Tea var skolehund i fredags, og hun fik så meget opmærksomhed. Hun er med i en klasse, som jeg kun har 45 minutter om ugen, så der fylder hun jo lidt i den korte tid;-).
I mine matematiklasser, som jeg har i mange timer, er de mere vant til hundene. De kan dagene med hvem der er med hvornår, og nu kender de også snart forskellen på deres væremåder.
Lærke er tanden mere let at “gejle” op end Tea, og hun går generelt lidt mere rundt i klassen end Tea. Begge hunde viser eleverne, om de har “tabt” noget på gulvet, og begge hunde tjekker skraldespande;-).
Nogen vil måske tænke, at de tager kostbar “læringstid” fra eleverne, der ind imellem giver en hund opmærksomhed. Nu er det vist kun folk der ikke selv har hænderne i skoleverdenen, der antager, at skoleelever er konstant motiverede og fixerede på at suge ny viden til sig. Viden som den engagerede underviser, der har god tid til forberedelse;-), naturligvis har tilpasset individuelt til alle elever i klassen, så det er vedkommende og motiverende for den enkelte.
Sådan ser den virkelige verden ikke ud. Elever er ligesom andre mennesker præget af dagen – personlig baggrund osv., så de eller måske bare det minut, som de bruger på at stryge Lærke eller Tea på pelsen, det spolerer ikke deres fremtid som gode samfundsborgere.
Det kan faktisk give et mere roligt miljø, at det er tilladt at sætte sig ned på gulvet til hunden et øjeblik. Alternativet var måske snak eller anden uroskabende aktivitet, som ville kræve, at jeg udsendte negativ energi for at opretholde roen…
Efter en krævende dag på arbejde, hvor Tea var blevet luftet kortvarrigt, der blev hun hjemme, da jeg gik tur med Diva og Lærke.
Egentlig mest for at se, hvordan Diva ville reagere på, at hun var alene på tur med mormor, det var nemlig længe siden. Når Diva er i skoven med en der måske gider at lege en lille bitte smule, så kører hun med 200 km/t. Pinde og tumlen rundt og løb osv. Tea gider lidt, og det udnytter Diva til fulde.
Lærke gider ikke. Hun er simpelthen blevet for gammel til det pjat, og det forstår Diva godt. Da hun kom ud af bilen, så kiggede hun rundt efter et “legeoffer”, og kunne så kun se Lærke. “Lege – lege” prøver hun så at spørge Lærke om, men Lærke ignorerer hende fuldstændigt. Det er helt interessant for mig at iagttage, for Diva er ikke en, som man lige overser. Hun løber f.eks. gerne lige ind i sit “legeoffer” med stor fart, men Lærke flytter sig bare lidt for missilet, og nyder sin hyggetur.
Det er virkeligt sjovt at se, at Diva i løbet af 30 sekunder har forstået, at selvom hun ikke er alene i skoven, så er hun helt alene om at have lyst til at lege. Tror, at det er helt sundt for hende med sådan en mormortur. Der findes ingen bedre mormor end Lærke, for Lærke har ikke behov for at markere sig overfor sit dampbarnebarn, hun er bare sig selv, og det er nok for Diva:-).
Diva har så fået lov til at lege schnauzerleg idag, så hun har altså fået sit behov opfyldt:-). Igår var Diva med oppe og besøge Mathias på Egmont Højskolen. Hun var med inde på højskolen, og nede ved stranden, og vi havde en rigtigt god tur til Jylland. Hun kan godt være en sød pige – altid glad og aldrig kedelig:-).