Jeg vil nok sige, at Tea kom på arbejde her i tirsdags OMG for et spor. Det var lagt med ALLE de mulige elementer, der kan optræde til et af de nye championatspor. Der er 13 elementer, og til en prøve bliver man udsat for 3…. så det var en udfordring. Hun gjorde det rigtigt godt, det må jeg sige. Jeg skal ikke forstyrre – ikke kalde og ikke presse, så kan hun løse meget svære spor. Hun er født til det, som han sagde – den gamle schweisshundemand. Uden hans hjælp undervejs, så havde jeg ikke haft mulighed for at finde ud af, hvor god Tea var og stadig er, og der var meget andet i den forbindelse, som jeg heller ikke ville have haft styr på. Jeg lægger et enkelt motiverende spor til hende i weekenden, og så må jeg se, om der er nogen der melder afbud, for så prøver vi kræfter med et af de nye spor.

Diva har trænet “and” et par dage, og derudover vand i ukendt sø i dag. Jeg tror, at vi tager lidt dummytræning i den kommende tid. Jeg trænger til at håndtere noget andet end vildt, som alt andet lige er lidt upraktisk. Vi skal en tur til træning i slutningen af måneden. Jeg kører langt for at komme træning, så når jeg har hvalpe må Diva nok nøjes med lidt træning sammen med mig. Ellers har vi været i skoven hver dag her i ferien. Det har været så skønt – lidt frisk og køligt – lige tilpas:-).

Christian har oprettet en dagbog for E-kuldet. Den må jeg hellere få skrevet lidt på også.

15-10-2015.2

Diva, Tea og Cassie slapper af i sofaen. Der levnes ikke ret meget plads til os;-).

15-7-2015.4

Oldies but goodies. De er da søde:-).

Min bror, hans kæreste og hans børn har været en tur forbi Fyn. Det kom der lidt billeder ud af. De valgte selv hvilken hund, de skulle fotograferes med. Emma gik aftentur med Lærke, så hun ville have billede med hende, og Max er meget betaget af Diva, hun er sjov synes han, så han fik taget billede med hende. Jeg røg ud af sporprøven med Tea på lodtrækning, men vi skal alligevel en tur ned og gå et træningsspor i morgen. Det kan jo være, at vi får plads, hvis der er en anden en, der trækker sig. Det er hyggeligt og udfordrende at gå et spor med ham, der har været på sidelinjen siden Tea var helt lille. Ham har jeg lært så meget af.

Jeg håber, at Christian får lavet E-kuldets dagbog inden så længe. Der er jo god tid, men det er da hyggeligt at få startet den  stille og roligt op. Man begynder så småt at kunne se drægtigheden på Cassie, og jeg har bestilt “Starter” og modermælkserstatning fra RC. Jeg bruger sidstnævnte til at starte dem op på, når de begynder at trænge til noget andet, og jeg blander og blender og laver grød – mums. Cassie får bare normal mad nu, men fra weekenden får hun lidt “starter”, og andelen af “starter” stiger så uge for uge.

Stamtavlen for E-kuldet er færdig, og der er en perlerække af lækre hunde bag denne her kombination:-).

11-10-2015.3

Hvis man kigger på slideshowet i toppen af denne her hjemmeside, så kan man se Emma med Silja, da hun var en lille pige. Begge børnene er 9 år nu. Her er det Emma og Lærke og Max og Diva.

11-10-2015.4

Sådan – søde Cassie er drægtig og venter hvalpe. Det er en fantastisk måde at starte efterårsferien på. Jeg har kigget lidt på hende de sidste par dage, men der er altså en grund til, at jeg scanner. Det er så svært at vide, om der er hvalpe på vej – det er der:-), og jeg vil vide det.  Midt i november kommer de. Jeg får opdateret hjemmesiden med de nærmere detaljer så hurtigt som muligt. Kan se, at der er knas med forsiden, og det er sendt videre til Christian, så det bliver rettet på et tidspunkt. Vi skal have familietamtam her på lørdag, så jeg går i gang i dag og tager resten søndag/mandag.

Gert vil ikke byde ind med antal, men der var helt sikkert mere end en:-). Tjek det fine billede herunder.

Scanning-Cassie-Lojser