Hverdagen er næsten startet igen. Jeg har 3 hele dage på arbejde her i ugen, og så fri de to sidste dage. Hundene har været alene hjemme i bryggerset i de her to dage, og det tager de pænt. Det er meget varmt udenfor, og temperaturen i bryggerset er tæt på perfekt, så det er et behageligt hunderum lige nu. Vi var på stranden i går aftes og ved Dallund Sø i dag, så de kan køle sig lidt ned i vandet.

Jeg tog jo lidt billeder i Norge, og der kommer et par stykker herunder.

23-7-2015.7

Der er griseører på terrassen efter den første prøve. En gave med sådan en terrasse, så man bare kan åbne døren, og hundene kan færdes frit.

23-7-2015.8

Lidt billeder fra en gåtur oppe på toppen.

23-7-2015.9 23-7-2015.10 23-7-2015.11

Der er løsgående får i naturen i Norge, så det tog vi selvfølgelig hensyn til. Godbidder i tasken, så er der styr på labberne, og de skal altså have lov til at give den gas nogen gange. Det er Cassie og Diva herunder.

23-7-2015.14

Der var utallige vandhuller – lige til at hoppe i :-).

23-7-2015.15

Cassie i fuld fart herunder.

23-7-2015.16

Tea og jeg har en lille samtale – Tea er ret fokuseret på min taske med guf;-).

23-7-2015.18

Der var en ret beskeden “café” på toppen. Vafler var udsolgt, men en kanelsnegl og en kop kaffe, det havde de – og så denne her udsigt. Ikke så ringe endda.

23-7-2015.19

Tjek lige de nysgerrige får. Hundene blev bundet mens vi fik kaffe, og fårene holder øje med os.

23-7-2015.20

Gode støvler er guld værd på sådan en tur. Jeg kan kun give Meindl min varmeste anbefaling – dem til venstre. De kører på deres 5. sæson nu, og de er endnu ikke stået af. Jeg bruger dem sommer og vinter – til alt. Det er helt sikkert et nyt par, når de er færdige. Ecco ved siden af er lidt lettere. De er også fine.

23-7-2015.21 23-7-2015.22

Ingen hunde i møblerne;-).

23-7-2015.23 29-7-2015.1

Tea har hugget “min” stol, man sad også godt i den, og hun er jo så sød, så det var helt okay;-).

29-7-2015.2

Når man er afsted med tre hunde i en del dage, så er det en stor fordel, at der er plads til dem – ordentligt. Det var der især i det hus, som vi var i ved Sjusjøen. Rigtige labber opholder sig nær husets hjerte – køkkenet.

29-7-2015.10

Hytten nær Trondheim på Halland Camping. Lidt mindre plads, men dog plads til de tre “ejerlejligheder”. De kan godt lide at være for sig selv med lækkerier. Her et okseøre med muskel efter sporprøven i Trondheim. Tea herover og de to nyslåede champions herunder.

29-7-2015.11 29-7-2015.12

Cassie kan også godt lide stole. Her har hun snuppet en af de to stole der var på vores hotelværelse på vores overnatning på vejen hjem.

29-7-2015.13

Så er der ikke lige mere fra Norgesturen 2015. Jeg skal have rettet lidt her og der på hjemmesiden, og søgt om norsk vildtsporschampionat til Cassie i første omgang – først gennem NKK og derefter DKK:-).

Turen var jo så meget andet end sporprøver. Man kan umuligt ønske sig bedre rejsekammerater end dem der var med fra Crew Mallaig. Det var en fornøjelse at have dem med – intet mindre.

Sådan hjemmeside skal passes, og da Christian opdaterede WordPress i onsdags, så var der noget med sikkerhed og et password, der ikke lige passede, og så skulle han på weekend, så derfor har der ikke været skrevet på bloggen før nu. Nu kører den igen – dejligt.

Det er en uge siden, at vi gik de norske spor nu. Vi er vel hjemme igen, og Cassie er afleveret hos Pia igen, og Lærke er selvfølgelig hjemme på Fyn nu. Lærke har haft en dejlig ferie på Sjælland, det var helt tydeligt at mærke og se på hende. Hun har sovet i seng og sofa og hygget med de sjællandske hunde og menneskevenner. Det er jo super let, når man sådan kan bytte hunde, og de så bare falder ind i familien.

Når Cassie kommer i løbetid, så henter jeg hende igen, og så er hun bare en del af det hun kender så godt. Hvornår jeg skal til Sjælland, det vil tiden vise

Tilbage til Norgesturen. Vi kørte gennem Sverige med overnatning i Norge ikke så langt fra Sverige. Udmærket campinghytte med en meget uinteressant belligenhed – Utne Camping. Som dansker og turist i det smukke land, så undrer man sig over, at det lige er der, at nogen vælger at holde ferie. Motorvej på den ene side og hovedvej på den anden, og der var masser af gæster;-).

Næste stop ikke så langt fra Lillehammer ved Sjusjøen. Der var smukt og roligt og huset var top fint. Stor lukket træterrasse, det er bare dejligt, når man har hunde med.

Så skulle vi til prøve dagen efter i Hedemark Dachshund klubb. Det gik som der står beskrevet under resultater.

Sporene var forhåndstrukne, og mine hunde gik alle tre for samme dommer. Der var ikke kontrol af chip, hvilket jeg faktisk synes er en god idé, når der står championat på spil.

Da Diva havde gået sit spor var det Cassies tur, og hun var taget ud af bilen og havde fået sele på, så var der en, der kom i tanke om, at det spor og den hund måske ikke lige passede, for der skulle gå en gravhund. Okay ind i bilen med Cassie igen. Det spor som Tea skulle have, det kunne der ikke gå en gravhund på sagde de, så det kunne enten Cassie eller Tea få. Jeg satte Tea på, og det var jeg rigtigt glad for bagefter. Det gik gennem sump og i meget ujævnt terræn, og Tea gik som en drøm – intet mindre. Hun er suveræn på udenlandske og spændende sporprøver:-). Det tog 16 minutter at gå de 600m.

Så blev det Cassies tur – endelig. Det var godt varmt og tørt på dagen, og Cassie fandt det hun skulle – altså skanken, som de kalder den deroppe. Dommer og stifinder sagde intet undervejs eller bagefter, så det var da spændende hvordan de synes, at hundene skulle præmieres. Det får man at vide til sidst, når alle er samlet. En del nuller og en del 3.pr., så jeg skulle nok være tilfreds med mine præmieringer – selvom det ikke var 2.pr. jeg var taget til Norge efter;-).

Vi brugte ugen efter på gåture og afslapning, det er et super godt land at holde ferie i med hunde. Der er rig mulighed for at styrke konditionen deroppe.

Fredag kørte vi yderligere nordpå mod Trondheim. Campinghytte på Halland Camping, og så bare gå ture igen og til prøve søndag.

I Trondheim var der lodtrækning om sporene, og hundene blev undersøgt i forhold til deres chip. Som man kan se, så gik jeg med samme dommer med Diva og Cassie. En dommer, der sagde held og lykke, da vi skulle starte, og det hjalp åbenbart.

Diva udførte et reelt stykke arbejde, og fandt det hun skulle – en dejlig skank:-).

Han kunne rigtigt godt lide Cassie, og hun gjorde også et rigtigt  godt stykke arbejde i vildmarken i et spor, der var spækket med elgspor. Rimeligt sejt af en meget utrænet hund at tage et championat med HP. Da hun så kom frem til “skanken”, så var den væk. Bortført af en ræv eller et andet rovdyr. Så var det godt, at hun fik sin kattemad.

Ny dommer til Teas spor. Denne gang gjorde hun det på 13 minutter – suverænt sikker. Jeg kigger mig ikke tilbage, jeg går bare bagefter “maestro”. Det er tæt på, at jeg får tårer i øjnene, når vi går sådan et spor. Nøj, hvor har vi haft meget sammen Tea og jeg, og hun er stadig suveræn.

Tilbage på Eid Skole, som var base for prøven. Her kom der flere og spurgte, hvordan det var gået, der var i det hele taget en meget hyggelig stemning på prøven. Folk var positivt nysgerrige i forhold til os fra Danmark, og der er da også røget et par nye fb-venner på fra Norge fra prøven i Trondheim.

Der er en speciel tradition med vafler på de norske prøver, og de spises med smør og brunost. Hmmm..det gjorde vi så ikke, men sjovt at lære lidt om norsk mad;-).

Det er altid en oplevelse at gå spor i Norge, det vil jeg godt lige understrege. Uanset hvordan det går, så får man en på “opleveren” naturmæssigt set. Det kan bestemt anbefales.

Hvad der så er ret nervepirrende, det er, at man ikke bare sådan lige kan regne ud, hvordan det er gået. Jo med Tea regnede jeg bestemt med en 1.pr. men de to andre, dem det egentlig rigtigt gjaldt, dem var jeg ikke helt sikker på. Jeg synes, at dommeren virkede meget positiv efter Cassies spor, men det var jo lidt svært at være meget optimistisk efter ugen før i Hedmark.

Der blev også givet nuller på dagen, det vidste jeg, at det fik vi ikke, vi havde dog fundet frem til skanken. Så kan jeg ikke huske, om der var et par tredjepræmier, de tager dem bagfra nemlig. Da de sidste andenpræmier blev læst op, og de gik til første præmierne, så er det klart, at mit humørbarometer røg helt op i det øverste felt:-). Først fik vi de førstepræmier, der blev givet uden HP – herunder Divas. Jeg er og var top tilfreds – hun fik meritterne i hus – sådan!

Så tog de dem med HP, og jeg fattede det næsten ikke, men søde dygtige Cassiepige, hun fik s..HP og blev nummer 6. Folk klappede og der var bare god stemning, og jeg var glad med glad på.

På norske prøver placerer man nummer 1, 2 og 3. Og det var da super super fedt at Tea blev 2.vinder. Torgrim havde sagt til mig efter sporet, at hun gik fantastisk, men det var jo ikke til at vide, hvordan de andre havde gået. Igen virkelig god stemning – positiv og masser af tillykker osv. En prøve, som jeg ikke lige glemmer:-). Vi kørte sydpå mod Sverige dagen efter, hvor vi overnattede på Hotel inde vi kørte helt hjem tirsdag. Det var lidt om prøven og turen, og jeg har masser af billeder, og de kommer på næste gang:-). Herunder lidt rosetter til hjemturen:-).29-7-2015.9

 

Der er ikke noget at klage over lige nu;-). Jeg har tid, og det nyder jeg – og hundene. I går var vi i den Fynske Landsby, og der er hunde velkomne, så vi kom med fire hunde i alt inklusive Gimle.

Jeg har hørt fra to kuldsøskende til Diva – nemlig Gaffa og Lulu. Der kommer lige et par billeder af dem her. De har det godt og er meget glade hunde.

12-7-2015.4

De tager et par ture, når de er i skoven, men i det store hele, så går de stille og roligt og hygger. Det er Cassie til højre. Diva kan ikke trumle Cassie, det har hun fundet ud af, så hun er gået ombord i mor Tea i stedet for. Jeg vil sige, at Cassie modsat hvad man måske skulle tro har en dæmpende effekt på Diva. I leg sætter Cassie dagsordenen, og det er Diva ikke vant til, så hun styrer sig faktisk mere end hun plejer. De tager så et par virkeligt livlige omgange, og så er det det.

12-7-2015.2

Jens, Gimle, Erling, Diva, Cassie og Tea i Den Fynske landsby. Det var næsten en turistattraktion i sig selv, at vi kom gående med så mange labrador:-).

12-7-2015.3

Man kan hurtigt få en god veninde, når der deles mad ud;-).

Lulu

Lulu og Josefine. Familien er lige vendt hjem efter 1 år i Sverige.

foto 3

Gaffa – energisk og glad fyr på 35 kg.