Snart slut på 9. drægtighedsuge
Tænker, at der sidder nogen rundt omkring, der er noget interesserede i, hvordan det går her i hundehuset. Det går fint, køleskabet er fyldt op med koldskål og A38, opskriften på Jeannes havresuppe er indhentet, det elektriske varmeapparat er afprøvet, så temperaturen i hvalperummet kan holdes oppe i starten, der bliver taget temperatur på Tea to gange i døgnet, og jeg styrter ned og kigger og lytter om natten, for tænkt nu hvis det med temperaturen ikke galdt i denne omgang osv. Alt er som det skal være, og jeg venter (vist nok sammen med et par andre;-)), og Tea er fuldstændigt afslappet og cool “as usual” kan man jo godt sige. Hun er tyk som en tromle og sover hele dagen, men ellers er der ikke andre tegn på, at vi om en uge har de små her i kassen lige ved siden af mig. Så tålmodighed er en dyd, det har hun jo trænet mig i i flere år, når vi har gået spor, og nu træner hun mig i det, når jeg bare venter på, at der skal ske noget. Nu kan man så sige, at d. 2. november jo først er om et par dage, så der er jo god tid;-).
Dejligt at i hvert fald Tea tager det helt roligt 😉 Hun skal nok blive en god mor.
Det er nemlig dejligt:-). Jeg tror også, at hun bliver en god mor:-).
Selvom vi er langt væk – så er vi alligevel med helt “tæt på” takket være dine opdateringer her på siden … TAK for det. Og vi bliver helt rolige og afventende … ligesom Tea.
Dejligt at se, at mine opdateringer bliver brugt:-).