Det går fint fremad med divaens pote:-). Vi har cyklet en lille tur i dag, og hun gik helt rent i trav, så vi kan godt dukke op i Varde og håbe på, at hun får sin udstillingspræmiering til NOVCH.

Vi er gået i gang med træning igen, og vi er nået til en fasan. Første gang i dag. Det giver lige ekstra power, at der er vildt der skal samles op, hun har godt nok svært ved at vente på sit navn de første par gange den skal hentes, så vi skal stadig have fokus på afgangstidspunkt i den kommende tid.

Divaen samler villigt op og afleverer fint, der er ikke problemer på den front, det er jeg glad for.

Vi er startet med frit søg i går, og der er jeg bare gået i gang, som jeg tænker, at man kan starte. Det er ikke noget, som vi har brugt tid på før, og det foregår i første omgang med ret ens dummier. Det plejer at være bytteri, der er problemet i den disciplin, og det er jeg slet ikke kommet til endnu.

Tea har været med i skole i dag. 7 lektioner, det er hård kost for en hund -og et menneske;-). Tea giver ikke så meget af sig selv i skolen, og hun er så mega mega rolig, så mandagen bliver hendes dag.

I morgen tager jeg Lærke med. Jeg har tre lektioner, og kan køre hende hjem bagefter (jeg skal så selv derhen igen). Det er super fint. Lærke giver til gengæld sig selv 100%, og det er derfor rigtigt hårdt arbejde at være med i skole for hende. Lærke er klassens sjove pige at have med i skole, og Tea er klassens duksepige. Jeg er spændt på, hvordan det går med at skabe en fest i morgen.

De er jo ikke så gamle mine nye elever, og det kan man godt mærke. De har en umiddelbar begejstring for indtil videre – Tea.

Sidst men ikke mindst, så er Zako og Hans blevet kaldt til egnethedsprøve på fredag. Uha – gys gys, jeg har sommerfugle i maven ved tanken. Alle der læser det her bedes krydse fingre for den arbejdsomme ekvipage på fredag.

 

Jeg havde planlagt min fridag i dag rigtigt godt. Strandtur, ridning og træning med Diva om aftenen. Strandturen var næsten færdig, da Diva opdagede, at hun havde skåret sin ene forpote, og blodet løb fra den i stride strømme. Så jeg fik en tid hos Gert med det samme, og satte Linnea af på vejen hos hestene. Jeg har svært ved at vurdere det selv, det må jeg være ærlig at sige, så hellere en gang for meget afsted end en gang for lidt.

Det var en dyb flænge, men den sidder højt på poten, og det er ikke gået ud over en trædepude. Den blev renset og syet – under bedøvelse, og Diva er slet ikke blevet sig selv endnu i skrivende stund. Hun er seriøst helt smadret af bedøvelsen, og humper ynkeligt afsted. Har dog spist aftensmad;-), men slet ingen æbler her i eftermiddag, så det er ikke så godt lige nu. Vi har antibiotika med hjem og hun skal gå stille ture det næste stykke tid. Lige nu, så har hun vist heller ikke lyst til andet.

Diva skar også poten sidste sommer i Frankrig – så “same procedure as last year”. Hun er altså lidt uheldig synes jeg. Tea og Lærke har aldrig skåret sig, og de har da levet meget længere. Tror måske det handler om energiske bevægelser, der så lige rammer en spids…

Træning her til aften er selvfølgelig ikke en mulighed. Den ellers så lækre lille Ninus, der lå godt slatten og optøet i køleskabet, den ligger nu i fryseren igen. Hun havde fået den i to dage i træk og lektien lyder på tre, så den må komme i brug igen, når Diva er frisk på poten. Hun er ved at være hardcore til at samle vildt op, og hun afleverer fint og uproblematisk, så det er en gave. Hvordan det så kommer til at gå, når det ligger spredt ud i et frit søg, det er vi ikke kommet til endnu;-). Små skridt – lige nu er det præsentation af forskelligt vildt og ikke gå før hun får besked. Det sidste er faktisk en ret stor opgave, nu når hun har fundet ud af, hvor lækkert det er at hente vildt.

I forhold til Ninus, så kom Mathias hjem fra Berlin for et par dage siden, og han kigger altid i køleskabene med en vis forventning. I det ene køleskab fik han så øje på lækre Ninus i en pose;-). Mums;-).

Vi skal gå til Æbelø med 7. årgang på fredag, og jeg havde specielt glædet mig til, at Diva ville bliver rigtigt godt træt af turen gennem vandet. Hun kan ikke komme med, det går ikke har Gert sagt, så det er mega ærgerligt.

Jeg håber så, at hun er rent gående om en uge, der skal hun udstilles, så det norske vildtsporschampionat kan blive gjort færdigt.

Her ligger hun så og er ynkelig – lille Diva.

19-8-2015.1 19-8-2015.2

Vi har haft besøg af Hans og Zako her i går aftes. Zako bliver konditionstrænet intenst lige nu med henblik på at kunne præstere optimalt til egnethedsprøven. Alt efter, hvordan det går med prøven, så vil Hans og Zako, hvis tiden tillader det forsøge sig på 1000m prøver og championatspor. Det kunne jo være sjovt med en dansk vildtsporschampion. Det kræver så også en udstillingspræmiering efter hunden er fyldt to år, så Zako skal en tur i ringen, så det kan komme på plads.

Det er ikke al ringtræning, der er specielt godt, og selvom de havde været afsted et par gange, så var der lige lidt, der skulle på plads. Det er jo ikke så let endda. Så vi løb og stillede i går oppe ved gymnasiet, og det gik efter omstændighederne godt. Zako er ret god til at løbe stærkt synes han selv, og han har gode lange stænger at løbe på – og ingen absolut ingen overflødige kilo. Så jeg er lidt spændt på, hvordan løberunden med de andre kommer til at gå.

Han starter helt sikkert ikke på en karriere i ringen, men den ene gang han skal ind, der må det da gerne gå så godt som muligt – synes opdrætteren.

Diva og jeg har været en tur i Hedensted og træne – nærmere bestemt Sannes Hundecenter. Det er vi rigtigt glade for.

Hver gang vi har været afsted, så arbejder vi med et område på et plan, der er enkelt og opdelt i sekvenser – og kun positiv tilgang til træningen. Det er meget “bid for bidagtigt”, og jeg synes, at vi gør gode fremskridt – i al beskedenhed.

Vi har et godt stykke vej igen, det ved jeg godt, men vi er på vej mod målet, som er kvalifikationsprøven.

Der har ikke været hunde med i skole endnu. Jeg har fået mange nye elever, og jeg skal kende min hverdag og eleverne før, at jeg tager mine søde hunde med på arbejde.

Her er han Mallaig Dragon Tattoo – Zako – 2 år gammel og i arbejdsform.

11-8-2015.1

Med sin bedste ven og træningsmakker – Hans. Zako er mega sød, han har altid været en sød dreng. Det er sjovt, at se dem igen, for jeg synes efterhånden, at jeg kan konkludere, at de i store træk er meget som de var som små, når de bliver store – hvis det kan forstås, hvad jeg mener.

11-8-2015.2 11-8-2015.3

Når han kommer godt op i fart, så træder han nærmest sig selv i haserne, så meget drive er der i hans bevægelser.

11-8-2015.5 11-8-2015.6

Til sidst var der fri leg mellem bror og søster:-).