Dippedutterne er født

D-kuldet - 1. levedøgn.

Nu ved jeg ikke lige, hvor meget dippedut der er over dem. De er store og kraftige og rigtigt fine:-). Det blev til 4 hanner og 3 tæver:-).

Tea rumsterede en del i mandags, men ikke så meget, at jeg syntes, at det så meget seriøst ud. Det gjorde så i løbet af tirsdag formiddag, der var jeg ikke i tvivl om, at hvalpene ville komme relativt snart. Det var 60.dagen i drægtighed regnet fra første parring, så hun trak det da ikke ligefrem i langdrag.

Hvalpene blev født i følgende rækkefølge:

Kl. 12.35 – gul han på 500 g

Kl. 13.24 – gul han på 450 g

Kl. 13.54 – sort han på 465 g

Kl. 15.18 – gul tæve på 455 g

Kl 18.05 – gul tæve på 350 g (dødfødt – øv :-/)

Kl. 18.58 – sort tæve på 400 g

Kl. 21.08 – sort han på 500 g

Kl. 22.50 – gul tæve på 480 g

De har det fint både hvalpe og mor Tea, og de knirker og patter som de skal:-). Tea får med på “sengen”, og er næsten ikke til at drive ud ad kassen. Hun skal jo ud for at besørge, og har været det en eneste gang her til morgen.

Tea klarede fødslen super fint, det var tydeligt, at hun var erfaren, og det var ærligt talt dejligt:-). Det trak så noget ud efter de første 4 hvalpe, men det var ikke ud over “normalområdet”. Gert var i Paris på kursus, så jeg brugte Line, der er ansat på hans klinik. Tea hyggede bare med sine 4 små, og det kunne jo ikke blive ved syntes jeg. Dyrlægen foreslog noget vanilleis til Tea, da jeg ringede og sagde, at det trak noget i langdrag efter nummer 4. Om det var det der hjalp eller den lille luftetur, det ved jeg ikke, men så kom den døde tæve da. Den var fin – ligesom de andre, men den var helt død ved fødslen, og det får man nok ikke en forklaring på.

Jeg må erkende, at det vist er priviligeret ikke at have oplevet det før nu, men det har altid været noget, som jeg har frygtet. Det er meningsløst og øv øv trist. De andre kom så i nogenlunde tempo, men Tea var ret træt til sidst, det var tydeligt at se. Den sidste gule tæve klarede dog den lange rejse fint, og nu ligger hun og de andre skønne D-kuldsunger og hygger i kassen med mor.

Line kom og gav Tea kalk og tjekkede for flere hvalpe lidt før midnat, og alt så fint ud med mor og børn. Jeg tager aldrig chancer med hensyn til kalk, der skal ikke opstå kalkchok, når en sprøjte kan forhindre det.

Jeg er træt helt ind i knoglerne nu, og jeg regner med at tage en lille lur – meget snart:-). Hold op, hvor er det dejligt – fødsel overstået og 7 skønne dippedutter:-).

Den ene sorte han blev født med benene først, og han var jo noget af en kleppert på 500 g. Jeg tror, at det er ham, der næsten står op på billedet.

Da han blev født sprællede han vildt i posen, han ville f.. ud nu. Det har jeg aldrig set før, det så ret sjovt ud – som en fisk i vand på en måde. Da mor Tea fik åbnet op, og vi fik ham befriet, så rejste han sig på bagbenene og fandt en pat. Jeg skal love for, at han er født med vilje og initiativ den unge mand, det bliver sjovt at se, om det er noget, der kommer til at følge ham.

Der suges og suges, og der er masser af mælk i baren:-)).

 

 

 

 

4 replies
  1. Karen Søndergaard
    Karen Søndergaard says:

    Tillykke endnu engang. Hvor er de skønne, og så er der ihvertfald en lille tøs til dig Gunvor

    Reply
  2. Gunvor
    Gunvor says:

    Tak:-), ja – heldigvis:-). Mine nerver kom lidt på højkant efter han nummer 3, men så kom der heldigvis et par piger:-).

    Reply
  3. Kirsten Vinther
    Kirsten Vinther says:

    Endnu engang stort tillykke. Jeg havde det godt nok på fornemmelsen i går.
    Der ligger masser af aviser i garagen, I tager bare, hvad I skal bruge.
    Glæder mig til besøgstiden.

    Reply

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply to Kirsten Vinther Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *