Jeg synes, at man skal være meget forsigtig med at gætte og konkludere noget i forhold til ændring af adfærd og drægtighed. Nu ved jeg jo, at hun er drægtig, men når det så er sagt, så synes jeg, at Tea ret hurtigt ændrede sig efter parringen. Jeg kan godt se lidt fysisk nu på hendes dievorter, men ellers er hun jo stadig stram og slank og frisk. Det er ikke det jeg tænker på, det er det psykiske.

Tea er godt nok en skødehund, men der kan godt gå dage, hvor hun glemmer det, men ikke her efter parringen. Hun følger mig som en skygge rundt i huset, som da hun var en lille unghund. Tea kan ellers godt trække sig tilbage til sofaen og passe sig selv om aftenen, men ikke nu – og det har hun ikke kunnet i et par uger. Hun er sammen med mig, og er der, hvor jeg er.

Muligvis for at gøre opmærksom på, at hendes sult er endnu større end den plejer at være. Hun tigger som om, hun er en udsultet gadehund, og det synes jeg trods alt ikke helt hun ligner;-). Så er det da godt, at Royal Canin har været så hurtige til at levere foder. Jeg supplerer stille og roligt med lidt hvalpefoder fra i morgen – sådan, at hun får ren hvalpefoder i den sidste i uge inden drægtigheden – i nogenlunde samme mængde, som hun får almindelig labradorkost nu. Jeg regner med at lægge et billede ind af Tea ca. hver uge på denne her lille hyggelige D-kuldsblog:-).

To små fra Teas første kuld C-kuldet.

Jeg elsker min Tea – intet mindre at sige om det. D-kuldets tilblivelse er på baggrund af det, som jeg har med Tea. Motivationen er udelukkende at få en datter efter hende, som på ingen måde kan få hendes plads, men som kan få sin helt egen, og være elsket som sin mor og som sin mormor – Teas mor Lærke.

D-kuldet skulle have været født her i efteråret, hvor Tea blev parret med Major, der er far til Tea første kuld – C-kuldet. Et gennemsundt og skønt kuld hvalpe. Der kom bare ikke nogen hvalpe ud af den parring.

Selvom jeg har været meget godt tilfreds med Major som far, så gav det at der ikke kom hvalpe tanker om at prøve en ny kombination ved næste løbetid. Det ville betyde, at Tea skulle have hvalpe om sommeren, og her måtte jeg ydmygt spørge familien om lov til at bruge vore sommerferie på projektet. Det blev vi enige om var helt okay – for en gangs skyld så:-).

Erling og jeg tog så en tur til Tyskland ved grænsen til Holland for at hilse på Mac, som bor på kennel Van De Weeward. Det var i januar. Mac har lige de amerikanske linjer i sig, som jeg gerne vil have fat i, og så har han et eksteriør, der på bedste vis kan supplere Tea.

Mac har derudover et meget charmerende væsen. Jeg faldt for ham hovedkuls og pladask – det skulle bare være ham:-) – og ham blev det så:-).

Mac er gennemsund og kommer ud af et sundt kuld, og han er testet for alt muligt som man kan teste for, så det formelle er helt på plads ved at vælge den lækre fyr. Han er ung og har ingen statistik bag sig, men Tea har lavet et sundt kuld, og sammenholdt med, at Anita Van Kreuningen der ejer ham er meget grundig i forhold til at sætte avlshanner i “søen”, så har jeg valgt at parre min fantastiske Tea med den fantastiske Mac:-)).

Så var det bare at vente på løbetiden og herefter tage kontakt til Hadsten Dyreklinik efter anbefaling af Gert. Det gav så anledning til ikke mindre end 5 progesterontest – inden turen til Tyskland. 4 gange var jeg i Århus for at sikre, at vi fik det helt rigtige parringstidspunkt i denne parring.

Jeg vil sige, at de er topproffesionelle deroppe. Jeg var næsten ikke til at styre i forhold til at ville køre, og de var helt cool på klinikken. Tea fik lov til at hoppe ind i guldmamutten med kurs mod Tyskland på 20. dagen! Det gav parring mellem Tea og Mac på 20. og 21. dagen såå…. sådan var det så. En løbetid er ikke nødvendigvis kun på 21 dage, så lærte jeg det, og så lærte jeg at få taget de pokkers prøver helt færdige.

De to parringer forløb så tilgengæld helt efter bogen – han var lynhurtigt på hende og de hang sammen begge gange, så Anita var også helt rolig for, at det her ville give gevinst.

Som man kan læse på bloggen, så kunne jeg ikke styre mig for en “akutscanning” hehe, jeg er lidt forfærdelig, men det er da rart at vide.

Nu vil jeg bestille hvalpefoder til hende og glæde mig for vildt til D-kuldet – lad os kalde dem dipedutterne, for det er det de er – indtil videre:-).

Tea 3 uger henne i sin drægtighed søndag d. 26.maj 2013 ved Dallund Sø.