Siden sidst har Anna været en tur med i skole, øvet indkald i ukendt terræn, været oppe ved Netto og været en tur med inde i Katjas salon. De skal ud og se sig omkring i den alder, der er ingen tid at spilde.

I lørdags kom Saga på besøg. Der var begravelse i nærmeste familie og selvfølgelig skulle hun være her og ikke passes et fremmed sted.

De fandt sammen på stedet de to søstre, og de veg ikke fra hinanden hele dagen. Der var gang i dem, og de kørte på et par timer non stop før de tog sig en lur. Det var dejligt at se hende igen, hun er som hun var da hun rejste – sød og glad og rigtigt meget som sin mor:-), hun har det godt – ingen tvivl om det.

Lidt billeder kom der af dagen i går. Der kom også lidt fra i dag, hvor januar viste sig fra sin smukkeste side.

Vi kørte op til gymnasiets græsplæne med dem to gange i går, så de kunne krudte lidt af. Vores store have er meget isbelagt lige nu, og de skal ikke lege ovenpå islag. Det er Anna med pink og Saga med orange. De har fundet en handske deroppe.

17-1-2016.2 17-1-2016.3 17-1-2016.4 17-1-2016.5

17-1-2016.8

17-1-2016.6

Lidt søvn blev det da til i løbet af dagen – lidt;-). Jeg vil så sige, at Anna sov hele lørdag aften, det var dejligt:-).

17-1-2016.7

Linnea og Silke i Lærkes kurv.

17-1-2016.9 17-1-2016.10

Tea og Diva giver den gas i skoven. Tea har haft meget nemmere ved at holde vægten siden hun fik Diva – sjovt nok;-). Vi lavede også noget seriøst derude, det har jeg bare ikke fotograferet.

Jeg er næsten nødt til at fortælle om en lille oplevelse fra i går, hvor jeg mødte lidt senere, og nåede både at lave noget med Tea og gå en lille tur med Anna inden jeg kørte, og tog Diva med mig på arbejde. Folk der kender mig godt ville gerne have været en flue på væggen (hvis der var en;-)), da jeg på min lille tur mødte en dame med en foxterrier.

Hun standsede og og stod og ventede på mig, hvilket egentlig i sig selv irriterede mig lidt. Jeg standsede op et stykke fra hende, og hun mente, at hendes hund skulle hilse på Anna.

Det afviste jeg. Jeg har den holdning, at det er mig, der bestemmer hvilke hunde, som mine hunde skal hilse på og i særdeleshed en 9 ugers hvalp. Fluen på væggen ville begynde at trække på smilebåndet nu…:-), det er jeg helt sikker på.

Så fik jeg ellers et foredrag om, at min hvalp skulle ud til træning og den skulle hilse på en masse hunde, og hun havde været træner i DCH i 10 år, så hun vidste en masse om hvalpe osv. Er der noget jeg ikke kan snuppe, så er det lige præcis sådan en tilgang til at eje en sandhed og så forvente at andre overtager den. Hun har sikkert været velmenende, det er der mange der er;-), men det gjorde ikke rigtigt indtryk på mig. Der er masser af trænere rundt omkring, der har været trænere i 100 år, og det er de f…. ikke blevet bedre af. Frivillige og ildsjæle, men ikke gode trænere. Det kan selvfølgelig godt være, at hun var en af dem der kunne noget, men nok ikke sammen med mig.

Fluen ville være faldet ned af væggen af grin nu:-), og Anna og jeg gik hjem – uden af have stiftet bekendtskab med en foxterrier.

Anna må hilse på voksne hunde, som jeg stoler på – slut færdig. En tilfældig – når hun er så lille – nix bix.

Hun hilste på to fremmede hunde helt uden problemer i lørdags – Rumla og Martha. Anna skal nok komme til træning, og hun skal nok komme ud og hilse på alle mulige hunde, men det bliver efter min egen vurdering.

Jeg er godt på vej med at planlægge træning for hende. Hvalpemotivation der hvor jeg gik med Diva. Top fin træning, hvor man selv havde indflydelse på, hvor meget man ville være med til, det var virkeligt godt.

Derudover er der planlagt et hold, som pigerne fra E-kuldet skal på hos en meget dygtig træner til april. Så Saga, Selma og Anna kommer godt i gang. Drengene har jo deres ovre på Sjælland:-).

Anna har været en tur nede ved Brugsen i dag. Vi kørte derned i Linneas bil, og så gik vi lidt rundt dernede. Ellers har vi trænet indkald – Linnea – Anna – mig og så den anden vej. Vi har hver en Danone yoghurt, og så kalder vi på skift, det synes hun er rigtigt sjovt.

Saga kommer og leger med Anna på lørdag. Vi skal passe hende, det bliver så hyggeligt. Tænker, at de to små gule piger vil give deres familier en rigtig rolig lørdag aften.

13-1-2016.1

Anna er sød – super sød.

 

 

Hele den fynske hundefamilie fulgte Cassie hjem i går. Jeg var lidt spændt på, hvad Anna ville sige til bilturen, men den gik over al forventning. Hun sov bare. Cassie er glad for at være hjemme igen, og vidste godt, at hun skulle blive, da jeg skulle køre igen – jeg kunne bare køre, hun var der, hvor hun ville være nu.

Inden jeg kørte havde vi gået tur og hygget hos Pia – virkeligt hygget:-). Kato kom på besøg, og Anna og ham fik leget godt igennem, det var godt nok sødt at se, som de bare kendte hinanden på stedet. Han blev også rigtigt glad for at se mig – og omvendt.

Begge hvalpe fik den allersidste pattetår hos Cassie – altså, hun har en engels tålmodighed med sine børn.

Nu er vi så ved at være der, hvor der er plads til et almindeligt hundeliv for de andre hunde også. Jeg fik trænet Tea og Diva i dag . Jeg bruger Tea til at provokere Diva med, det er sundt for Diva, at det ikke er hende hele tiden, og jeg har fokus på, at hun skal blive siddende, når Tea bliver sendt.

Vi starter med at gå til træning igen midt i februar, men jeg ved godt, hvad vi kan arbejde med indtil da, så vi kan lige så godt gå igang.

Jeg skal også finde noget hvalpemotivation til Anna, men jeg trækker den lige et par uger endnu. 3 måneders alderen tænker jeg er passende.

Indtil da, så er det daglig prægning med gode oplevelser ud ad huset og kontaktøvelser. Linnea og jeg har også trænet indkald med hende idag, det synes hun var mega sjovt.

Indtil videre, så får jeg kun god respons fra de små fra E-kuldet, og jeg er også lykkelig for min Anna.

Hun er virkeligt sød. Bare nem og glad. Hun er en hvalp, så hun bider i alt det, som hun lige får lyst til at sætte de små sylespidse tænder i. Hun skal ud hver 15. minut, og hun har meget aktive perioder, hvor man ligesom bare er nødt til at holde øje med hende osv. Heldigvis for så glad og livlig en hvalp. Jeg ville s.. være bekymret, hvis hun var ked af det og passiv;-). Hvis hun ikke bed i mine stoleben og smagte på dørkarmen – altså, det er ikke meningen, at man bare sætter sig til at spise, når man har en labradorhvalp. De vågner altid, når bordet er dækket, og så skal de ud og så skal de alt muligt. Det kan være, at jeg når at smide lidt af de ekstra kilo, som jeg altid gerne vil af med, nu når jeg har fået Anna:-)).

Får hun så lov til at bide i alt det hun har lyst til … hehe, det gør hun jo ikke rigtigt. Jeg skælder ikke ud, det hjælper ikke, det bliver de bare forvirrede af. Jeg afbryder det, hvis det der gnaves i ikke må gnaves i. Mine gamle sutsko eller Erlings klip klapper, dem må hun gerne gnaske i, de giver ikke anledning til øget energiforbrug fra min side af.

Mine spisestuestole, dem vil jeg egentlig gerne bevare intakte, så hvis hun smager på dem, så afbryder jeg det ved at rasle med hendes legetøjskasse eller gøre noget legetøj spændende – eller måske bare flytte hende. Det virker hver gang, og jeg har altså tre voksne hunde, der alle er kommet over det stadium.

Jeg skal så lige nævne, at alt der ligger på gulvet, det må hun tage – sådan er reglerne her i huset. Sko og andre fristelser er hævet over “hundeniveau”.

Ellers bruger vi tid på at nusse og kramme lille Anna og nyde hende – simpelthen.

10-1-2016.1

En rolig stund lige inden, at hun skal til at sove tænker jeg.

10-1-2016.2

Jeg fangede lige det her scenarie. Det er da ikke meget plads der er til overs til Anna, når Tea og Lærke fylder kurven ud. Det så altså bare sjovt ud:-).