Min første dag på arbejde efter juleferien… og første dag, hvor vi lige skulle finde ud af, hvordan vi gør med Anna og de voksne om morgenen. Der er lidt, der skal gå op, når en lille skal ud, og de voksne gå tur, og de skal have mad osv. men det gik, og Anna var med i brusebad og blev godt våd:-).

Jeg gik en tur/bar hende op til Rema, da jeg kom hjem. En ret stor oplevelse, og der var heldigvis også nogen, der havde tid til at sige hej til hende:-).

Jeg er begyndt med lidt kontaktøvelser også, men ellers futter hun mest rundt og prøver at finde ud af, hvor hun kan lave lidt ballade. Oldemor leger jo meget gerne med hende, det kom der et par søde billeder ud af i går:-).

7-1-2016.1

Der er nogen, der passer sofaen. Her er det Diva og Cassie.

7-1-2016.2

Så er der nogen der passer prinsessen – det er Lærke.

7-1-2016.3

Næsten som det plejer, for nu har jeg også lille Anna. Anna er Cassies store gave til mig. Jeg kan ikke rigtigt give noget tilbage, der matcher, men vi har haft en fantastisk rejse sammen – hende og mig. Det tror jeg bestemt, at Cassie vil give mig ret i.

Nu skal hun hjem til Pia på lørdag, og så bliver alt som det plejer hjemme hos Pia med hundehygge og mega mange gåture og træning. Det bliver godt for Cassie. Det trænger hun til nu. Hun er noget brugt efter det her kuld, hvor hun bestemt ikke har skånet sig selv som mor…

Jeg skal have oprettet en side til Anna – det gør Christian, og så en side til E-kuldet selvfølgelig. Så skal jeg have en ny hverdag til at køre med to ældre hunde, der mener, at de stadig er unge og så en hvalp og en ung hund. Der skal planlægges træning af de to unge, og det ser jeg på meget snart, jeg skal bare lige af med min “hvalpeammehjerne”. Jeg tror, at det hjælper, når Cassie er hjemme igen, så er jeg ligesom der, hvor jeg kun har dem, som jeg normalt skal tage mig af.

Lærke er stadig den ultimative barnepige. Hygger med Anna. Leger med hende osv. Det er seriøst virkeligt dejligt, hun er jo en hjælp også for mig.

Diva skal med i skole igen – nok på skift med Tea. Nu ser vi, hvordan det kommer til at gå. Tea er ligeglad med Anna – bare neutral – sød og venlig, men ikke som Lærke.

Anna har også rigtigt fået øje på Diva – med håb om lidt sjov. Det nyder Diva, og hun leger forsigtigt med Anna – dejligt.

1-1-2016.hvid

Lille Anna i haven den 1. januar 2016. Da det endeligt blev besluttet, at hun skulle blive hjemme.

 

Det kunne ikke være bedre at få besøg i dag skulle jeg hilse at sige fra Diva. Hendes søster Lulu var med til fri leg i haven, og de spildte ikke tiden derude:-).

13-12-2015.4

De var ikke så tålmodige i forhold til “sit og blive”, de havde jo ligesom lige gang i noget. Man kan ikke sige andet, end at de ligener hinanden en del af både sind og skind:-).

13-12-2015.5

Helle får lidt fokus, jeg tror, at de håber på en godbid. Lulu skal have en gul lillesøster med hjem, der skal hedde Saga.