Jeg har så lige været sat lidt af et par dage med en omgang influenza – inklusive her i weekenden – øv øv. For første gang har jeg måttet melde afbud til en prøve, som Diva og jeg skulle have været til idag, men hvis man ikke er frisk, så er det ikke sagen at gå til prøve. Det går bedre nu, men weekenden har så ikke været af den mest aktive slags.
Med “den gode historie” så mener jeg historien om skolehundene. Min skoleleder skal sammen med de andre skoleledere i kommunen fortælle en god historie om deres skole til det kommende kommunal bestyrelsesmøde i Nordfyns kommune. Han vil fortælle om skolehundene – og i den anledning medbringe en af dem til mødet:-).
Lad os nu se, om han virkeligt gør alvor af det, men hvis han gør, så har jeg udvalgt Lærke til at følges med ham op og hilse på politikkerne:-). Jeg elsker sådan noget – han stiger virkeligt i min agtelse, hvis han tager hende med. Jeg er nødt til at mande – eller måske snarere kvinde mig op, og komme på arbejde i morgen, så jeg kan følge med i planerne;-).
Go go Lærke – vi elsker dig gamle tøs :-).