Livet går videre

Vi glemmer dem ikke, dem der var her og ikke er her mere – heller ikke Jepper. Det har været et hårdt slag for ejerne og også for Pia og co. ovre på Sjælland.

Vi er “bare” nødt til at komme videre – livet venter ikke, det er her og nu, og hundene er de bedste til at gøre os opmærksomme på, at det er sådan det er.

I weekenden var Linnea og jeg i Silkeborg til stævne, og ovenpå en kaotisk uge, så var det bare godt at komme væk og lave noget helt andet – også selvom det regnede og var virkeligt mudret “all over”.

Anna var med på tur alene, og hun opførte sig eksemplarisk. Hun var virkeligt hyggelig at have med, og blev så mættet med indtryk, at hun bare tænkte på at sove, når vi var i hytten. Vi delte seng – Anna og jeg, og det gik super fint. Hun lå helt stille ved siden af mig, og stod først op, da jeg stod op. Morgenturen var hen og fodre Týra, det passede lige med en sti fra campingplads til stævneplads – helt perfekt.

Når man er 5 måneder og har fået en kæmpe en på “opleveren” – hilst på alt og alle og været omgivet af støj og mennesker osv. så er der dømt fridag – eller fridage bagefter. Det skal lige have lov til at bundfælde sig det hele inden man putter nyt på.

Mandag var hun frisk og klar til at lave lidt igen, og da de andre lige skulle trænes lidt på due, så fik Anna også lov.

Haps og retur til mor – Anna 5 måneder.