Jeg har helt glemt at skrive, at jeg havde et telt med på udstilling sidste søndag. Et nyt Royal Canin telt, som jeg havde købt “brugt” men uåbnet. Det lykkedes aldrig at få slået det op, og jeg måtte pakke det i bilen igen og stå i regnvejr på dagen.

Vi prøvede så at slå det op herhjemme, men konstruktionen var simpelthen for dårlig, så vi måtte kassere det – ærgerligt og spild af penge.

Jeg sendte en mail til RC, hvor jeg undrede mig over kvaliteten af teltet, som jeg ikke synes ligger op ad kvaliteten af deres foder…

Næste formiddag blev jeg ringet op, og spurgt om, hvad de kunne gøre for at kompensere for ulempen. Teltene solgte de ikke mere, og de anbefalede DKK´s telte. Jeg foreslog foder for det beløb jeg havde givet, og dagen efter stod der foder i min indkørsel. Det kalder jeg god service:-).

Cassie og Diva og jeg havde en fin dag i lørdags, og vi nåede næsten hjem inden regnen rigtigt satte ind. Det er jo lidt pudsigt, som der lige blev byttet om på Cassies og Divas bedømmelser i forhold til sidste uge. Jeg kan næsten ikke forstå, at folk bliver ved og ved med at tage de samme hunde med weekend efter weekend, men det er måske lige præcis uforudsigeligheden, der trækker;-). Jeg trækker lige vejret lidt på den front, og idag nød alle mine hunde en lækker og våd tur i skoven:-)). Gimle har forresten også været her, så der har været gang i dem både formiddag og eftermiddag, og der lyder lige nu en højlydt snorken fra sofaerne:-).

 

Jeg er ikke god til at være spærret inde på mit arbejde i 9,5 timer, når solen bare giver den smukkeste sensommerdag. Erling og Linnea har gået en god tur med hundene i eftermiddag, så de lider nok ikke så meget som jeg gør;-).

Jeg lokkede dog Linnea en tur med ned til søen, så vi kunne skyde lidt af Cassie, der arbejder med en vandpassion, der er med til at få det helt store smil frem. Det er simpelthen super sjovt, at se så meget power og humør in action. Lyset var ikke det bedste, men det var motivet. Der springes og svømmes efter en andedummy, som Cassie afleverer perfekt til hånd. Inden vi gik igang var hun lige i – på eget initiativ,  og fik motioneret søens sure svaner, der er masser af selvtillid der – vil jeg mene:-).

Diva var også med, og fik selvfølgelig også apportering i vand. Det giver altid ekstra energi at være våd, og jeg skal lige love for, at der var speed på den gule, da hun skulle retur på sin “brugsprøvetræningsdirrigeringsdummy”. Langt ord – hehe, men jeg går langt væk og lægger en dummy, og hun sidder og venter og får den, når jeg er kommet tilbage til hende. Det går fint, og Diva er sjov at træne med. Det der virker bedst på hende er intens træning – kort, sjovt og meget gerne tempofyldt;-). Hvis jeg f.eks. går underligt væk fra hende, så skærpes hendes opmærksomhed. Det skal ikke være for forudsigeligt, så begynder hun at kede sig og beskæftige sig selv;-). Mine allerbedste seancer har jeg faktisk med hende i køkkenet eller hundestuen, der lærer hun meget let og er meget på. Det der så er indlært, det flytter vi så ud i den distraherende omverden.

Det var mørknet for meget, da Diva var på, så der blev kun til sorte billeder idag. Jeg synes ikke rigtigt, at jeg behøver at kommentere under dem, de skal da bare nydes:-).

26-8-2014.1

26-8-2014.2

26-8-2014.3

26-8-2014.4

26-8-2014.5

26-8-2014.6

 

26-8-2014.7

26-8-2014.8

26-8-2014.9

26-8-2014.10

26-8-2014.11

Så har vi været afsted, og det er lidt svært at sige, at det var hyggeligt, det var simpelthen for vådt. Dog var jeg super glad for Cassies fine kritik og Excellent, der blev ikke givet ved dørene nemlig;-).

Både Cassie og Diva var glade, søde og lette at have med – både rundt på stedet og i ringen, så det kunne jeg ikke klage over – kun over regnen.

Erling har selvfølgelig passet de to andre, og Cassie ligger og sover her ved mine fødder. Selvom der ikke er så meget fysisk aktivitet i at være på udstilling, så er der aktivitet på en anden måde, og Cassie er træt nu:-). Det er Diva også – skøøønt, så har hun haft en lidt krævende dag, det er dejligt at se, at hun er i stand til at falde “omkuld”. Hun ligger bare for sig selv og sover, det gør hun faktisk normalt.

Vi fik lidt “slik” med hjem på de værdikuponer, der er blevet delt lidt ud af det til dem allesammen nu. Vi snupper en tur i ringen igen på lørdag. Der er ikke billeder fra dagen, mit kamera skulle ikke udsættes for alt det vand;-).

Et par uger gamle billeder af den sorte og den gule må fylde lidt idag:-). De er da okay fine:-). Søde og sunde, det er de i hvertilfælde.

4-8-2014.88

4-8-2014.3