Stolthed er en dødssynd og den værste af dem alle – stolthed er “alle synders moder”, meeeen nu er middelalderen vist godt og vel overstået, og jeg er seriøst stolt over at jeg fik taget mig sammen til at tage pigerne med ud på en “farlig tur”, og jeg er seriøst stolt over, at Tea fik en 1.pr.

Tea er ikke rutineret ud i den disciplin, men hun synes, at det er super sjovt, og hun er en sød pige, som løser sine opgaver fint. Jeg synes , at dommeren gav konstruktiv kritik, som jeg kan tage med mig i det videre arbejde med hundene. Diva har kun prøvet skud og vildt én gang før, og det var i fredags, hvor hun gik for tidligt hver gang.

Mine forventninger var også, at hun ville gentage det i dag, og det gjorde hun også på de to landmarkeringer. Vandmarkeringen blev der ikke knaldet på, men der smed hun fuglen for at ryste sig, og så fik jeg den så bagefter;-). Det frie søg gik fint, det var da altid noget;-). Vi har liiiige lidt, som vi kan gøre bedre til næste gang – for der bliver en næste gang.

Anna var med på en kigger. Hun har godt af bare at sidde og vente og høre lidt skud, og så gik vi selvfølgelig små ture, for der var meget ventetid. I går gik hun et fremmed spor, og det gik rigtigt godt:-). 

Annas hvalpehold er slut nu, så nu skal vi have fundet på noget nyt snart.

24-4-2015.1

Lidt heldigt, at vi nåede at prøve en fasan her i torsdags, for dem var der to af i markeringerne på land.

Vi glemmer dem ikke, dem der var her og ikke er her mere – heller ikke Jepper. Det har været et hårdt slag for ejerne og også for Pia og co. ovre på Sjælland.

Vi er “bare” nødt til at komme videre – livet venter ikke, det er her og nu, og hundene er de bedste til at gøre os opmærksomme på, at det er sådan det er.

I weekenden var Linnea og jeg i Silkeborg til stævne, og ovenpå en kaotisk uge, så var det bare godt at komme væk og lave noget helt andet – også selvom det regnede og var virkeligt mudret “all over”.

Anna var med på tur alene, og hun opførte sig eksemplarisk. Hun var virkeligt hyggelig at have med, og blev så mættet med indtryk, at hun bare tænkte på at sove, når vi var i hytten. Vi delte seng – Anna og jeg, og det gik super fint. Hun lå helt stille ved siden af mig, og stod først op, da jeg stod op. Morgenturen var hen og fodre Týra, det passede lige med en sti fra campingplads til stævneplads – helt perfekt.

Når man er 5 måneder og har fået en kæmpe en på “opleveren” – hilst på alt og alle og været omgivet af støj og mennesker osv. så er der dømt fridag – eller fridage bagefter. Det skal lige have lov til at bundfælde sig det hele inden man putter nyt på.

Mandag var hun frisk og klar til at lave lidt igen, og da de andre lige skulle trænes lidt på due, så fik Anna også lov.

18-4-2016.2

Haps og retur til mor – Anna 5 måneder.

Vi var desværre nødt til at tage afsked med Jepper her i dag. Det er ikke til at bære. Alt det gode vi ville for ham, det nåede vi ikke, men vi gjorde alt hvad vi kunne. Jepper var syg, og der var kun den ene mulighed for ham. Det er så sørgerligt, og jeg føler med hans ejere, der i forvejen har gået så meget igennem – og med Pia, der stod med ham og har passet ham i døgndrift de sidste par dage. Jeg er sevfølgelig meget påvirket af det selv også, det giver slet ikke mening, at det skulle ende sådan,

RIP – smukke sjæl, du vil altid være i vores hjerter.

Hils deroppe, Jeg ved, at der er nogen der tager godt i mod dig.

Jepper

Mallaig Copenhagen Drummer – Jepper  1-11-2011 til 12-4-2016.