I tirsdags var hundene i skole på skift. 9. klasserne havde afslutningshyggedag om formiddagen – under lidt frie forhold. Der var Diva og Tea med, og de høstede op til flere lækre pølser og hyggede sig bare. En af mine elever kunne konstatere, at Tea var noget mere livlig sammen med Diva end hun er alene i klassen – og ja, et meget meget stort rum, det er til at lege i synes Diva. Vi var i en stor spejderhytte.

Så kørte jeg de to hjem, og tog Lærke med tilbage. Lærke fik et par timer i klassen, hvor vi forsøgte at få tygget det sidste af det sidste inden mundtlig prøve i næste måned.

Lærke blev  kørt hjem sidst på eftermiddagen, for min dag sluttede først ved 20.30 tiden, og det er for lang tid at ligge i et bur

Man må erkende, at de er gået på “stand by”, og i morgen er det så aller sidste dag, og der bliver lavet lidt sjov på skolen. De har sagt, at jeg skal tage alle mine hunde med, meeen det regner jeg så ikke lige med. Det bliver Lærke, hun skal have lov til at “joine” sine ynglingselever på deres sidste skoledag.

I den kommende tid har Linnea læseferie, så hundene har selskab, og det er dejligt for dem. Der bliver ikke skolegang for dem, for jeg skal ikke have ret meget undervisning. Jeg skal ud som censor, og så skal jeg selv holde prøve osv. så i praksis har skolehundene fri fra skole i de næste par måneder.

5-9-2014.3

Her er Lærke sammen med et par ynglings elever, der snart siger farvel til både skole og Lærke:-).

Som jeg skrev sidst, så har vi været ude med traileren igen, og Tea og Diva var med. De er jo nemme og hyggelige at have med, og de får hilst på mange forskellige hunde på sådan en dag. F.eks. chihuahua, og andre små gøende racer og så en puli. Den var speciel syntes Diva, som på ingen måde bød den mærkelige skabning “op til dans”. Så er det bedre med en labrador – sådan nogen fik de også snakket med, det ved man hvad er;-).

Jeg har sagt det før herinde, men det er utroligt at lige så uhøflig Diva er overfor sin nærmeste familie – inklusive Gimle, så er hun høfligheden selv i egen ydmyge person, når hun møder en fremmed hund. Meget praktisk, at hun ikke lige folder sig ud – i første omgang;-). Konfliktskaber, det er hun bestemt ikke, hun fortæller på alle mulige måder, at hun er sød og venlig:-).

Hestefolk har altid hunde. Det er ikke altid omvendt;-), men alle hestefolk har hund. Derfor er der altid et væld af hunde til stævnerne, for de kan jo ikke bare passe sig selv i hele dage, så de må med på tur. Vi kunne så godt bruge en indhegning, som de kunne lege i – snakkede jeg med flere om, for det er ikke lige så passende at slippe dem, når der er heste over det hele.

Stævnet gik rigtigt godt, to finalepladser blev det til, men så røg Tyra i “beslags og udstyrskontrol” på en lille gnavesår ved koden forårsaget af en boot. Vi anede ikke, at det var der, og fair nok for det, hestens velfærd over roset, meeen en noget skuffet Linnea måtte trække sin hest fra placering og næste finale. ud af 6 finalister, så røg de tre i “beslags og udstyrskontrol”. Man kan ikke helt linke det til hundeverden, men det er altså dyrevelfærden, der er i højsædet, når DI lige nu slår ret hårdt ned på, hvad man måske ikke så på før i tiden. Et link til hundeverdenen er øget fokus på overvægt i vores race i udstillingsringen. Det er føjet ind i race standarten, at en labrador er:

“Stærkt bygget, med kompakt krop, meget energisk. Dette udelukker overvægt eller overdreven tyngde”

Det er nævnt igen længere nede i beskrivelsen, og det er fuldstændigt rimeligt, at man ser hårdt på fede hunde i ringen. I den forbindelse bliver jeg altid rystet, når jeg ser tykke hvalpe. Hvad f…. tænker folk på?

Linnea og Týra kommer igen – klogere, og næste gang med andre boots på Týras små hove.

Diva og jeg nåede til LP træning i fredags. Det gik rigtigt godt, og Diva er arbejder fint selvom der er andre hunde osv. Det er lige før, at hun opfører sig voksent ind imellem;-). Da jeg plantede krukker til i dag, så løb hun ikke rundt med de løse urtepotter, og hun huggede ikke de nyplantede blomster fra krukkerne. What…. jeg har vist ikke en hvalp mere – heldigvis:-). Hun skal jo være storesøster her i slutningen af året, og det er jeg sikker på, at hun vil klare i fin stil.

Jeg fik et billede af en sort pige her i fredags, der var på stranden og snart skulle på arbejde på plejehjemmet. Hun er holdt i så flot figur og kondition, og hun er blevet så fin. Cassie har været længe undervejs, og jeg regner ikke med, at hendes børn bliver hurtigere udviklet – fysisk set. Det ligger i linjerne bag hende at de tager deres tid før de er færdige. Til gengæld, så ligger der også en solid sundhed og et fantastisk temperament:-).

Det er et privilegium at få lov til at trække et kuld på hende, og jeg er meget spændt på at se, hvordan de bliver. Cassie skal på ferie herovre til sommer igen og med os på ferie til Norge. Det glæder jeg mig selvfølgelig til:-).

Cassie Maj 2015

Her er hun – den sorte prinsesse:-). Læg mærke til, at prinsessen både har gode benstammer og også har en vis længde på sine ben. Det er absolut ikke en selvfølge pt.

Der har været et par dejlige fridage lige i træk her, og det har selvfølgelig givet et par gode gåture. Jeg har ikke kunnet lægge spor, for der var kursus for Linnea og Týra, så jeg har kørt med trailer tre dage – ikke sådan ud i en køre, men frem og tilbage med hesten hver dag. Det var John Kristinn Sigurjónsson, der underviste, og han havde aldrig før været i Danmark, så jeg tror ikke kun, at det var heste og ryttere, der var brugt efter de tre dage. At undervise på engelsk, når man ikke er vant til det, det kræver sit. Det gik godt, og ekvipagen gjorde rigtigt fine fremskridt. Nå – ja, så var der også lige galla i onsdags, der er ikke grund til at spilde tiden her i huset pt.

Jeg har haft Tea og Diva med deroppe, og det har været ganske hyggeligt også for dem. Jeg har gået med dem om formiddagen og trænet lidt med Diva, og så har vi kørt hest om eftermiddagen. Så går de par dage jo ligesom helt af sig selv;-).

Det gør næste weekend også, der er stævne i Børkop, så der skal vi ud og køre med trailer igen.

De har gravhunde deroppe, hvor kurset blev holdt. En sød og legesyg ung hanhund, og så et par lidt mere skrappe ældre damer. Hehe, det er bare topsjovt at se, hvordan Diva kan styres af sådan en lille hidsigprop. Hun dæmper sig lige på stedet, hvis der bliver sagt noget på hundesprog til hende. Meget sundt for hende at se, at alle hunde ikke er mor og mormor med uendelig tolerance.

Jeg vil så lige vise en billedrække fra skoven i fredags, hvor Diva har overtalt Tea til at lege. Tea giver den fuld skrue, og det er ikke noget, der sker tit. Det er min fornemmelse, at hun lagde “fløjlshandsken” og gav sin datter tilbage af samme skuffe, som Diva plejer at rulle ud. Der er ikke lyd på, når de leger, og det er bare for sjov, men jeg synes, at Tea sagde til hende “Du er en stor pige nu, og der er vist nogen, der skal sætte en grænse for dig – nogengange;-)”. Lidt gravhund i Tea ville måske hjælpe lidt;-). Lærke går sin egen tur, hun blander sig slet ikke den vilde leg. Det er så sjovt, at Diva ved, når Lærke er for meget bagud. Så kalder jeg jo på hende, og så prøver Diva at hente hende “mor kalder på dig”..;-). Lærke kommer, når hun er færdig med det, som hun er i gang med, det kan hverken jeg eller Diva ændre på;-).

17-5-2015.1

Pindeleg = lykke

17-5-2015.2 17-5-2015.3 17-5-2015.4 17-5-2015.5 17-5-2015.6

17-5-2015.7

Diva blev trillet rundt, og hun var mere sort en lys bagefter. Jeg vil kalde det løn som forskyldt – helt uden at tøve;-).

17-5-2015.8

Bagtroppen – kunne måske udvide sit CV fra skolehund til antistress coach;-).

17-5-2015.9

Virkeligt flot vandplante…jeg ved ikke, hvad den hedder – endnu. Det finder jeg ud af, men synes bare, at den var så fin – ude midt i åen.