. Gamle Frida og unge Anna.

 

Freja er blevet røntgenfotograferet og fået status A og 0. Jeg vil også øjenlyse hende, så er hun langt mere undersøgt sundhedsmæssigt end de fleste af sine medsøstre, der indgår i avl.

Det er ikke nødvendigt at undersøge dem, det ved jeg godt, men det er nu en god fornemmelse, at have gjort det. 

Rent træningsmæssigt, så går det godt med Freja. Hun er sjov at træne med, og hun er hurtig som en ninja både i hovedet og benene. Mit fokus lige nu går på, at hun skal bevæge sig tæt på mig. Det med bare at gå tur og løbe løs, det duer ikke i den proces. Løs betyder altid under kommando – lige nu i hvert tilfælde. Der er virkligt forskel på gåtur med en labrador og en spaniel, det er jeg nødt til at indse efter næsten et år med sådan en i huset. 

Det er en lille hund med meget stor personlighed jeg har fået mig – livet bliver aldrig det samme som før – og heldigvis for det. Der er fest og skuespil i hende til den helt store guldmedalje, og så følger hun mig overalt – om muligt. (ikke hvis der er en hare eller en fasan eller en høne i nærheden:-)). 

Jeg har sakset følgende fra et fb.opslag. Det passer utroligt godt på de to spaniels, som jeg har og har haft i mit hus:-)).

2 Ft. Springere og en Ft.cocker er døde og står nu alle foran Gud ved indgangen til himmeriget.
Gud spørger dem alle tre, hvad de tror på?
Springer 1 siger: “Jeg tror på disiplin, træning og loyalitet overfor min ejer.”
“Godt”, siger Gud, “så tag plads ved min højre side.” ?
“Springer 2, hvad tror du på ?”, spørger den kære Gud. Springer 2 svarer: ” Jeg tror på kærlighed og omsorg fra min ejer samt på fred i verden.”
“Aha”, sagde Gud, “Du kan tage plads ved min venstre side.” ?
Så kiggede han på den lille Cocker : “Og hvad tror du så?”
Den tænkte ikke længe og svarede:
“Jeg tror du sidder på min plads!” ????

                                                                         

/0 Comments/by

Roísin

Der har været meget stille på hjemmesiden, jeg har haft tankerne et andet sted. Roísín blev halt på højre bagben omkring nytår. Efter et stykke tid fik jeg det undersøgt, og hun har fået diagnosen Lumbosacral transitional Vertebra. Hun har været hele “møllen” igennem med CT scanning og second opinion. Det er ikke en sygdom der er knyttet en bestemt race, og mennesker kan også have det. Det er medfødt, men viser sig først, når der er en “vækstspurt” ved 7 – 10 måneder.

Et eller andet sted, så skulle man tro, at min kvote af sygdomme hos unghunde var brugt op, men det var den så ikke!

Jeg har i samarbejde med Gert valgt at lade hende operere. Han har fjernet den tap, som han regnede med var den der gav hende problemer.

Roísín har det efter omstændighederne godt. Nu er det så bare at vente og se, om hun bliver “fit for fight”. Avl kommer ikke på tale, men en lykkelig udgang på det er, hvis hun kan komme til at fungere som jagthund for fuld skrue.

Iben fra Kennel Batmoors har været 100% reel og vi har en fin kontakt. Der er ingen, der kan gøre for, hvad der er sket. Uheldet har bare været ude – igen.

CT scanningsbillede. Roísín har en ryghvirvel for meget, og Gert har fjernet tappen til højre af. Det var mere kompliceret end han havde regnet med, og hvordan det ender, det kan kun tiden vise. 

Så er der ar for alle pengene. Det blev gjort i mandags, og allerede i dag er Roísín faktisk forbløffende frisk og ovenpå.

Denne her lille cockerpige er heldigvis sund og rask og sprængfyldt med humør og energi. Som det ser ud nu, så er det hende, der bliver mor til mit næste kuld hvalpe. 

 

/2 Comments/by