2.levedøgn

De trives de “små”, de er vist ret store taget i betragning af deres meget unge alder. Tea har det godt, og passer dem grundigt. Det er hårdt arbejde at være nybagt hundemor, og mit arbejde er mest at sørge for hende lige nu. Jeg nyder meget at sidde bare og kigge på dem – stryge dem forsigtigt over ryggen og mærke den fine bløde pels. Så tænker jeg på, hvordan de bliver og håber, at de får et godt hundeliv ude i en familie, der virkeligt sætter pris på den helt særlige hvalp, der bliver deres.

De er jo særlige hver og en, og jeg kan næsten kende dem fra hinanden allerede. Jeg har købt små hvalpehalsbånd, som jeg regner med at bruge i stedet for neglelak denne her gang, men det giver ikke mening for mig at mærke dem op endnu, så jeg trækker den altså lidt endnu.

De blev vejet idag – her til formiddag. Der er pt. to hanner på 610g – en gul og en sort. Den anden sorte han vejer næsten det samme 590g. De er meget ens de to sorte hanner – en lille smule forskel i pelsen, ellers er de to sorte tvillinger. Den anden gule han vejer 520g, hvilket er lidt mindre end de to gule piger på 545g og 560g. Den sorte tæve vejer 445g. Alle har taget fint på, og jeg burde skrive “vejede”, for det går ultra stærkt med at spise og vokse, og der er langt i et hvalpeliv fra formiddag til aften. Vægtene kan sagtens udligne sig hen ad vejen, og jeg bliver ikke ved med at veje, det er bare her i starten, at det er lidt sjovt at se, hvordan de tager på.

Jeg tjekker dem mange gange om dagen. Ser de fine og runde og spændstige ud, så tyder det på, at de trives og har det godt, og det er langt vigtigere end hvor mange gram de lige præcist vejer klokken 11 en bestemt dag – det synes jeg i hvert tilfælde.

Forsidebilledet. En af de to gule og ret ens tæver. Se det mørke ved munden, det er pigmenteringen, der er på vej. Om ikke så lang tid er alt det lyserøde sort.

Lillebitte blød og sort babyhvalpepote.

Der bliver gået godt til dem, når de skal soigneres, sådan er det, og det er nødvendigt for dem, at hundemor ordner dem.

Det er varmt at være Tea lige nu. Det er ikke fordi, at det er meget varmt i rummet. Det er hormonelt og sammen med den mængde mad hun skal sætte til livs, så giver det meget varme. Jeg kan godt finde på at give hende lidt is for at køle lidt. Det har hun rigtigt meget lyst til, og vi er gået over til den almindelige billige slags. Den første hun fik – som Erling skyndte sig i Rema efter var selvfølgelig økologisk;-). (Hehe godt at der er respekt om, hvad man kan fylde i mors hund). Den billige er nu helt fin siger Tea;-).

Jeg havde ellers fundet på navne, men så bliver de født, og så skal de hedde noget andet – nogen af dem. Den ene gule han ses bagfra her, han kommer altså til at hedde Mallaig Daddy´s Boy. En fremmelig og allerede meget maskulin dreng.

Her er de så på rad og række. Fra højre: Sort tæve, gul han, to gule tæver, to sorte hanner, og en gul han.