“Hvis folk ikke kan lide hunde, er der sikkert også noget andet i vejen med dem!” Citat Lise Nørgaard. Det er da et helt fantastisk citat. Elsker simpelthen, når tingene bliver sagt ligeud som de er og alligevel med stil:-). Det er ikke så tit, at jeg møder folk der ikke kan lide hunde, men det sker da, og så kan jeg jo kun give Lise Nørgaard ret;-).

Om der så ikke er “noget i vejen” med os hundefolk, det kan nok diskuteres af de andre. Kender flere, der nok mener, at vi er nogen, der har et strejf af fanatisme i os. Ikke af den meningsløse religiøse slags, men af den slags, der flytter fokus væk fra verdens vanvid og hen på noget, der giver noget positivt til livet.

At have hund er en livsstil – for mig i hvert tilfælde. Der er arbejde med dem, de  fælder og koster penge, men de giver så utroligt meget igen. Det er derfor, at jeg har dem. Kærlighed, Glæde – altid glæde – ligegyldigt, hvordan min dag er, så giver de så meget glæde. Jeg elsker at gå gode ture med dem, og have dem i sofaen:-). At lave noget med dem – træne som det hedder. At komme lidt i “byen” og lave noget, der er sjovt for både dem og mig, det er også meget givende.

At jeg derudover har været så heldig, at jeg har haft et par hvalpekuld, det er en gave, som jeg aldrig havde tænkt jeg skulle prøve, hvis jeg tænker tilbage på tiden inden jeg fik Lærke.

Det er sådan noget, jeg nogen gange går og tænker på – på mine gåture – og også over, hvor priviligeret jeg er, når jeg har de hunde jeg har:-).

Da vi var i skoven i lørdags var jeg ikke alene med hundene, Irene og Leon var med – og Gimle. Nøøj, hvor Leon, Gimle og Diva hyggede sig. Der var fuld power på dem. Lærke blev smittet af ungdommens energi, og hun løb som en hundehvalp i skoven i mindre sekvenser.

Det er da fantastisk at se, at den gamle tøs bare er glad og viser det. Diva og jeg laver lidt hver dag (som regel). Hun er ved at være rigtigt dygtig til at følge mig – også baglæns;-). Skal hilse og sige, at det er sjovt for os begge to, og giver anledning til godt humør hos os begge to. En smule “unormalt” lyder det vist;-).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så er det vist på tide, at jeg får skudt 2015 i gang her på bloggen. Det er blevet hverdag igen, og vi skal tidligt op og i skole. Tea har været med mig og ageret “vagthund”, for mine 9.klasser har været til skriftlige prøver, og Tea har i den forbindelse hjulpet til med at sprede ro og hygge i den ellers lidt hektiske prøvesituation.

Lærke var så med i dag – fredag, da de fik prøver retur. Det var længe siden hun havde været i skole syntes hun, og det skulle fejres med en lille rundtur i klassen med Grisling i munden – en gammel Peter Plys bamse, som de har i klassen. Der er ingen der som Lærke kan gøre en hverdag til en fest:-). Når de så kom op en ad gangen for at snakke med mig om prøven, så stod hun og puffede lidt til dem med bamsen i munden, og så kan man jo ikke lade være med at smile bare lidt, det brød alvoren for dem der ikke havde så meget at smile af…..

Jeg har meldt Diva og mig selv til LP1 træning i det nordlige Odense med start i slutningen af marts. Der er længe til, men vi træner for os selv, vi har masser at tage fat på nemlig.

Jeg fik bogen “Klikkertræning for din hund” skrevet af Morten Egtvedt og Cecilie Køste i julegave. En spændende og inspirerende bog, der vender op og ned på mange hundetrænere – eller hundeejeres opfattelse af sig selv. Skrevet med en god portion humor, og det er faktisk usædvanligt, når det drejer sig om bøger om træning. Super afsnit i indledningen der ser træningen fra hundens side, og instruerer hunden i, hvordan den får den ejer, som den altid har drømt om:-).

Jeg kan kun anbefale bogen, der gør op med begreber som lederskab, team, samarbejde og “willing to please”. Det sidste begreb er jo hæftet på min egen race, og det kyler forfatterne til hjørne og kalder det i stedet for “willing to eat”, “willing to play” og især “willing to stay out of trouble”.

Jeg er ikke færdig med bogen, og jeg trækker det ud af den, som jeg synes, at jeg kan bruge til noget, og det er en del. Det er sikkert og vist, at Diva har “will to eat”, og der er markant forskel på, hvad hun yder for hvilken “løn”;-). Det skal ikke forstås sådan, at jeg giver oksemørbrad som belønning hver dag og hele tiden;-), men det er bestemt værd at overveje i krævende seancer eller i situationer med meget forstyrrelse:-).

Hele grundtanken om at hunden skal tilbyde adfærd af rent egoistiske årsager er interessant, og det fokus man skal have på egen adfærd i træningen, det er super svært, men også meget lærerrigt.

Jeg håber, at jeg formår at udvikle mig som træner i 2015 – altså bare for mine egne hunde. Det vil jeg især gøre ved at arbejde med lydighed med Diva.

Jeg kunne også godt tænke mig at blive bedre til at tilrettelægge motiverende spor, så Diva går mere præcist på sporet. Grundtanken om at dele øvelser op i mindre bidder, den vil jeg forsøge at overføre på spor, hvor der vil være motivation i form af belønning undervejs, det glæder jeg mig til at prøve af.

Hvornår vi skal til prøve i LP eller spor, det må vi se, det vigtige for mig er, at vi bliver så dygtige, at jeg synes, at vi bare er parate. Diva er jo ligeglad med prøver, hun vil bare gerne havde det sjovt:-), og hun er rigtigt lækker at arbejde med.

Diva er virkeligt modnet her efter anden løbetid. Utroligt, når jeg tænker et år tilbage eller bare et halvt. Hvis det ikke var for farven, så kan jeg næsten ikke se forskel på hende og de sorte på vores daglige gåture. Energien lurer selvfølgelig lige under overfladen, hvis lejligheden byder sig – ingen tvivl om det, og hun leger jo stadig gerne, hvis der er en, der gider at lege med hende:-).

I forhold til Tea, så vil jeg til en 40t/1000m med hende. Vi har prøvet det 5 gange før, men det er så længe siden, og vi skal altså have sådan en tur igennem skoven med dommere og det hele igen. Der er en del af den slags prøver rundt om i Jylland i løbet af sommeren, og jeg tror at Tea og jeg vil nyde hvert minut af “turen”. Tea er super frisk og har det godt, men man ved jo aldrig, hvad der sker, og jeg vil bare have den oplevelse med hende.

Vi har hus til salg, og med det følger en hvis usikkerhed i forhold til datoer osv. så jeg lægger mig ikke fast på datoer langt inde i fremtiden pt. Hvis Tea kan tage en 1. pr. hjem på en 40 timers i år, så er hun kvalificeret til DM i vildtspor i 2016 ifølge de nye regler, og det er da meget rart at vide:-).

I 2015 håber jeg på hvalpe efter Cassie og ….hehe;-) – en indtil videre hemmelig date. Om det så bliver her i huset eller et andet sted, det må vi se. Når jeg sidder og kigger huse, så skal der være et “hvalpeegnet” rum og et ordenligt køkken/bryggers, så vi kan have hvalpe på den måde, som vi har det her – eller gerne endnu bedre forhold. Spændende bliver det med 4. generation i huset, og absolut noget jeg ser frem til i 2015.

 

Når jeg ser tilbage på 2014, så blev året skudt igang med at lille Silke blev født :-). Hun bliver 1 år på fredag, så vi glæder os til fødselsdagen:-).

På hundefronten, så behøver jeg ikke at gå i detaljer med, at hundene har været og er med os, når vi er på ferie f.eks. eller, når vi er andre steder, hvor det overhovedet er muligt. Det er jo egentlig den største glæde af alle vi har med hundene, at de altid er sammen med os, og deler alt med os, det er det, der giver mening. Jeg kan slet ikke tolerere, når jeg ser hunde i hundegård og en bil i indkørslen – eller folk gennem vinduerne i stuen.

“Shame on You”- der findes ikke undskyldninger, der er gangbare i forhold til at stuve hundene af vejen, når man selv er hjemme, det er jeg meget modstander af. Jeg kunne ikke drømme om at sælge en hvalp til et liv i løbegård, og sådan er der desværre nogen hunde, der bruger det meste af deres liv.

2014 har ikke været mit største “præstationsår”, men det har været et år, hvor jeg har tænkt en del over – “hvorfor og hvordan”, og det vil jeg skrive lidt om i begyndelsen af det nye år.

Lærke og Tea blev godkendt som besøgshunde gennem Trygfonden, og i indeværende skoleår, er deres liv som skolehunde begyndt. Det er så berigende for de to sorte piger, og virkeligt fantastisk for mig at se, hvor meget de har at give af, og hvor glade eleverne er for dem.

Tea har ikke deltaget i prøver i 2014, men hun har gået spor for sjov og hentet masser af dummier, og så har hun fået et humør, som jeg aldrig havde set komme. Tea har da også været trænet i rapportering her i år, og det gik rigtigt fint, hun kunne nemt finde ud af at gå selvstændigt ud til dyret.

2014 var det år, hvor Tea begyndte at lege – 7 år gammel med sin helt ekstremt legesyge datter:-).

Jeg skrev igår, at vi tog afsked med Silja i 2014, og for at være en smule kronologisk, så skal det med her også. RIP – lille gule pige, du er elsket og savnet.

Cassie kom på besøg i sommeren 2014. Et intenst og berigende besøg, hvor hun satte sit solide sorte potespor i vores hjerter herovre på Fyn – med sit altid gode humør og bare dejlige væsen:-).

Cassie og Diva blev begge svenske vildtsporschampions i efteråret, så lidt har vi da præsteret i Kennel Mallaig i år. Cassie efter meget lidt træning.

Turene til Sverige var andet og mere end prøverne. De var menneske og hundehygge på højt plan – det kan ikke være bedre. Gåture i de uendelige skove og griseører til dessert.

Det er blevet til lidt udstillinger for Cassie og Diva. To gange har Cassie været på, og hun elsker at løbe rundt og vise, hvor lækker hun er. Cassie kom ud af det med et exellent og et very good.

Diva blev BIR hvalp i Nyborg, og er siden blevet placeret, når hun har været med. Diva har meget let ved at stille sig op, og hun tager de lange dage med højt humør. Hvordan det kommer til at gå på sigt, det må tiden vise, men det er sikkert og vist, at Diva altid har et forrygende humør med sig:-).

2014 blev det år, hvor vi efter lange og grundige overvejelser satte vores hus til salg. Vi ønsker at få plads til hestene hos os selv, og komme ud,  hvor det ikke gør noget, at 4 hunde lægger efterladenskaber på de mindre lufteture – den store vil jeg nok stadig køre ud på. Erling vil også gerne have noget plads til udstyr og en god stor have.

Store beslutninger og overvejelser der virkeligt betyder noget – de koster. Jeg tænker ikke på penge, men jeg tænker på, andre områder, der sandsynligvis kræver, at man ændrer et eller andet, som man plejer at gøre. Det er som regel nemmere bare at gøre som man plejer – uden at tænke over hvorfor og hvordan og hvad men egentlig vil med det. Det gælder egentlig i alle dele af livet – også hundelivet. Mere om det i det nye år;-).

På årets sidste dag vil jeg gå en god lang tur med hundene i skoven. Leon skal med, så hundene får brændt godt med krudt af, så de er afslappede, når aftenens krudt bliver fyret af her i byen.

Hundene vil få lækre ben, som de kan tygge i, så de bare hygger og ikke tænker på at denne her aften er anderledes end andre aftener. De vil få en tur – i snor selvfølgelig ved 22 tiden, og så plejer det at gå vældig fint med dem på selve aftenen.

Jeg vil se frem til, at vores gamle venner kommer til en stille og rolig nytårsaften her hos, og jeg vil glæde mig til at gå ind i 2015 i forvisning  om, at det bliver et rigtigt godt år:-). Godt nytår herfra:-).