Tea har påtaget sig en form for ansvar overfor Diva. Muligvis nødtvunget, men når der åbenbart ikke er nogen vej udenom, så  leger hun med Diva efter talrige opfordringer fra “ungen”. Nu når billederne er taget, så kan jeg jo slappe helt af, når de giver den gas, det er ikke så sjældent at jeg har bedt en stille bøn om at Divas led kunne holde til det, som hun selv syntes. Jeg venter fortsat i spænding, og i morgen skal der 3 unger på oppe hos Gert.

Diva var i øvrigt heldig (for en gangs skyld) i forhold til, hvor stenen skar hul i hendes “håndled”. Hullet var meget tæt på bøjesenerne, og det havde været meget skidt, hvis det var gået ud over dem sagde Gert. Så held i uheld på en måde. Han syntes, at det så fint ud, og vi skal ikke gøre mere ved det.

Vi var til træning igår – alle hundene og mig. Vandapportering på programmet, og det ville de gerne alle  tre:-). Jeg fik lidt at tænke over i forhold til mit eget kropssprog, så det var givende på flere planer.

Diva har leget med sin schnauzerven igen. Han kom faktisk helt tilfældigt forbi oppe ved gymnasiet, hvor jeg var ved at lave noget med hende. De er bare bedste venner, det er på en måde et lidt umage par, men for pokker, hvor får de løbet og leget, og de er meget jævnbyrdige og enige i måden at lege på:-).

frankrig.1 Frankrig.2

Morgenleg på morgengåtur i Frankrig. Et ret lækkert areal at lufte på – vildsvinefrit;-).

Frankrig.3 frankrig.4

Diva med forbinding. Hvad man dog ikke kan bruge gaffatape til – og fine flade bumuldsdimser, som jeg havde fundet i Lidl dernede.

Herunder leger mor og datter. Nu i DK, men her absolut lige så varmt, så efter sådan en tumletur, så skal de en tur ned til Dallund Sø, så de ikke koger helt over. Hvis Tea giver efter og leger med Diva, så får hun fred efter lidt tid. “Okay, okay så får jeg det overstået – og det slanker i øvrigt også;-)”.

20-7-2014.1 20-7-2014.2 20-7-2014.3 20-7-2014.4

Gode gamle Lærke er også med, og går sine egne veje – som hun plejer:-).

Da jeg var oppe hos Gert igår, så fortalte jeg ham om DKK´s nye tiltag inden for registrering af røntgenstatus. Man har jo lov til at undre sig, og det gør jeg, og det gjorde Gert så også…

Før i tiden var det muligt at få taget et nyt røntgenbillede af sin hund – og få det bedømt i DKK, hvis man f.eks. ikke mente, at det første var “godt nok”. Jeg ved ikke, hvad jeg skal mene om den praksis, men det fremgik af “Hundeweb”, hvad status var første gang – og anden gang, så hvis man havde adgang til “Hundeweb”, så kunne man tjekke, om status på en hund var på basis af en “ommer”.

Det nye er så, at hvis man får taget et nyt billede, og status er bedre i anden omgang, så sletter DKK den først registrerede. Så hvis billedet af urangasagelige årsager er bedre i anden omgang, så kommer der en ny og bedre status på Hundeweb.

Jeg ved, at der er en labradoropdrætter der har skrevet til sundhedsudvalget, hvor hun påpeger, at det er et problem, at man på den måde kan skjule en ringere status, der bør være istedet være fuld åbenhed om sundhed.

Jeg kan kun være enig i den holdning, og hvis vore “produkt” med DKK stambogsførte hvalpe skal stå for kvalitet, så må vi godt nok følge godt med i sundheden “derude”.

7-7-2014.4

Tre labber og så mig ved Pont Du Gard. De havde godt nok styr på at bygge en solid og flot bro – de kære romere:-).

Så er det overstået og billederne sendt til DKK. Gert synes godt, at jeg kunne unde mig selv en god flaske vin idag – jeg har købt den, men den ligger og venter til på lørdag;-). Divas led så top fine ud, han havde intet at udsætte på dem, så nu håber jeg, at DKK er helt enige. Jeg har jo aldrig set hende halte overhovedet, og hun er ikke født til at skåne sig selv, der har været fuld power på – altid, og hun har leget og motioneret fra en tidlig alder. Diva har ikke været tyk, og hun har ikke gået på trapper eller sprunget i bil. Det er det eneste, som jeg har skånet hende for, så jeg ved snart ikke med det med leg og motion, det har Diva så tilsyneladende godt kunne tåle.

Nu går jeg så ind i en tid, hvor jeg tjekker hundeweb hele tiden – hehe :-), sådan er det altså bare, det ville være så dejligt med et perfekt resultat.

Diva her været noget slatten idag – efter narkosen. Jeg tror, at de to sorte nød den meget rolige gule, der kom tilbage fra dyrlægen;-). Det kan da være, at hun skal have en lille let narkose, hvis hun skal til prøve en dag;-). Jeg prøvede at lade hende sidde på “brugsprøveafstand” igår, og hun havde simpelthen så meget krudt i sig, at hun løb en ordentlig tur rundt om Linnea, der var med deroppe. På hvalpemanér med r… ind under sig. Hun hentede dummien med så meget fart, at hun kurrede hen over græsset, altså underholdende det var det – helt sikkert, men bestået, det var det s.. ikke;-). Vi når det nok, hun er langt mere moden nu end hun har været, så jeg tror på, at vi få ro på hende og styr på småtingene:-).

7-7-2014.9

Dejligt feriespring ud i Gardon.