2.levedøgn

De trives de “små”, de er vist ret store taget i betragning af deres meget unge alder. Tea har det godt, og passer dem grundigt. Det er hårdt arbejde at være nybagt hundemor, og mit arbejde er mest at sørge for hende lige nu. Jeg nyder meget at sidde bare og kigge på dem – stryge dem forsigtigt over ryggen og mærke den fine bløde pels. Så tænker jeg på, hvordan de bliver og håber, at de får et godt hundeliv ude i en familie, der virkeligt sætter pris på den helt særlige hvalp, der bliver deres.

De er jo særlige hver og en, og jeg kan næsten kende dem fra hinanden allerede. Jeg har købt små hvalpehalsbånd, som jeg regner med at bruge i stedet for neglelak denne her gang, men det giver ikke mening for mig at mærke dem op endnu, så jeg trækker den altså lidt endnu.

De blev vejet idag – her til formiddag. Der er pt. to hanner på 610g – en gul og en sort. Den anden sorte han vejer næsten det samme 590g. De er meget ens de to sorte hanner – en lille smule forskel i pelsen, ellers er de to sorte tvillinger. Den anden gule han vejer 520g, hvilket er lidt mindre end de to gule piger på 545g og 560g. Den sorte tæve vejer 445g. Alle har taget fint på, og jeg burde skrive “vejede”, for det går ultra stærkt med at spise og vokse, og der er langt i et hvalpeliv fra formiddag til aften. Vægtene kan sagtens udligne sig hen ad vejen, og jeg bliver ikke ved med at veje, det er bare her i starten, at det er lidt sjovt at se, hvordan de tager på.

Jeg tjekker dem mange gange om dagen. Ser de fine og runde og spændstige ud, så tyder det på, at de trives og har det godt, og det er langt vigtigere end hvor mange gram de lige præcist vejer klokken 11 en bestemt dag – det synes jeg i hvert tilfælde.

Forsidebilledet. En af de to gule og ret ens tæver. Se det mørke ved munden, det er pigmenteringen, der er på vej. Om ikke så lang tid er alt det lyserøde sort.

Lillebitte blød og sort babyhvalpepote.

Der bliver gået godt til dem, når de skal soigneres, sådan er det, og det er nødvendigt for dem, at hundemor ordner dem.

Det er varmt at være Tea lige nu. Det er ikke fordi, at det er meget varmt i rummet. Det er hormonelt og sammen med den mængde mad hun skal sætte til livs, så giver det meget varme. Jeg kan godt finde på at give hende lidt is for at køle lidt. Det har hun rigtigt meget lyst til, og vi er gået over til den almindelige billige slags. Den første hun fik – som Erling skyndte sig i Rema efter var selvfølgelig økologisk;-). (Hehe godt at der er respekt om, hvad man kan fylde i mors hund). Den billige er nu helt fin siger Tea;-).

Jeg havde ellers fundet på navne, men så bliver de født, og så skal de hedde noget andet – nogen af dem. Den ene gule han ses bagfra her, han kommer altså til at hedde Mallaig Daddy´s Boy. En fremmelig og allerede meget maskulin dreng.

Her er de så på rad og række. Fra højre: Sort tæve, gul han, to gule tæver, to sorte hanner, og en gul han.

 

 

/0 Comments/by
D-kuldet - 1. levedøgn.

Dippedutterne er født

Nu ved jeg ikke lige, hvor meget dippedut der er over dem. De er store og kraftige og rigtigt fine:-). Det blev til 4 hanner og 3 tæver:-).

Tea rumsterede en del i mandags, men ikke så meget, at jeg syntes, at det så meget seriøst ud. Det gjorde så i løbet af tirsdag formiddag, der var jeg ikke i tvivl om, at hvalpene ville komme relativt snart. Det var 60.dagen i drægtighed regnet fra første parring, så hun trak det da ikke ligefrem i langdrag.

Hvalpene blev født i følgende rækkefølge:

Kl. 12.35 – gul han på 500 g

Kl. 13.24 – gul han på 450 g

Kl. 13.54 – sort han på 465 g

Kl. 15.18 – gul tæve på 455 g

Kl 18.05 – gul tæve på 350 g (dødfødt – øv :-/)

Kl. 18.58 – sort tæve på 400 g

Kl. 21.08 – sort han på 500 g

Kl. 22.50 – gul tæve på 480 g

De har det fint både hvalpe og mor Tea, og de knirker og patter som de skal:-). Tea får med på “sengen”, og er næsten ikke til at drive ud ad kassen. Hun skal jo ud for at besørge, og har været det en eneste gang her til morgen.

Tea klarede fødslen super fint, det var tydeligt, at hun var erfaren, og det var ærligt talt dejligt:-). Det trak så noget ud efter de første 4 hvalpe, men det var ikke ud over “normalområdet”. Gert var i Paris på kursus, så jeg brugte Line, der er ansat på hans klinik. Tea hyggede bare med sine 4 små, og det kunne jo ikke blive ved syntes jeg. Dyrlægen foreslog noget vanilleis til Tea, da jeg ringede og sagde, at det trak noget i langdrag efter nummer 4. Om det var det der hjalp eller den lille luftetur, det ved jeg ikke, men så kom den døde tæve da. Den var fin – ligesom de andre, men den var helt død ved fødslen, og det får man nok ikke en forklaring på.

Jeg må erkende, at det vist er priviligeret ikke at have oplevet det før nu, men det har altid været noget, som jeg har frygtet. Det er meningsløst og øv øv trist. De andre kom så i nogenlunde tempo, men Tea var ret træt til sidst, det var tydeligt at se. Den sidste gule tæve klarede dog den lange rejse fint, og nu ligger hun og de andre skønne D-kuldsunger og hygger i kassen med mor.

Line kom og gav Tea kalk og tjekkede for flere hvalpe lidt før midnat, og alt så fint ud med mor og børn. Jeg tager aldrig chancer med hensyn til kalk, der skal ikke opstå kalkchok, når en sprøjte kan forhindre det.

Jeg er træt helt ind i knoglerne nu, og jeg regner med at tage en lille lur – meget snart:-). Hold op, hvor er det dejligt – fødsel overstået og 7 skønne dippedutter:-).

Den ene sorte han blev født med benene først, og han var jo noget af en kleppert på 500 g. Jeg tror, at det er ham, der næsten står op på billedet.

Da han blev født sprællede han vildt i posen, han ville f.. ud nu. Det har jeg aldrig set før, det så ret sjovt ud – som en fisk i vand på en måde. Da mor Tea fik åbnet op, og vi fik ham befriet, så rejste han sig på bagbenene og fandt en pat. Jeg skal love for, at han er født med vilje og initiativ den unge mand, det bliver sjovt at se, om det er noget, der kommer til at følge ham.

Der suges og suges, og der er masser af mælk i baren:-)).

 

 

 

 

/4 Comments/by

Så fik man da endelig lidt ud af at læse i “Retrieveren”.

Det er ikke for at kritisere vores forening DRK. Der er mange, der yder en stor og uegennyttig indsats i den – og det er ikke mig. Jeg deltager nogen gange i en prøve eller på et skue, og så betaler jeg for det selvfølgelig. Når man er medlem, så får man bladet “Retrieveren”, og det er altså virkeligt det samme og det samme, der står i det blad. Gaaab.., den og den har haft en oplevelse af den prøve og en anden af en anden, og for pokker hvor er det relativt kedeligt at læse om. Jeg har selv bidraget et par gange omkring sporprøver, og det har klart været enormt kedeligt for andre at læse om – sorry – det mener jeg altså. Det er de samme mennesker (næsten) og de samme dommere osv. osv.

Så endelig var der en artikel, der kunne fænge. Meget spændende at læse om Jens Erik Sønderups tanker om opdræt og sundhed. Manden er en kæmpe kapacitet inden for racen, og han har været det i en menneskealder. Det er i øvrigt Sønderup, der har øjenlyst Tea, efter at hun blev 5 år.

Ud over hans vinkel på opdræt, som jeg er meget enig i, så finder jeg ud af, at stambøger og hvalpeliste ændres her pr. 1. juli 2013 – anbefalingerne fra 1. januar i år. Jeg vidste det nok godt i forvejen det med stambogen, men da Tea og Mac er undersøgt for alt (alt i alt;-)), så har jeg taget det ret roligt.

Det handler om, at DKK har skåret ned på kravene til forældredyrene for at få en stambog. Dog er det muligt at få påskriften “Denne hund er opdrættet efter Dansk Retriever Klub og DKK´s avlsanbefalinger”. Det handler i bund og grund om, at der er 6 “sundhedspunkter”, der skal være opfyldt herunder A eller B hofter på begge forældre. Man kan læse mere om det på http://www.labrador-retriever.dk/support, hvis detaljerne skulle interessere, men interessant er det da, at kuldet mellem Tea og Mac vil få “påskriften” på stambogen:-) – dejligt.

Ellers går det stille og roligt med Tea. Hun er så tyk og tung nu, at det må betegnes som en plage for hende, og nu må vi se, hvornår de små dippedutter har tænkt sig at komme ud. De har bokset godt derinde idag, og det kan være svært at finde en god stilling at ligge i, når man hedder Tea.  Jeg har mit eget indre gæt på en dag, men det holder jeg for mig selv;-).

 

Hun kan sagtens rumstere rundt i sofaen – billedet er taget igår på 58. dagen.

Ude at lufte sig på meget korte ture. Tea ligner en, der har slugt en stor bold, og sådan føler hun sig også.

 

 

 

 

 

 

/1 Comment/by