Diva har i den grad bestået skolehundetesten, hun gør det så godt, og er nu blevet certificeret skolejulehund. X antal pebernødder og chips er der røget ned, og så blev der leget med bold i klassen, det var en top god dag at være med i skole på. Hun går bare og hygger og hilser på dem, der gerne vil snakke. Efter en tur i skoven med de to sorte, så er det bare sofaen  der kalder, det er hårdt arbejde at være på mellem så mange mennesker. Billederne herunder er bare mobilbilleder, men okay – bedre end ingenting.

jul.1

Selvfølgelig bliver hun pyntet af et par piger.

jul.2

Jeg starter i en ny klasse som matematiklærer her den 1. december – en 8.klasse. Man føler sig altså velkommen, når både mit og alle mine tre hundes navne er på døren. Det er god stil, det skal nok blive godt:-).

Tea er ikke det jeg vil kalde husets sjove hund. Hun er sød og alvorlig sådan generelt. Det var heller ikke med vilje, at hun var sjov i dag.

De er jo allesammen interesserede i, hvad der er i rummet, men aller mest Tea. Da vi havde fået låge på og tændt op i brændeovnen, så det var fint med åben dør, så tittede de nysgerrige hundehoveder frem. Tea var tæt på forarget over, at hun ikke måtte overskride tærsklen til børnebørnenes univers. Jeg sad med kameraet inde i kassen, men fik det så vendt den anden vej.

11-11-2015.2 11-11-2015.3

Fnis – altså det så sjovt ud. Diva havde affundet sig med sin skæbne, det er tydeligt at se, hvorimod Tea synes, at hun bliver snydt for mormorrettigheder.

Det blev til en tur i skoven til de andre hunde i dag. Der var en gul, der i den grad trængte til at komme ud og løbe, og Tea er ved at komme ovenpå efter sin skade, og hun overgav sig flere gange til leg med Diva.

Sandsynligvis bliver det ikke til så meget opdatering på bloggen i den kommende tid – hvalpedagbogen bliver prioriteret de næste 8 uger.

Sikke en smuk dag vi har haft. Den er blevet godt udnyttet vil jeg mene. Jeg er stadig ikke på toppen, men jeg ville afsted til træning med Diva, her til morgen, så vi var i Uldum klokken 9 i morges.

Vi er startet hos “Mariannes Retrievertræning”. Privat med små hold og eneundervisning efter behov. I dag var det hold, og jeg var ikke klar over, at Divaen kunne blive træt, men det blev hun. Det gik rigtigt godt den første time. Diva skulle vænne sig til, at det ikke var hendes tur hele tiden, men det fandt hun egentlig ret hurtigt ud af. Diva skal lære at slappe af – og ikke lave noget selvom der foregår noget. Det er ikke så let endda, men det blev bedre i løbet af sessionen. Diva løste sine opgaver rigtigt fint – også tilbagesending til dummier, der lå samlet uden at bytte. Det var hyggeligt at være afsted for os begge to, men efter en time med intens træning blandt i alt 8 hunde, så var hun færdig. Hun stod af på sidste opgave, da der var gået  1 time og 20 minutter. Så næste gang, så slutter jeg efter max 1 time, der er ikke grund til at overskride hendes træningsgrænser.

Hjemvendt til Fyn blev Diva, Tea og Lærke luftet i skoven, de skal jo aktiveres allesammen. Tea fik sin forbinding af poten bagefter, og nu er neglen blotlagt, men hun virker glad for at have fået forbindingen af. Cassie fik en lille hyggetur for sig selv med mig, det passer hende fint, hun føler sig rigtigt udvalgt, når vi går hende og mig:-).

I mit lille opdræt er november smuk – altid. Tre ud af snart 5 kuld er fra november, det er da lidt utroligt.

Se her, hvad Gimle fik på sin fødslesdag – en super lækker hundelagkage:-). Den ser bare lækker ud:-).

Gi.1gi2