Efter en lang dag

Jeg er ikke god til at være spærret inde på mit arbejde i 9,5 timer, når solen bare giver den smukkeste sensommerdag. Erling og Linnea har gået en god tur med hundene i eftermiddag, så de lider nok ikke så meget som jeg gør;-).

Jeg lokkede dog Linnea en tur med ned til søen, så vi kunne skyde lidt af Cassie, der arbejder med en vandpassion, der er med til at få det helt store smil frem. Det er simpelthen super sjovt, at se så meget power og humør in action. Lyset var ikke det bedste, men det var motivet. Der springes og svømmes efter en andedummy, som Cassie afleverer perfekt til hånd. Inden vi gik igang var hun lige i – på eget initiativ,  og fik motioneret søens sure svaner, der er masser af selvtillid der – vil jeg mene:-).

Diva var også med, og fik selvfølgelig også apportering i vand. Det giver altid ekstra energi at være våd, og jeg skal lige love for, at der var speed på den gule, da hun skulle retur på sin “brugsprøvetræningsdirrigeringsdummy”. Langt ord – hehe, men jeg går langt væk og lægger en dummy, og hun sidder og venter og får den, når jeg er kommet tilbage til hende. Det går fint, og Diva er sjov at træne med. Det der virker bedst på hende er intens træning – kort, sjovt og meget gerne tempofyldt;-). Hvis jeg f.eks. går underligt væk fra hende, så skærpes hendes opmærksomhed. Det skal ikke være for forudsigeligt, så begynder hun at kede sig og beskæftige sig selv;-). Mine allerbedste seancer har jeg faktisk med hende i køkkenet eller hundestuen, der lærer hun meget let og er meget på. Det der så er indlært, det flytter vi så ud i den distraherende omverden.

Det var mørknet for meget, da Diva var på, så der blev kun til sorte billeder idag. Jeg synes ikke rigtigt, at jeg behøver at kommentere under dem, de skal da bare nydes:-).

26-8-2014.1

26-8-2014.2

26-8-2014.3

26-8-2014.4

26-8-2014.5

26-8-2014.6

 

26-8-2014.7

26-8-2014.8

26-8-2014.9

26-8-2014.10

26-8-2014.11

3 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *