Lærke bliver 11 år lige om lidt, og Tea er meget tæt på 9. De er ved at være gamle begge to. Tea har ikke opdaget det. Det er som om, at alderen slet ikke mærker hende endnu, og det er jo skønt. Lærke kan godt mærke alderen. Hun er ikke helt så adræt som i sine unge dage, og jeg løfter hende tit ind i bilen. Lærke halter ikke, men hun er ved at være godt brugt. Hun er glad og godt tilpas på gåture, og går i høj grad sine egne veje på turene. Hvis vi andre går op ad en besværlig skråning, så går hun sin egen og lettere vej og så mødes vi bare på toppen. Hun er stedkendt, så hun finder fint rundt på egen pote.

Lærke har fortsat livskvalitet og det skal hun blive ved med at have. Når der forhåbentlig komme hvalpe her i efteråret, så tager hun sandsynligvis en tur til som uendelig tålmodig barnepige for dem. Det slider jo også på hende, hun har selv haft to kuld, men derudover har hun deltaget aktivt, i de andre kuld der har været i huset.

Det jeg mener med “grå guld” er, at det er stort at have gamle hunde. Det er dejligt at se, at de har gode gåture og er glade. Jeg føler en vis stolthed over deres fine form og livskvalitet. De giver en dejlig ro, og det er sundt for de unge, at de møder selvsikkerhed og modenhed, så de ikke bare har eget energiske selskab.

Jeg går selvfølgelig og venter på at finde ud af, om der er hvalpe på vej. Jeg ved det om to uger…Diva og jeg har afsluttet træningen hos Marianne med en fin lille session, hvor hun arbejdede meget fint. Hvis hun skal have hvalpe, så får hun fri indtil de er væk plus en måned alt efter, hvor udslidt hun er.

Anna og Tea kører fortsat på med træning. Vi blev introduceret for nærsøg sidste gang, det har jeg aldrig prøvet før, men det er åbenbart blevet almindeligt at bruge på prøverne nu, så vi må ind i kampen. Jeg tror, jeg er ved at forstå, hvad retningsbestemt søg er efterhånden.

I fredags gik Linnea og jeg en tur om Langesø med de fire damer. Det var top smukt septembervejr og en rigtigt dejlig tur. Jeg tog lige lidt billeder på turen. Utroligt som de hunde kan få smilet frem – hver dag:-)).

10-9-2016-1 10-9-2016-2 10-9-2016-310-9-20164 10-9-2016-410-9-2016-5

Nu havde jeg lige opdateret, men der kommer lige lidt mere. På vores sølvbryllupsdag i onsdags fik jeg en hilsen fra Selma og Nynne og et top flot billede af de to fine piger. Nynne -den sorte er søster til Cassie og efter Tea og Major. Nynne er 4,5 år – bliver 5 til november. Selma er er søster til Anna og efter Cassie og Løjser. Selma er 9 måneder og bliver 1 år til november. To søde, smukke, værdsatte og velpassede piger, der lever et aktivt hundeliv hos Karen og Ole.

Nynne og Selma

Vi har været på stranden et par gange her i sidste uge, hvor det var så mega mega varmt. Det er stadig sæson for badegæster, så vi er nødt til at indrette os lidt efter forholdene. Ellers har vi været ved Dallund sø, hvor der også kan bades. Det gælder jo om at træne vand mens temperaturen er til det. Diva er i løbetid, så jeg kaster ikke dummier i vand til hende lige nu. Tea får et par enkelte, men hun kan jo det hun skal kunne i forhold til aflevering fra vand, så det er Anna, som det går mest ud over. Det er en længere proces det med afleveringer fra vand, og i den forbindelse er det meget praktisk, at hun bare elsker vand. Vi kan gentage og gentage, og hun springer i med samme entusiasme hver gang. Der skal gentagelser til, og så snart hun fatter hvad jeg vil have, så gør hun det. Det går faktisk fint med det, men nu glæder jeg mig seriøst til at komme til træning igen. Man har s.. bare brug for at få at vide, hvorfor og hvordan.

Frugtsæsonen er jo på sit højeste, og det giver altid akut spiseforstyrrelse hos Tea, Diva og nu og Anna. Det er ikke anoreksi vil jeg lige understrege. Nok heller ikke bulimi, for de brækker sig ikke af det. De æder bare æbler og blommer i kæmpe mængder. Nu har jeg brokket mig så længe over det, så nu har Erling fældet et æbletræ og spærret resten inde bag hegn sammen med blommerne. Han havde lavet det flotteste hegn med pileflet, det var virkeligt pænt, men de splittede det s.. ad for at komme ind i frugtparadiset. Nu er hegn nummer 2 sat op denne gang i træ, og det er de ikke gået ombord i endnu…;-). Det er jo godt, at de kan holde os i gang de små banditter:-).

28-8-2016.1

Havfruen fatter simpelthen ikke, hvorfor de andre ikke opholder sig i vandet konstant, når nu lejligheden byder sig.

28-8-2016.2

Diva med fokus på et eller andet spændende:-). De elsker at gå ud på badebroen, og lige denne her bro var uden badegæster.

28-8-2016.3

Lærke næsten 11 år. Hun nyder sådan en tur til stranden.

28-8-2016.5

Tea frisk og det man vist kan kalde en meget aktiv seniorhund.

28-8-2016.4

Tror det her billede er mit favoritbillede i denne her omgang. Synes bare, at det er sødt.