Diva lagde ud med at kaste al sin morgenmad op i dag. Det tror jeg, at alle hundeejere prøver en gang imellem – at de får dårlig mave og det enten kommer ud den ene eller den anden vej – eller begge dele. Diva er ovenpå igen, så det var heldigvis en hurtig omgang. Hun kom dog ikke med i skole, det gjorde Tea i dag. Tea – så rolig og flegmatisk i sin rolle, når hun er skolehund. Det er altid hyggeligt at have Tea med i byen, og det var jo længe siden.

En lille tur ud med Anna i eftermiddag – inden gåtur med de voksne. Ind i bilen alene og ned til Brugsen og Fakta og gå rundt og hilse på alle mulige. En lille hund blev der også hilst på. Den så mærkelig ud syntes hun. Sundt at møde andre end egen race, det er helt sikkert.

Så tog vi op til spejderhytten, hvor hun kan løbe frit. Det er et spændende område, når man ikke er så stor.

Anna henter og bringer uproblematisk, hvilket jeg betragter som en gave. Jeg vil vænne hende til at hente alt muligt og slet ikke starte med dummier endnu. Små og bamser i forskellige former lige nu. Ikke noget tungt og uhåndterligt, men let og sjældent det samme. Vi leger kun apportering et par gange om ugen vil jeg lige skynde mig at sig, og kun et par gange i træk.

Hun har jo vist, at hun har evnen, så nu skal der bygges en masse andet op for at få hende til at mestre det på et andet niveau på sigt.

Vi træner med “madskålen” . Ingen sitkommando –  bare egen hjerneaktivitet hos Anna. Skål med mad=min rumpe i gulvet. Ikke mange gange i træk måske 4 gange, det må ikke blive kedeligt. Målet er “Jeg vil ud efter dummy/fugl, men mor skal sige at jeg må gå” – eller “Jeg vil ud af buret i bilen – vi er jo standset, men mor bestemmer hvornår”.

Jeg siger “Anna”, og så må hun få godbidden. Vi snakker om at have rumpen i gulvet et sekund eller to lige nu, det skal jo kunne lykkes, hun skal have mulighed for at løse opgaven.

Denne her gang lader jeg hende stirre på skålen – ikke på mig. Diva er trænet meget i øjenkontakt, og her er jeg blevet lidt klogere. Jeg vil lade Anna holde fokus på det hun gerne vil have, så hun på sigt ser markeringerne….

Lidt billeder fra vores lille tur i dag. Hun er så fin den lille Anna. Cool og helt ligeglad med sneen på ninus og apporteringsleg i fremmede omgivelser.

Ups – “Jeg holder lige øje med min mor”. Det er med at nyde denne her alder – og bruge den. Indkald, indkald, indkald. Det sætter sig, og gør det hele nemmere, når de når teenagealderen.