“Hvis folk ikke kan lide hunde…..
“Hvis folk ikke kan lide hunde, er der sikkert også noget andet i vejen med dem!” Citat Lise Nørgaard. Det er da et helt fantastisk citat. Elsker simpelthen, når tingene bliver sagt ligeud som de er og alligevel med stil:-). Det er ikke så tit, at jeg møder folk der ikke kan lide hunde, men det sker da, og så kan jeg jo kun give Lise Nørgaard ret;-).
Om der så ikke er “noget i vejen” med os hundefolk, det kan nok diskuteres af de andre. Kender flere, der nok mener, at vi er nogen, der har et strejf af fanatisme i os. Ikke af den meningsløse religiøse slags, men af den slags, der flytter fokus væk fra verdens vanvid og hen på noget, der giver noget positivt til livet.
At have hund er en livsstil – for mig i hvert tilfælde. Der er arbejde med dem, de fælder og koster penge, men de giver så utroligt meget igen. Det er derfor, at jeg har dem. Kærlighed, Glæde – altid glæde – ligegyldigt, hvordan min dag er, så giver de så meget glæde. Jeg elsker at gå gode ture med dem, og have dem i sofaen:-). At lave noget med dem – træne som det hedder. At komme lidt i “byen” og lave noget, der er sjovt for både dem og mig, det er også meget givende.
At jeg derudover har været så heldig, at jeg har haft et par hvalpekuld, det er en gave, som jeg aldrig havde tænkt jeg skulle prøve, hvis jeg tænker tilbage på tiden inden jeg fik Lærke.
Det er sådan noget, jeg nogen gange går og tænker på – på mine gåture – og også over, hvor priviligeret jeg er, når jeg har de hunde jeg har:-).
Da vi var i skoven i lørdags var jeg ikke alene med hundene, Irene og Leon var med – og Gimle. Nøøj, hvor Leon, Gimle og Diva hyggede sig. Der var fuld power på dem. Lærke blev smittet af ungdommens energi, og hun løb som en hundehvalp i skoven i mindre sekvenser.
Det er da fantastisk at se, at den gamle tøs bare er glad og viser det. Diva og jeg laver lidt hver dag (som regel). Hun er ved at være rigtigt dygtig til at følge mig – også baglæns;-). Skal hilse og sige, at det er sjovt for os begge to, og giver anledning til godt humør hos os begge to. En smule “unormalt” lyder det vist;-).
Leave a Reply
Want to join the discussion?Feel free to contribute!