Roísín

Så er der gået tre uger efter operationen. Det har kort fortalt ikke hjulpet – slet ikke. Roísín er glad og løber som hun plejer. Hun kom sig lynhurtigt over indgrebet, men når det så er sagt, så er hun lige så halt efter hvile og let motion, som hun var før. Dvs. hun støtter slet ikke på det højre bagben, når hun kommer ud af bilen og når hun rejser sig fra kurven. Det har samlet set stået på i over 2 måneder nu. 

Vi har en tid på torsdag, og det kan desværre se ud til, at det bliver den sidste. Det er jo “bare” mig, der er påvirket af det. Rosinen, som vi kalder hende, hun lever heldigvis i nuet, og på den måde er det lykkeligt at være hund.

Et billede af Roísín fra vores tur til Sverige.