Sidste skoledag

I tirsdags var hundene i skole på skift. 9. klasserne havde afslutningshyggedag om formiddagen – under lidt frie forhold. Der var Diva og Tea med, og de høstede op til flere lækre pølser og hyggede sig bare. En af mine elever kunne konstatere, at Tea var noget mere livlig sammen med Diva end hun er alene i klassen – og ja, et meget meget stort rum, det er til at lege i synes Diva. Vi var i en stor spejderhytte.

Så kørte jeg de to hjem, og tog Lærke med tilbage. Lærke fik et par timer i klassen, hvor vi forsøgte at få tygget det sidste af det sidste inden mundtlig prøve i næste måned.

Lærke blev  kørt hjem sidst på eftermiddagen, for min dag sluttede først ved 20.30 tiden, og det er for lang tid at ligge i et bur

Man må erkende, at de er gået på “stand by”, og i morgen er det så aller sidste dag, og der bliver lavet lidt sjov på skolen. De har sagt, at jeg skal tage alle mine hunde med, meeen det regner jeg så ikke lige med. Det bliver Lærke, hun skal have lov til at “joine” sine ynglingselever på deres sidste skoledag.

I den kommende tid har Linnea læseferie, så hundene har selskab, og det er dejligt for dem. Der bliver ikke skolegang for dem, for jeg skal ikke have ret meget undervisning. Jeg skal ud som censor, og så skal jeg selv holde prøve osv. så i praksis har skolehundene fri fra skole i de næste par måneder.

5-9-2014.3

Her er Lærke sammen med et par ynglings elever, der snart siger farvel til både skole og Lærke:-).

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *