Forår

Så blev det forår i hvert tilfælde for en tid. Vi var afsted i onsdags – Freja og jeg i FT klubben. Det ligger dejligt tæt på, og der er nogen vi kender fra vores fredagstræning på holdet, det er lidt hyggeligt. Træningen var meget med at gå og stoppe og få kontakt til hunden, og det var egentlig fint, så fik vi frisket lidt op på nødvendigheden af at blive ved med at træne grundtræning. Vi har øvet en del stop siden, og det hjælper også. Lørdag var første agilitytræning uden hund, men jeg havde altså Freja med, og hun var med inde i klubhuset og høre introduktionen. Grundprincipperne i træningen kan bestemt overføres til det jagtmæssige, jeg tror det bliver rigtigt godt. Når det gælder jagt, så er det en meget stærk drift hos Freja og hendes type hund i det hele taget. Det er ikke bare så super simpelt at få lydigheden til at slå igennem, hvis der er fristelser i form af fugle, men jo mere vi laver sammen som hun synes er sjovt, jo mere fokus får hun på mig, og det er det fokus jeg skal bruge.

 

Når Freja går tur, så løber hun tur – altid og hele tiden. Det er med snuden i jorden og fuld fart frem og tilbage.

På grund af tempoet, og de hurtige beslutninger sådan en cockerpige kan tage, så er indkald og lydighed SÅ vigtigt. Freja er ved at være dygtig til at komme på fløjte og indkald.

Det grå guld, hun er så super skøn – min gamle ven. Blikket i de øjne, så rolig og så sikker på sit eget værd.

Det er klippet fra en video taget med telefon, så fototeknisk set, så er det ikke optimalt. Jeg synes bare, at det var lidt godt alligevel. Hvor der er en vilje er der en vej – lille cocker med stor vilje, når der skal hentes noget i vand. Jeg skal dog være opmærksom på, at hun bliver mega afkølet i vand, så det er på med Siccarodækkenet bagefter. Hun synes det er super sjovt, og jeg elsker altså svømning som motion for hunde.

/0 Comments/by

Freja

Jeg er nødt til at forsøge at lægge det bag mig – det med Soffy og Roísin, og det går også nogenlunde i det daglige. Ind imellem så dukker det op, når jeg f.eks. finder deres kæledyrspas – eller ser et billede af dem. Freja savner også Roísín, der er ingen at lege med mere. 

Freja må nøjes med mig, og jeg gør det bedste jeg kan for at træne hende henimod at blive en lille lydig jagtcocker. Vi rykker os, det går stille og roligt fremad i forhold til, hvor vi var, da jeg lige havde fået hende.

Først vil jeg sige, at hun er mega sjov, hun har et meget højt humør, og det er aldrig kedeligt at arbejde med Freja. Hun gider altid – ikke nødvendigvis det, der er meningen, men hun vil altid gerne arbejde. 

Vi har trænet rigtigt meget – “bliv i min zone, når vi går tur”. Det betyder, at jeg har fløjten og stemmen med mig – altid. Jeg kan ikke bare slentre afsted og regne med, at hun holder sig i den rigtige afstand, men hendes lydighed i forhold til at vende og komme til mig, den er blevet SÅ meget bedre.

Vi træner krydssøg, hvor hun skal gå fra side til side og søge, det går hæderligt – ikke perfekt, men hun lytter faktisk til mig og vi er ved at finde “melodien”.

Så træner vi på platform – “aflever dummy pænt” f.eks. – eller “bliv siddende” efter jeg har gemt noget, som hun gerne vil finde. Hun skal lære at slappe af på trods af sin iver for det modsatte, så jeg lader som ingenting, og  laver et eller andet, og så efter et stykke tid, så får hun lov til at finde dummyen.

Vi træner også andre ting – blandt andet, så skal hun gå fri ved fod med mellemrum på skovturene. Hun er nødt til at føle, at hun er under kontrol – altid faktisk. 

Vi er meldt til træning 3 gange om ugen her fra april. Vi træner privat i Blommenslyst, der er adgang til duer og kaningård og rigtig fin træning i det hele taget. Fra april kommer der så FT klubben og vi vil forsøge os med agility også, så Freja får brugt sine arbejdsevner rigtigt godt i den kommende tid

Det var lidt om lille flyvende Freja, der gør alt hvad hun kan for at udfylde det hul, som de andre har efterladt.

Det var det fedeste at få lov til at hente en due i dag. Hun er så super let og adræt, så det med at forcere stammer, det er bare sjovt. Jeg tænker på, at man kunne få det et rigtigt godt billede, hvis man stod og tog fra siden af.

Tjek lige hvem der gik før tid – med snoren hængende efter sig – altså. Det er min fejl, jeg skal bare være lidt mere markant, så gør hun det ikke.

 

 

/1 Comment/by

Farvel Roísín

Det blev Roísíns sidste tur til dyrlæge i torsdags. Der var ikke mere at gøre for hende. Jeg har ikke noget klogt at sige om så kort et hundeliv, det er komplet meningsløst, og jeg savner hende utroligt meget. Rosinen med de blødeste fløjlsører og de smukke mørke øjne. Lige nu skal jeg bare have lidt ro i mit hundeliv, det har været en lang række af sygdom i en peridode, og jeg skal i den grad koncentrere mig om min lille raske cocker i den kommende tid.

Lille Rosin, da hun var helt ny i vores hus, og jeg var lykkelig for, at jeg havde fået det sødeste lækreste temperament, som man overhovedet kan have som labrador. Tak for alt lille Roísín – indtag de evige jagtmarker med din bedste veninde Soffy.

/0 Comments/by