Det er ikke så tit, at man har en fødselar med 4 poter, der bliver 10 år. Jeg har faktisk ikke haft det før, så det er en stor dag, og jeg har fri på dagen:-). Vi starter med gåtur i skoven sammen med Ole, Karen og Nynne, og bagefter er der hundelagkager til hundene altså. Lærke skal have den største selvfølgelig. Det ved jeg, at hun vil sætte stor pris på, og så er hun måske færdig samtidig med de andre;-). Der er ingen der spiser så hurtigt som Lærke nemlig.

Sikke et hundeliv hun har haft. Hun er familiehund med stort F, men derudover, så er hun mor til 17 “børn”, og hun er mormor til 15 “børnebørn”:-). Hun har deltaget i alt i de sidste 10 år af vores liv. Hundelejr med Linnea, udstillinger, sporprøver i Norge og Sverige, ferier og hygge og et uendeligt antal gåture. Hun er en hund med stor personlighed, og hun mener, at hver dag er en god dag – en Lærkedag:-).

Man må sige, at hun er “still going strong”, og selvom hun sover mere end i sine unge dage, så har hun det rigtigt fint og går med på turene med de andre. Jeg håber på et par gode år mere med min dejlige glade Lærkepige.

Her er lidt billeder af den “gamle dame” taget i lørdags.

27-9-2015.1

Lærke kan godt lide at hente noget sjovt, og så bryder farven lidt det sorte.

27-9-2015.2

Hun er da mega sød. Altid glad og kan med alt og alle – både mennesker og hunde.

27-9-2015.3

Slaske Ninus – er lige Lærke.

 

Hvis det ikke lige var fordi, det er for dyrt at køre over broen, så kunne vi godt tænke os nogle flere ture til stranden med flokken fra Greve.

Cassie er kommet til sit andet hjem her på Fyn, og jeg mærker tydeligt, at hun lige har været sammen med os i sommer. Hun falder lige ind i rytmen, så det er bare så dejligt at have hende her, og det er min vurdering, at hun føler sig 100% hjemme. Jeg har forsøgt at tage lidt billeder af hende i dag, men men men, hun er sin mors datter, og det med at sætte sig op til foto, det er stærkt overvurderet, det er de to helt enige i. Jeg fik det der er på forsiden, det synes jeg er ret fint.

Vi har været i skoven i dag – som vi plejer;-). I eftermiddags fik de en gåtur på noget terræn oppe ved hestene, der hører til gården. Jeg har lige fundet ud af, at vi kan gå der, så det er dejligt og inklusive en å – lige noget for pigerne.

Når jeg lufter deroppe plejer det at være i skoven, og så er det i snor. På det terræn jeg fandt i dag, der kan de gå løs, og det sætter de jo stor pris på. Ejerne har gravhunde, og de kan ikke gå uden snor. Det kan labberne jo godt, så når det er muligt, så gør de det.

De har fået loppekur i dag allesammen – også kattene. Jeg har ikke et loppeproblem pt., men det vil jeg heller ikke have, så jeg forebygger med dryp i nakken. Det er højsæson for lopper lige nu, så det gælder om at være på forkant.

Der er meget forskellige holdninger til det med loppemidler. Jeg holder mig til de velafprøvede, og så veksler jeg lidt imellem dem. Dem der holder flåter væk, dem bruger jeg om sommeren. De har haft meget få flåter i år, så de virker altså.

Går man ikke i skoven eller i meget højt græs, og har man aldrig lopper inden for sine døre, så er der jo ikke grund til at beskytte hundene. Det er bare vores hverdag – at gå i skoven, og lopperne, de kan være svære helt at undgå uden “kemi”.

20-9-2015.2

Total beach party på Hundige Strand

 

Vi har været til stævne i weekenden – fra fredag aften til søndag middag. Linnea sov i telt dernede, og jeg var praktisk gris;-). Diva og Tea var med lørdag, og de var alle tre med i dag. Der er mange gåture lagt ind på sådan et par dage og ud og ind ad bilen osv. tror faktisk, at det er ret krævende for hundene. Det er i hvert tilfælde krævende for os mennesker:-). Det gik rigtigt fint for Linnea og lille lækre Tyra – de kom hjem med en grøn roset – helt samme princip med farverne som på en udstilling.

Jeg træner fortsat med Diva, og vi arbejder med gode afleveringer fra vand. Dallund Sø er det nærmeste, så efter aftensmaden tog Diva og jeg en lille tur derned.

Efter træningen tænkte jeg på, at vi mangler træning med skud f.eks. jeg aner ikke, hvordan hun reagerer på det i forhold til kastet – om det giver øget tendens til hurtig afgang.

Ligesom jeg kørte væk fra søen kom der en jæger gående på den anden side af vejen – virkeligt pudsigt. Jeg spurgte, om han ikke lige kunne skyde for mig, og det ville han gerne:-).

Jeg ved godt, at vi så manglede en kaster, men vi fik da et “bang”, og så kastede jeg selv. Diva så meget overrasket ud, da der blev skudt – ikke bange – bare overrasket. Derudover var hun overrasket over hans fremtoning i første omgang. Hat og gevær og gummistøvler. Det var prikken over i-et på dagens træning, og også et “wake up call” til mig, for sådan noget træning, det skal hun have noget mere af – noget der får os ud af vores egen lille trygge træningsverden.